Flerårig kål, Daubenton

Daubenton

En af mine yndlingsgrøntsager, er kål. Og så er det endda helt fantastisk let at dyrke sin egen flerårige kål. Jeg har i flere år haft Daubenton i min køkkenhave, men det har mest været børnene og hønsene, der har spist af den. Nu er jeg imidlertid kommet i gang med både at bruge de smukke, gule blomster som en fin og smagfuld dekoration i salater. Men også bladene er velsmagende, hvis de bruges på den rette måde. Mest fantastiske er de som svøb i Kåldolmere eller bare Lynstegt på en pande, men man kan også bare lave en straight grønkålssalat, en grønkålssalat med rabarberkompot eller grønkålschips.

Mine kål er sået og plantet ud i køkkenhaven om foråret, og man kan allerede høste blade fra dem i sensommeren. De er lette at passe og grovillige, og så står de med grønne sprøde blade året rundt. Kun ved meget hårde frostperioder visner de tilbage, men skyder beredvilligt igen, så snart foråret melder sig.

Man kan selv tage frø fra planterne, og en god ven siger, at man helt sikkert også kan knibe nogle af de mange sideskud af og lave stiklinger af. Planterne bliver ret store, så alt efter behov, og hvor meget plads man har, vil de fleste nok kunne nøjes med 2-3 planter. Hvis man har høns, kan det være godt med lidt flere, da de elsker de grønne blade om vinteren.

Jeg har mine kål stående i et højbed i fuld sol. Her gror de fint, men de har også ret meget bitterhed. Jeg har sidenhen læst mig til, at de skulle få mindre bitterhed, hvis de i stedet plantes i halvskygge. Derfor er det planen at få etableret i kålbed på siden af huset, hvor der ikke er fuld sol på hele dagen.