Asparges

Nem flerårig køkkenhave

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

Asparges

Asparges

Asparges er en af de tidligste grøntsager om foråret og kan stikkes (høstes) frem til Skt. Hans. Den er et must i den nemme flerårige nyttehave. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for man kan først begynde at høste, når planten er 5 år. En genvej er dog at købe 3-årsplanter, så der ikke er helt så længe at vente.

Asparges kan godt lide sandet jord og gødning. Det er oprindeligt en strandplante, så har man adgang til tang som gødning er det ideelt. Til gengæld er asparges ikke vilde med konkurrence fra ukrudt, så der skal luges mellem planterne. Her er tangen da også god, da den ved at dække for sollyset til ukrudtet, er med til at kvæle det. Har man ikke adgang til tang, kan anden gødning også anvendes fx er græsafklip også godt til både at gøde planterne og lukke af for sollys til ukrudtet.

Asparges smager skønt både rå som snack, hvor det har en ærteagtig smag. De rå asparges kan også snittes i salat som fx denne Grønkålssalat med rabarberkompot, som er en dejlig forårssalat. Grillet asparges med salt og olivenolie er fantastisk, og har man et stykke bacon eller tørret skinke, kan det også rulles om. Har man ikke en grill, eller er det ikke grillvejr, kan de også sagtens laves på en pande. Og så er der de kogte asparges som fx kan kombineres med Høns i asparges.

Tarteletter med høns i asparges, toppet med grønt

Tartelet med hønsekød og asparges toppet med kogt gulerod og edamamebønner

Forår er aspargestid. Lige nu pibler de skønne grønne skud op ude i bedet. Og har man rigeligt, er de skønne sammen med hønsekød i tarteletter.

Vi har havehøns, og vi udruger selv kyllinger. Det betyder også, at der hver gang er en masse hanekyllinger i overskud, som vi slagter og spiser. Disse hanekyllinger bliver til det lækreste tarteletfyld sammen med asparges. Har man ikke høns, der skal slagtes – eller asparges i haven, må man ty til supermarkedets hylder.

Tarteletfyldet er noget af det letteste og hurtigste at lave, hvis man allerede har kødet fra en suppehøne. sådan en suppehøne eller – hane kan give mad til flere dage til en familie. Den første dag kan man fx lave en Hønsekødssuppe med chorizo og grøntsager. Her tager man kødet af hønen eller hanen og voila, så har man til tarteletfyld til dagen efter.


Da tarteletter i sig selv ikke er den sundeste spise, nøjes jeg selv med en enkelt af slagsen, men fylder i stedet godt op med fyld og topper med andre grøntsager – her kogt gulerod og edamamebønner. I fyldet har jeg valgt at jævne med boghvedemel. På den måde kan man vælge, at lave fyldet glutenfrit (men der er stadig gluten i tarteletterne). Man kan også vælge en plantebaseret mælk, hvis man er laktoseintolerant. I denne opskrift er der fyld til mindst 10 tarteletter.

Ingredienser:

  • 500 g kogt hønsekød
  • 500 ml hønsefond eller boullion
  • 20 asparges
  • 60 g smør eller afskummet fedt fra suppehønen
  • 4 spsk boghvedemel
  • salt og peber
  • topping: 2 kogte gulerødder skåret i småtern og edamamebønner
  • 1 dl fløde eller mælk fx minimælk, havremælk eller, hvad man nu holder af.

Fremgangsmåde:

Start med at knække bunden af aspargesene og snit dem i mundrette bidder. kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld vandet fra, men gem evt lidt til at fortynde sovsen med, hvis den bliver for tyk.

Smelt smør eller kyllingefedt i en gryde. Tilsæt boghvedemel og rør det sammen til en kugle. Tilsæt hønsefonden lidt af gangen, mens der piskes. Lad sovsen koge op og blive tyk, mens du pisker. Tilsæt så mælken lidt af gangen og evt aspargesvand. Når sovsen har den ønskede konsistens tilsættes aspargesstykker og hønsekød og der smages til med salt og peber.

Top din tartelet med fx gulerødder og sojabønner eller pynt med blomster – her gule kålblomster fra den flerårige Daubentonkål:

Grønkålssalat med rabarberkompot

Grønkålssalat med rabarberkompot

Haven bugner af de lækreste grøntsager lige nu, hvor foråret står på sit højeste. Grønkålen skyder for alvor i de varme aprilsdage og blomster kan også nippes af og drysses over salater for at give et ekstra indbydende udtryk. Rabarberne er skudt i vejret. Mange ved ikke, at rabarber er en grøntsag, fordi de oftest bruges i det søde køkken til kager og marmelade, men de er faktisk også skønne som et syrligt pift i det salte køkken.  I løbet af maj titter de første asparges op. De smager fantastisk som søde ærter og er dejlige i sprøde salater frem til skt. Hans.

I denne opskrift er rabarberne lavet til en lækker kompot, som tilfører salaten både sødme, syre og saft. Det passer rigtigt godt sammen med de sprøde grønkålsblade og den fede feta. Valnødderne giver knas, men kan også udbyttes med fx mandler. Har man friske asparges i sin have, kan de også med fordel snittes i. Ligesom friske krydderurter efter smag og behag kan klippes over og vendes i.

Ingredienser:

  • En god håndfuld grønkålsblade
  • 4-5 stængler friske asparges
  • ½ dl rabarberkompot
  • ½ blok feta
  • 1 håndfuld valnødder
  • evt. friske krydderurter

Fremgangsmåde:

Start med at skylle og hakke grønkålen og fyld den i en skål. Knæk den nederste del af aspargesene. Snit dem i 1 cm lange stykker og bland med kålen. Skær fetaen i mundrette stykker og vend i. Rist valnødderne og drys over salaten og top til sidst med rabarberkompot. Friske krydderurter eller kålblomster kan drysses over salaten.