Etageløg

Fladfiskeruller i fløde med grønne bønner, spinat og urter.

Nem. hurtig, lækker og sund ret på en dag med mange gøremål.

Ingredienser:

  • 2 pakker ferske fiskefileter
  • 2,5 dl fløde
  • 1/2 pose frostne grønne bønner
  • En god håndfuld spinatblade
  • Friske urter fra haven fx løg-/hvidløgstoppe og timian.
  • Salt og peber
  • Evt fyldte jalapenos med flødeost

Fremgangsmåde: dub fiskefileterne tørre og rul dem. Læg dem i et ovnfast fad. Hak urter og drys over. Læg spinatbladene ovenpå og hæld fløde over. Placer grønne bønner omkring. Drys med salt og peber. Hvis du har flødeostefyldte jalapenos, så placer dem ovenpå retten.

Tilberedes i ovnen i ca 30 min ved 175 grader.

Aubergine – tomatsalat

Jeg holder meget af aubergine og bruger dem derfor ofte i min madlavning. Denne salat er inspireret af det græske/tyrkiske køkken og passer godt til grillet kød fx lam.

Ingredienser:

  • 2 auberginer
  • 3 tomater
  • 100 g feta
  • 2 forårsløg/ et bundt ramsløg eller en lille håndfuld etageløgtoppe.
  • 2 fed hvidløg
  • Persille
  • Olivenolie
  • Salt
  • Citron eller æbleeddike

Fremgangsmåde:

Skyl og snit auberginer er i mindre stave. Steg dem i rigeligt olivenolie i 15-20 min til de er møre. De sidste minutter presses hvidløgsfeddene i og steges med.

Imens snittes tomaterne i mindre stykker. Løgene snittes i strimler og vendes sammen med tomat og feta. Hak persillen fint og vend i.

Lad auberginen køle af inden den vendes med resten. Smag til med salt og citronsaft eller æbleeddike.

Tunmousse med forårstoppe

Lige nu pibler alle løgplanterne op ude i havens bede – hvidløg, etageløg, purløg og ramsløg – og hvad er mere oplagt end en god gammeldags tunmousse fyldt med disse nye skud?

Ingredienser:

  • 1 dåse tun
  • 2 dl creme fraiche
  • Hakkede løgtoppe
  • salt

Fremgangsmåde:

Vend tunen med creme fraiche og smag til med salt. Hak dine yndlings løgtoppe fint og vend i. Pynt med en lille håndfuld og server på påske ordet eller til fx hjemmelavede Pitabrød på fuldkornsmel.

Krydderurtebed

Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.

Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.

Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.

Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.

Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.

Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.

Falafel i burger

Falafelburger

Falafler er efter min mening en gudespise. Jeg elsker de små sprøde, krydrede kikærtedeller. De sender varme tanker tilbage til rejser i Israel, hvor man får dem som vegetar-ret i pitabrød med salat og pommes fritter. Og så er de faktisk vildt lette at lave, når bare man husker at sætte i blød.

Desuden er det rart med kødfri dage ind imellem. Ikke at vi spiser meget kød herhjemme, men stadig. Man behøver bestemt ikke være vegetar for at elske falafler!

I stedet for pitabrød, valgte jeg købeburgerboller, fordi det alt andet lige sælger bedre hos børnene. så kunne de få ketchup i, og så var det glade. Til de voksne lavede jeg imidlertid en dressing med mynte, spidskommen og hvidløg. Og skal vi ikke sige det sådan: Jeg var IKKE ked af at undvære ketchuppen.

Kikærter indeholder – modsat bønner – kun små mængder af giftstoffet lektin og behøver derfor ikke koges. For at få god sammenhængskraft i “farsen” bør man ikke vælge kogte kikærter, da kikærter koagulerer (stivner) ved opvarmning. Derfor dur det heller ikke med dem på dåse. I stedet skal man udbløde kikærterne i mindst 8 timer i vand – fx natten over. Har man alligevel glemt det, kan man i stedet blende lidt tørrede kikærter og vende i farsen (eller mel eller havregryn). Husk at kikærter ca fordobler vægten ved iblødsætning, således skal du sætte 250 g kikærter i blød, hvis du skal have 500 g udblødte kikærter.

Man kan lave falafler i ovnen, men jeg synes de sprøde pandestegte i godt med rapsolie er de bedste. Jeg tilsætter olien lidt ad gangen, så de ikke svømmer i det, men der skal altså noget til, da de suger en del.

Ingredienser falafler:

  • 500 g udblødte kikærter
  • en håndfuld etageløg/ ½ bundt forårsløg/1 løg
  • 3 fed hvidløg (jeg brugte 10 små nye slangehalshvidløg med stilk)
  • 3 spsk tahin
  • 1 lille citron
  • 1½ spsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • salt
  • raps- eller olivenolie til stegning

Ingredienser mynte-fraiche:

  • 2 dl creme fraiche
  • en håndfuld friskplukket mild mynte fx marokkansk eller grøn mynte
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk spidskommen
  • salt


Ingredienser burger/pita:

  • fuldkornsburgerboller eller pitabrød
  • tomat, agurk, avokado, kål og æble til at fylde i burger eller pitabrød sammen med falaflerne

Fremgangsmåde:

Løg og hvidløg blendes fint.. Hæld vandet fra de udblødte kikærter og skyld dem. Tilsæt dem sammen med tahin, spidskommen og koriandet og blend godt. Pres citronen og tilsæt saften til “farsen” og smag til med salt. Er “farsen” for tør, kan man tilsætte et æg. Er den for våd, kan man tilsætte lidt mel eller rasp.

Varm en pande op til middel temperatur. Form små kugler af kikærtemassen og steg den gyldenbrune i rigeligt raps- eller olivenolie.

Imens varmes brød i ovnen. Og mynten hakkes fint og tilsættes creme fraichen. Pres hvidløg i og smag til med spidskommen og salt.

Fyld burger eller pitabrød med varme sprøde falafler, friske grøntsager og mynte-fraiche. Velbekomme!

Løgplanter

Etageløg

Løgplanter er skønne i madlavning og derfor et must i enhver nyttehave. Purløg er fx uendeligt let at dyrke og kræver ikke meget plads. Og så smager der skønt på en æggemad.

Nogle løgplanter som ramsløg får smukke, hvide blomster. Mens andre løgplanter som slangehalshvidløg og etageløg er sjove og dekorative at have i haven.

Etageløg

Som navnet siger, så vokser etageløg i etager. Den danner topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg.

Topløgene kan godt spises, men de er ret små. Derfor foretrækker jeg at høste dem som yngleløg og sætte dem. Og så i stedet bruge de ekstrastængler, som planten sætter i det tidlige forår i siderne af hovedstængler, som man bruger forårsløg. Prøv fx at snitte dem fint i salater eller i squashdeller.

Slangehalshvidløg

Slangehalshvidløg

Som det ses på billedet, danner slangehalshvidløg en top, som først på sommeren ligner en slangehals. Senere dannes et helt hoved fyldt med bittesmå topløg. Disse kan høstes til yngleløg og sættes. Hvert år fordobler løget i jorden feddene, sådan at der det første år, dannes 1 fed, så 2, så 4 osv. Hvis man vil høste hvidløget i jorden er det derfor vigtigt hele tiden at have planter af forskellig alder, således at man hvert år sætter nye yngleløg.

Hvidløgene i jorden er ikke kæmpestore og skal høstes i slutningen af juni/start juli, før skallen om feddene åbner sig. Man kan også vælge bare at lade dem gro i et område – og de er grovillige og spreder sig meget let. Så kan man høste af toppe som smagsgiver i supper og gryderetter . Eller man kan høste stængler og evt. småløg og snitte fint i fx sqauashdeller.

Purløg

Purløg er nemme at dyrke og hører hjemme i et hvert krydderurtebed. De er bedst at høste tidligt på sæsonen for allerede i maj, danner de smukke lilla blomster og stænglerne bliver lidt grovere i det. Man kan dog stadig høste fra de stængler, der ikke har dannet blomster. Der er ikke noget så skønt som purløg på en æggemad eller en æggesalatmad. Og hvis man har havehøns og får mange æg, er det jo helt oplagt.

Squashdeller med quinoa

Squashdeller

Normalt vil børnene ikke ret gerne have squash/courgetter. Det er lidt ærgerligt, for vi kommer af og til i en gårdbutik, hvor der hvert år er squash billigt til salg i sensommeren. Men nu har jeg fundet et ret,som ikke kun de voksne elsker, men som børnene også synes om. Her er samtidig en mulighed, hvorpå man kan skrue lidt ned for sit kødindtag med en kødfri dag. Jeg serverede dem sammen med ramsløgstzatziki og en quinoasalat, idet jeg kogte ekstra quinoa, nu jeg var i gang. Har du ikke prøvet squashdeller før, så se at kohmme i gang. De er virkeligt gode!

I denne opskrift bruger jeg samtidig etageløg og slangehalshvidløg, som jeg har i min flerårige nyttehave. De kommer flot op her om foråret, og jeg klipper af dem, og bruger dem som forårsløg. Har man adgang til ramsløg, kan de også bruges. ellers må man nøjes med købeløg.

Ingredienser:

  • 1 dl quinoa
  • 1 dl quinoamel (man kan også vælge at bruge boghvedemel eller fuldkornsmel)
  • 1 squash
  • 3 æg
  • 50 g parmasanost
  • en håndfuld stængler fra slangehalshvidløg og etageløg (eller anden løg)
  • ½ tsk salt
  • Rapsolie til stegning

Fremgangsmåde:

Kog quinoaen i ca 10 min og lad den køle af. Imens rives squashen på den grove side af rivejernet. Drys den med salt og stil på køl i 15 min. Hak løg og hvidløg fint og riv parmasanosten på den fine side af rivejernet. Tag squashen frem igen og pres alt det væske fra, du kan. bland med løg, ost, quinoa og quinoamel. Slå æg i og rør det hele sammen til en “fars”. Varm panden op til lige over middel varme og hæld en spsk rapsolie på panden. Form deller af “farsen” og steg dem gyldne. Server med fx ramsløgstzatziki eller en anden god salat.