Fennikel

Krydderurtebed

Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.

Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.

Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.

Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.

Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.

Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.

Høsttid

August og september er høsttid. Det bugner med bær og frugter i haven. Det er tid til at høste Vindruer, Brombær, Blommer og Figner til børnenes frugtposer – og til Muffins, Syltetøj, Is og fryser.

Det er også nu de små søde ribstomater på friland for alvor modner i en sand farvepalet af hvid, gul, orange og rød. Ud over at bruge dem i salater og madkasser, har jeg i år semitørret nogle i en tørreovn/dehydrator og overhældt dem med solsikkeolie. Herefter får de et par fed Hvidløg og en kvist rosmarin eller andre krydderurter i.

September er desuden den måned, hvor man skal tage frø fra planterne til spisning og til såning næste år. I år er mit første år med pralbønner. De smukke frø skal tørres, lægges i blød og koges før spisning. Planten er flerårig, så den kan overvintres i drivhuset uden for hård frost. Desuden har jeg taget frø fra min Bronzefennikel. De kan tørres, ristes og bruges som krydderi i fx indiske retter, hvor de males i en morter (fennikel er en del af krydderiet karry) eller de kan kommes ved som smagsgiver, når man sylter rødbeder, agurker, asier eller lignende. Jeg kan rigtigt godt lide deres smag, og jeg kommer til at eksperimentere med at bruge dem i det søde køkken i løbet af vinteren.

Jeg høster selvfølgelig også frø til at så i foråret. Særligt tager jeg frø fra mine yndlingstomater og peberfrugter, så jeg har til friland og drivhus næste sommer. Vil du tage frø fra dine tomater, så sprøjt frøene ud på et stykke papir og lad det ligge og tørre nogle dage. Når frøene er helt tørre, kradses de af papiret og gemmes i en lille æske. På samme måde tages nogle peberfrugtfrø ud af frøstanden og tørrer nogle dage på et stykke papir, før de også gemmes i en æske.

Jeg tager også frø fra tallerkensmækker/blomsterkarse og basilikum. – De er så lette at høste frø fra, at det næsten er dumt at købe deres frø. Igen klipper jeg frøstanden af basilikum, når den er afblomstret og lader dem tørre nogle dage, før jeg forsigtigt banker frøene ud af og gemmer. Tallerkensmækkerfrøene høstes før de falder af planten og tørrer nogle dage før de også lægges i æske.

Bronzefennikel

Bronzefennikel er en høj (1½-2 m) krydderurt. Det er en bladfennikel, dvs at den ikke har den store fennikelknold, man kan købe i butikkerne, men at det i stedet er bladløvet, som høstes og anvendes.

Dens smag og duft er ligesom knoldfennikel karakteriseret af anis. Løvet ligner dild af struktur og form og det er godt at klippe af til drys over mad, hvor man ellers ville have brugt dild. Jeg synes bronzefennikelen er god i salater, og den går især rigtigt godt sammen med beder: Både en Rå rødbedesalat , en rigtig sensommerklassiker, hvor Rå gulbedesalat blandes med æble og brombær eller en Rødbedesalat med solbær, hvor rødbederne er let kogte. Bronzefennikel er også skøn i Coleslaw, da den ligesom gulerod tilfører lidt sødme.

Man kan også vælge at koge den med i en suppevisk, når man laver Suppehøne. For nyligt er jeg begyndt at tage frøene fra og riste, fordi jeg synes de smager skønt. Frøene bruges meget i det indiske køkken tørret og malet i en morter bl.a. i krydderiblandingen karry.

Senest har jeg prøvet at kandisere frøene med et par spiseskefulde kokossukker, fordi jeg synes anissmagen er lækker, når frøene bliver ristet.

Revet gulbede-/æblesalat med brombær og valnødder

Dette er en skøn sensommersalat til dig, der enten selv har æbler og brombær i haven, eller som kan lide at sanke dem i hegn og krat. Salaten har en god balance af sødme og syre fra æbler, brombær og rødbeder med et lille twist af mynte og fennikel og knasende sprødhed fra valnødderne. Og faktisk bliver den overhældt med skønne dråber æbleeddike lavet på sidste års høst af æbler.

Samtidig er årets bedehøst på sit højeste. Jeg var så heldig at få fingrene i nogle smukke økologiske gule beder, og det gav salaten den flotte farve. Meget bedre bliver det efter min mening ikke, og lad os bare sige, at familien også var godt tilfredse.

Ingredienser:

  • 2-3 store rødbeder, sølvbeder eller andre beder
  • 2 æbler
  • 20 blade mynte, jeg brugte en grapemynte, som jeg har i drivhuset
  • 1 lille håndfuld fennikelblade
  • 100 g friske brombær
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk agavesirup
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dl valnøddekerner

Fremgangsmåde:

Skyl og skræl bederne og riv dem på den grove side af rivejernet. Skyl æblerne, fjern kernehus og riv også æblerne på den grove side af rivejernet, hvorefter begge dele blandes grundigt sammen. Hak mynte og fennikelblade fint og vend det i salaten. Bland dressingen af agavesirup, æbleeddike og olivenolie og vend det i salaten. Rist valnøddekernerne og skyl brombær. Pynt salaten med ristede valnøddekerner og friske brombær.