Flerårige grøntsager

Nine star – mini broccoli, flerårig

Nine star er en flerårig kålplante, som laver små hvide broccoli om foråret. Planten er stor og fylder meget. Min står i højbed i fuld sol.

Klip de små broccoli af og spis dem rå i salater eller lynsteg dem i lidt olivenolie. De er meget sprøde og lækre i smagen.

Rucola/Sandsennep, flerårig

Sandsennep er en vild og flerårig rucola, der er vinterhårdfør i milde vintre eller på beskyttet vokseplads, hvor der ikke bliver for vådt. Den er en busket halvhøj plante og de fligede blade har en dejlig bitter smag, som er skøn i salater. Mine står som bunddække rundt om og under de flerårige kål og der trives de fint.

Rucola har en let bitter, nøddeagtig smag. Brug rucolaen i salater og sandwich eller lav en skøn Rucola-pesto er også en dejlig pesto med masser smag.

Nem flerårig køkkenhave

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

Peberrod, broget

Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.

Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.

Brug peberroden fintrevet i diverse Peberroddressinger fx til rå blomkål, Peberrodcreme til fx hamburgerryg eller en lækker Grønkålssalat med sødme og pift.

Kåldolmer med perlespelt

Ordet dolmer stammer oprindeligt fra Tyrkiet, hvor det er vinblade fyldt med fars, ris og grøntsager, som bliver pakket ind som små pakker og kogt. Mange andre lande i Mellemøsten har tradition for at lave dolmere, og deres indhold kan varieres i det uendelige.

I Norden har der været tradition for at bruge kålblade til at pakke fars ind i. Jeg husker, at jeg som barn besøgte en ældre dame, som viste mig, hvordan hun lavede kålroulader, som hun kaldte det. Det lugtede fælt i hele køkkenet, og jeg har derfor holdt mig langt væk fra at bruge mine kålblade til dolmere. – Lige ind til jeg for nyligt stod og manglede vinblade til vindolmere og fik øje på min Daubentonkål, som stod med de flotteste store blade og nærmest skreg på at blive brugt. Så kastede jeg mig ud i denne udgave af dolmere med kål og perlespelt.

Og det bliver så absolut ikke sidste gang. Jeg tog 10 af de største blade ud fra devisen at jo større blade, des mindre foldearbejde. Dem lavede jeg så kåldolmere af og kogte sammen med mine vindolmere. De lugtede SLET IKKE! Til gengæld var de bløde og lækre og smagte fantastisk.

Jeg har valgt at bruge perlespelt i denne opskrift, men man kan lige så vel bruge vilde ris, fuldkornsris, perlebyg eller perlerug. Perlespelt er ikke fuldkorn, men har et højt indhold af kostfibre og udgør desuden kun en lille del af ingredienserne i denne opskrift. I min opskrift laver jeg dagen forinden en Perlespeltsalat med hytteost og grøntsager, som jeg bruger resten af sammen med oksefars i dolmerne. Det smarte ved at bruge forkogte korn eller ris er, at dolmerne så ikke behøver koge så lang tid. På den måde fordeles arbejdstiden over to dage.

Vælg de krydderier, du bedst kan lide. Jeg har i denne opskrift primært valgt nogle orientalske, hvoraf jeg kun har Slangehalshvidløg og Laurbær som flerårige planter i min have. Men man kan lige så godt gå ud i sit krydderurtebed og plukke sin foretrukne kombination og smage til med. – Det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser. på samme måde kan man tilsætte rosiner og nødder eller kerner alt efter smag, og hvad man nu har i køkkenskabet.

Ingredienser:

  • 25-30 blade af en ikke-krøllet grønkål
  • 400 g hakket oksekød
  • 200 g Perlespeltsalat
  • ½ dl rosiner
  • 30 g pinjekerner
  • 5 laurbærblade
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk kanel
  • 3 kardemommekapsler
  • 5 allehåndefrø
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 tsk spidskommen

Fremgangsmåde:

Begynd med at male allehånde og kardemommekapsler i en morter. Fyld farsen i en skål og rør den grundigt med kanel og spidskommen. Riv ingefær i og pres hvidløg i. Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem trække i nogle minutter inden de blandes i farsen. Rist pinjekernerne og bland også dem i. Bland til sidst din Perlespeltsalat fra dagen før i.

Blandede kål- og vindolmere

Tag kålbladene og overhæld dem med kogende vand i en stor fladbundet gryde og lad dem trække nogle minutter. Hæld vandet fra og læg bladene på et spækbræt. Tag et blad af gangen og læg en lille pølse af farsblandingen på. Fold først siderne ind over, så bunden op og til sidst toppen rundt om. Læg kåldolmerne i panden med lukningen nedad. Når alle dolmere er færdigrullede, skæres tomaterne i skiver og lægges ovenpå. Har mange mange hvidløg, kan man også snitte små skiver af dem ovenpå tomaterne. Til slut lægges laurbærbladene på, der fyldes vand i gryden så dolmerne er dækkede, og en tallerken lægges over til at holde dolmerne nede under vandet. Kog dem i ca 25 min.

Asparges

Asparges

Asparges er en af de tidligste grøntsager om foråret og kan stikkes (høstes) frem til Skt. Hans. Den er et must i den nemme flerårige nyttehave. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for man kan først begynde at høste, når planten er 5 år. En genvej er dog at købe 3-årsplanter, så der ikke er helt så længe at vente.

Asparges kan godt lide sandet jord og gødning. Det er oprindeligt en strandplante, så har man adgang til tang som gødning er det ideelt. Til gengæld er asparges ikke vilde med konkurrence fra ukrudt, så der skal luges mellem planterne. Her er tangen da også god, da den ved at dække for sollyset til ukrudtet, er med til at kvæle det. Har man ikke adgang til tang, kan anden gødning også anvendes fx er græsafklip også godt til både at gøde planterne og lukke af for sollys til ukrudtet.

Asparges smager skønt både rå som snack, hvor det har en ærteagtig smag. De rå asparges kan også snittes i salat som fx denne Grønkålssalat med rabarberkompot, som er en dejlig forårssalat. Grillet asparges med salt og olivenolie er fantastisk, og har man et stykke bacon eller tørret skinke, kan det også rulles om. Har man ikke en grill, eller er det ikke grillvejr, kan de også sagtens laves på en pande. Og så er der de kogte asparges som fx kan kombineres med Høns i asparges.

Rabarber

Rabarber i forgrunden med jordskok og kvan bagved

Der er ikke mange der ved det, men rabarber er faktisk en grøntsag. Den er dejlig at have i den flerårige nyttehave, da den er ret robust, tåler skygge og skyder tidligt på foråret, når man mest af alt trænger til det.

Mine 2 rabarberplanter står i et højbed inddelt i rum, men sammen med jordskok og kvan. De står ret skyggefuld mellem drivhuset og hækken. Jeg har valgt at have jordbærrabarber, da den ikke er så omfangsrig, og derfor ikke optager så meget plads i min relativt lille køkkenhave. Har man pladsen findes der større sorter. Der findes også både tidlige og sene sorter, så man skal tænke over behov og spørge sig for, inden man køber planter.

Rabarber er skønne i det søde køkken i kager som fx Rabarbercrumble. Men laver man sig en god Rabarberkompot, kan den både bruges som dessert i det søde køkken med ristede havregryn og flødeskum, og i det salte køkken til kød eller som topping på en lækker sprød Grønkålssalat med grønkålsblade fra flerårige grønkålsplanter fx Daubenton.

Løgplanter

Etageløg

Løgplanter er skønne i madlavning og derfor et must i enhver nyttehave. Purløg er fx uendeligt let at dyrke og kræver ikke meget plads. Og så smager der skønt på en æggemad.

Nogle løgplanter som ramsløg får smukke, hvide blomster. Mens andre løgplanter som slangehalshvidløg og etageløg er sjove og dekorative at have i haven.

Etageløg

Som navnet siger, så vokser etageløg i etager. Den danner topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg.

Topløgene kan godt spises, men de er ret små. Derfor foretrækker jeg at høste dem som yngleløg og sætte dem. Og så i stedet bruge de ekstrastængler, som planten sætter i det tidlige forår i siderne af hovedstængler, som man bruger forårsløg. Prøv fx at snitte dem fint i salater eller i squashdeller.

Slangehalshvidløg

Slangehalshvidløg

Som det ses på billedet, danner slangehalshvidløg en top, som først på sommeren ligner en slangehals. Senere dannes et helt hoved fyldt med bittesmå topløg. Disse kan høstes til yngleløg og sættes. Hvert år fordobler løget i jorden feddene, sådan at der det første år, dannes 1 fed, så 2, så 4 osv. Hvis man vil høste hvidløget i jorden er det derfor vigtigt hele tiden at have planter af forskellig alder, således at man hvert år sætter nye yngleløg.

Hvidløgene i jorden er ikke kæmpestore og skal høstes i slutningen af juni/start juli, før skallen om feddene åbner sig. Man kan også vælge bare at lade dem gro i et område – og de er grovillige og spreder sig meget let. Så kan man høste af toppe som smagsgiver i supper og gryderetter . Eller man kan høste stængler og evt. småløg og snitte fint i fx sqauashdeller.

Purløg

Purløg er nemme at dyrke og hører hjemme i et hvert krydderurtebed. De er bedst at høste tidligt på sæsonen for allerede i maj, danner de smukke lilla blomster og stænglerne bliver lidt grovere i det. Man kan dog stadig høste fra de stængler, der ikke har dannet blomster. Der er ikke noget så skønt som purløg på en æggemad eller en æggesalatmad. Og hvis man har havehøns og får mange æg, er det jo helt oplagt.

Ramsløg

Lige nu kan man sanke de lækreste ramsløg i de danske skove landet over. De er lette at genkende og har en duft og smag, der minder lidt om en blanding af løg og hvidløg. Jeg har valgt også at have dem i et bed i haven, så der er let adgang til dem her i foråret.

Man må ikke tage hele rodplanter med hjem fra skoven, men man kan købe frø og selv så. – Eller evt. hente frø i skoven, når blomsterne er afblomstrede. De er ret såvillige og spreder sig gladeligt. Til gengæld har de en ret kort periode før de visner bort og kan derfor sagtens dele bed med andre planter, som enten er flerårige eller først kommer senere.

Mine børn synes, at rå hvidløg er ret skrappe i smagen, og her kan ramsløg være en god erstatning i retter. Prøv fx Ramsløgsfrikadeller eller Ramsløgstzatziki.

Forår i haven – med svingende temperaturer

Abrikos i blomst i Danmark

Wuhuu, så kom foråret endelig, og begejstringen vil ingen ende tage, når man er havemenneske. Men det danske forårsvejr er en spøgefugl. Først en weekend med temperaturer op til 17 grader og solskin, hvor vi har været en hel masse i haven hele familien med forskellige gøremål. Og nu nattefrost og is på hønsenes vand om morgenen.

Det er altid spændende med de svingende temperaturer for lige nu blomstrer abrikostræet. Det står så smukt sydvendt ved vores terrasse, men er selvsagt ret sårbart i blomstringsperioden. Det plejer dog at give nogle frugter på trods af nogle nætter med nattefrost, så vi krydser fingre for, at nogle af frugtsætningerne også klarer det igen i år.

Mandel i blomst i Danmark

For første gang blomstrer vores Mandel også i år. Så med nattefrosten er jeg virkelig spændt på, om vi alligevel skulle være så heldige at få lov at smage vores første hjemmedyrkede mandler i år. Hvor om alt er, så er træets skønhedsværdi, når det står i blomst det hele værd!

Af andre haveglæder her i april skal nævnes, at Artiskokkerne er rykket ud i bedet efter at have stået beskyttet inde i drivhuset vinteren over. De kan sagtens tåle, at temperaturen svinger ned under frysepunktet et par nætter, og det gode ved at få dem ud er, at man ikke selv skal gå og slæbe vand hele tiden, hvis der da kommer regn ind imellem.

I drivhuset har jeg sået nogle nye flerårige kålsorter i år, som jeg er meget spændt på. Der er både en grønkål med krøllede blade, som jeg ikke har prøvet før, som skulle have tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som jeg vil forsøge at stiklingeformere. Denne plante købte jeg som lille og har haft i 5 år, og den har været virkelig stærk i modsætning til nogle frø af samme sort, som jeg købte andetsteds. De vokser godt nok til det første år, men synes ikke i samme grad at danne sideskud. Og efter en hård vinter, hvor de tabte bladene, skød de ikke igen.

Det varme forårsvejr i weekenden gjorde også, at børnene fik mig overtalt til at lave snobrød. Jeg har en rigtig god opskrift som både er nem at lave, flot og smager godt – og så er den selvfølgelig fuldkorn.