Flerårige planter

Nine star – mini broccoli, flerårig

Nine star er en flerårig kålplante, som laver små hvide broccoli om foråret. Planten er stor og fylder meget. Min står i højbed i fuld sol.

Klip de små broccoli af og spis dem rå i salater eller lynsteg dem i lidt olivenolie. De er meget sprøde og lækre i smagen.

Mynter

Grapefrugtmynte

Der er for mig ikke meget, der slår duften af vandmynte ved en sø eller af marokkansk mynte i en god kop marokkansk the. Desværre er de – efter min smag – mest kulinariske mynter ikke de mest hårdføre. Mens de mest hårdføre mynter breder sig MEGET, hvis de ikke holdes indespørret.

Ude i haven har jeg en broget æblemynte gravet ned i en potte i mit Krydderurtebed, så den ikke breder sig. Den er smuk, men jeg bruger den ikke meget i madlavningen, da jeg – trods dens frugtnavn – synes den er noget bitter i både duft og smag. De mynter jeg bruger i min madlavning har jeg derimod i store potter inde i drivhuset. På den måde fryser de ikke væk. De skyder samtidig tidligt på foråret og visner senere bort, så jeg det meste af året har adgang til mynte til min madlavning.

Tidlige forårsskud af marokkansk mynte

Mynter fås i et hav af krydsninger. De mynter, jeg holder mest af, er dem med frugtduft. Jeg synes, de er skønt aromatiske. Der ud over har jeg den marokkanske mynte, som har en dejligt neutral, sød og mild duft og smag.

Brug mynterne i salater som Råkostsalat, en lækker indisk Raita og i desserter.

Nem flerårig køkkenhave

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

Jordskokker

Jeg har mine jordskokker ‘spærret inde’ i et højbed mellem rabarber og kvan. Jordskokker er meget grovillige, og jeg har bare lagt nogle jordskokker fra supermarkedet i jorden for efterhånden snart mange år siden. Mit bed er ca ½ x 1½ m og det passer meget godt til at vi 2-3 gange på en sæson kan lave os en stor grydefuld Jordskokkesuppe, som slår til til aftensmad i 2 dage i vores familie på 4. Jordskokker er også gode bagte og marinerede i en Jordskokkesalat.

Jordskokker bliver ret høje – op imod 2 m på gode år. Mine står klemt inde mellem drivhuset og hækken, men de kan sættes hvor som helst, man har et ledigt hjørne i haven. Dog skal man være opmærksom på, at de gladeligt breder sig og efterlades blot en lille rodstump i jorden skyder den i foråret. På den måde er det en helt fantastisk ydende flerårig rodfrugt, der på relativt lidt plads giver et stort udbytte.

Når jeg har gravet de jordskokker op, som jeg skal bruge, smider jeg en spandfuld hønsemøg på bedet og vender jorden en gang, resten klarer planterne selv.

Opskrifter:

Jordskokkesuppe er et fantastisk måltid en kold efterårs- eller vinterdag. Men snyd heller ikke dig selv for en Jordskokkesalat med vinteræbler, hasselnødder og mozarella.

Bronzefennikel

Bronzefennikel er en høj (1½-2 m) krydderurt. Det er en bladfennikel, dvs at den ikke har den store fennikelknold, man kan købe i butikkerne, men at det i stedet er bladløvet, som høstes og anvendes.

Dens smag og duft er ligesom knoldfennikel karakteriseret af anis. Løvet ligner dild af struktur og form og det er godt at klippe af til drys over mad, hvor man ellers ville have brugt dild. Jeg synes bronzefennikelen er god i salater, og den går især rigtigt godt sammen med beder: Både en Rå rødbedesalat , en rigtig sensommerklassiker, hvor Rå gulbedesalat blandes med æble og brombær eller en Rødbedesalat med solbær, hvor rødbederne er let kogte. Bronzefennikel er også skøn i Coleslaw, da den ligesom gulerod tilfører lidt sødme.

Man kan også vælge at koge den med i en suppevisk, når man laver Suppehøne. For nyligt er jeg begyndt at tage frøene fra og riste, fordi jeg synes de smager skønt. Frøene bruges meget i det indiske køkken tørret og malet i en morter bl.a. i krydderiblandingen karry.

Senest har jeg prøvet at kandisere frøene med et par spiseskefulde kokossukker, fordi jeg synes anissmagen er lækker, når frøene bliver ristet.

Lavendel

Ud over at være smukke og velduftende kan lavendler også bruges i madlavningen. Jeg har godt nok ikke mine stående i krydderurtebedet, hvor de egentlig hører hjemme, da de netop har til hovedformål at stå og se smukke ud op ad min mur foran huset. Men derfor kan de jo sagtens alligevel tjene flere formål.

Min far har i mange år lavet en skøn lavendelis baseret på yoghurt, og der kommer helt sikkert også en lavendelisopskrift fra min hånd på et tidspunkt. Enten som en ren lavendelis eller i en druesorbet (men sorbet er ikke blodsukkervenligt, så det bliver ikke til mig selv, men kun til børnene og gæster). I den blodsukkertunge ende findes også lavendelsirup.

Lavendelsmagen skal ikke være for gennemtrængende, i det man laver, men mere være et strejf. Jeg har derfor tilsat lidt lavendel til min Brombærsyltetøj Her giver det syltetøjet lidt karakter.

Ellers kan lavendel bruges til fx at krydre lammekød sammen med rosmarin.

Laurbær

Laurbær

I mit Drivhus har jeg et efterhånden temmelig stort laurbærtræ, som trives særdeles strålende. Det er så stort efterhånden, at jeg klipper det hårdt tilbage hvert år, for det skyder meget.

Mange ved ikke, at laurbær trives fremragende i et drivhus i Danmark. Den skyder villigt hvert forår og henover sæsonen og fryser kun lidt tilbage om vinteren. Jeg har bare fjernet en flise i midten af mit drivhus og vandet de første par år. Nu har den dybe rødder og skal ikke vandes længere. Den spreder en skøn sødlig, krydret duft i hele drivhuset, når man rører ved den.

Når først man har laurbær i sin have, begynder man at bruge den i meget andet end flæskesteg. Den er skøn som smagsgiver i Suppe og sammenkogte retter i gryde som Quinotto eller i stegeso i ovn som fx Kylling med grøntsager. Eller man kan koge den med, når man laver Kåldolmer og koger ris og grøntsager.

Sødskærm/Spansk kørvel

I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.

Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.

Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.

Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.

Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.

Jordbær

Skovjordbær
Jordbær

Juni og starten af juli er jordbærtid. Til den flerårige nyttehave hører både de almindelige jordbær i bede, der skal flyttes hver tredje år og de små søde og aromatiske skovjordbær, som vokser som bunddække rundt omkring i haven. Børnene elsker at finde skovjordbær rundt omkring i havens hjørner og kroge, hvor de villigt spreder sig.

Skovjordbær

Hvis man kan skaffe sig aflæggere af en god gammel sort jordbær, er det klart at foretrække. de er måske mindre, men har mere smag og sødme end fx de store flotte, man ofte finder i butikkerne. De fleste jordbær bliver herhjemme enten hapset direkte fra planten eller brugt i en frisk Koldskål med et drys havregryn eller musli.


Asparges

Asparges

Asparges er en af de tidligste grøntsager om foråret og kan stikkes (høstes) frem til Skt. Hans. Den er et must i den nemme flerårige nyttehave. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for man kan først begynde at høste, når planten er 5 år. En genvej er dog at købe 3-årsplanter, så der ikke er helt så længe at vente.

Asparges kan godt lide sandet jord og gødning. Det er oprindeligt en strandplante, så har man adgang til tang som gødning er det ideelt. Til gengæld er asparges ikke vilde med konkurrence fra ukrudt, så der skal luges mellem planterne. Her er tangen da også god, da den ved at dække for sollyset til ukrudtet, er med til at kvæle det. Har man ikke adgang til tang, kan anden gødning også anvendes fx er græsafklip også godt til både at gøde planterne og lukke af for sollys til ukrudtet.

Asparges smager skønt både rå som snack, hvor det har en ærteagtig smag. De rå asparges kan også snittes i salat som fx denne Grønkålssalat med rabarberkompot, som er en dejlig forårssalat. Grillet asparges med salt og olivenolie er fantastisk, og har man et stykke bacon eller tørret skinke, kan det også rulles om. Har man ikke en grill, eller er det ikke grillvejr, kan de også sagtens laves på en pande. Og så er der de kogte asparges som fx kan kombineres med Høns i asparges.