Frugt

Abrikos

Smagen af helt modne nyplukkede abrikoser slår det meste. Vi har et 10 år gammelt abrikostræ, der står op ad en sydvestvendt mur ved vores terrasse og spreder sydenlandsk stemning. Som årene er gået giver det mere og mere frugt.

Der ud over er det noget af det smukkeste, når det står med sine hvide blomster i aprilsolen. Ud over en beskyttet vokseplads bør træet ikke vokse i alt for god jord, da det helst skal bruge energien på at producere frugt. Til gengæld bør det beskæres, så det kun forgrener sig i 2 grene ad gangen, og der er luft mellem grenene.

Spis de solmodne abrikoser friske eller lav dem til en lækker ravgul Marmelade.

Frugt og blodsukker

Cox orange

Frugter er de rene vitaminbomber og indeholder fibrer. De tilfører også maden sødme og smag. Men de indeholder store mængder frugtsukker og giver hurtige og store blodsukkerudsving. De er derfor ikke gode at indtage alene.

Især tørret frugt er sukkerbomber, da vandet er drænet bort, så frugtsukkeret er meget koncentreret. Det samme gælder juice, hvor de sunde fibre med skræl og frugtkød er fjernet, så kun den sukkerholdige saft er tilbage.

Skal man så slet ikke spise frugt? Jo selvfølgelig skal man det! Jeg bruger både frisk og tørret frugt i salater og madretter, ligesom jeg bruger friskpresset juice i dressinger. Ved at kombinere lidt frugt med fx grøntsager som kål, der ligger lavt i det glykæmiske indeks og måske et lille stykke fuldkornsbrød, så undgår du de store blodsukkerudsving, men får de gode vitaminer og fibre.

Der er forskel på, hvor meget blodsukkerudsving de forskellige frugter giver. Banan er en topscorer, mens æble og pære er mere moderate. Også de tørrede frugter indeholder derfor forskellige mængder frugtsukker. Abrikos indeholder fx mindre end dadler. Dadler bruger jeg derfor kun bruger i mindre mængder.


Den flerårige (næsten) selvpassende have

Jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.

Da vi i sin tid flyttede ind i vores hus, var der bare en stor græsplæne,  nogle tilgroede blomsterbede og et gammelt drivhus. Jeg har vist en lille landmand gemt i maven og ønskede en nyttehave, så jeg gik straks i gang med at købe træer og buske og plante til. Det første år blev det til hassel, hyld, bærbuske, vin og et æbletræ. De er i dag alle store og giver et flot udbytte.

 

Dengang kendte jeg ikke til smarte begreber som permakultur eller skovhave, men jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.

Jeg ønskede samtidig en have, hvor fugle, smådyr, insekter og mennesker trivedes og havde lyst til at være. En have, hvor der ikke blev sprøjtet, og hvor havens eget afklip i høj grad kunne formuldes og genanvendes. 

 

Jeg læste i bøger og på nettet, om flerårige planter, der kunne trives i vores klima og fandt specialiserede gartnerier og frøbutikker. Sidenhen har vi etableret højbede til andre flerårige vækster såsom krydderurter, løgplanter, kål, jordbær, asparges, rabarber og jordskokke. Flere bærbuske og frugttræer som kirsebær, figen, kvæde og abrikos er kommet til og vi høster mange herligheder fra tidligt forår til sent efterår.

 

Hele tanken bag de flerårige planter har været, at de udover med tiden at skulle give et spiseligt udbytte af et vist omfang, også mere eller mindre skulle kunne passe sig selv. Bevares, der skal selvfølgelig ind imellem klippes lidt ned, saves et par grene og flyttes et par jordbærplanter, men i det store og hele har vi søgt at finde placeringer, så arbejdet med væksterne holder sig på et minimum. Der er også planter, der ikke har klaret forholdene i vores have, men vi har forsøgt at udvælge de mest modstandsdygtige og frodige, som kan klare konkurrencen fra ukrudt og lignende. Desuden sørger vi for, at de får den bedst mulige start, så de så vidt muligt når at etablere sig godt før de bliver presset af vejr og andre vækster.

Crumble, fuldkorn

Æg af dværg wyandothøne

Crumble er en desserttærte, hvor dejen er øverst; strøet henover bær og frugter toppet med smør eller peanutbutter for smagens skyld ,eller hvis man er veganer. Man kan i det tilfælde også vælge at udelade æg, men hvis man selv har havehøns, der til tider producerer ret mange æg, så er det oplagt at bruge dem i crumble.

Når man har haven fuld af bær og frugter, er crumble en oplagt mulighed til at få brugt nogle af dem og samtidig glæde sine gæster. Crumble kan varieres i det uendelige med bær og frugter, nødder og melsorter. Den er fantastisk til forårets første rabarber, sommerens solmodne bær, efterårets æbler og kvæder, og ja så til vinterens bær – dem man har liggende i fryseren til at minde en om sommer, sol og haveglæder. Som med tærter og andre brød og kager i form, er crumble let at lave i en fuldkornsversion eller med helt andre glutenfrie ‘meltyper’ som fx kokosmel. Her får I to versioner – én med kvæde og æble – som fx er skøn sammen med en hjemmelavet kardemommeis. – og én med rabarber, som jeg foretrækker at servere creme fraiche til.

Kvædecrumble

Æblekvæde

Når man har et rigtbærende kvædetræ i haven, er det med at finde forskellige opskrifter til at få brugt de store velduftende frugter. En af disse opskrifter er crumble. Og altid i kombination med de noget sødere æbler fra vores cox orange træ. Da jeg ikke har kunnet finde opskrifter på kvædecrumble på danske sider, har jeg måttet ty til engelske – og så omdanne dem til mit eget madunivers. Her kommer opskriften:

Ingredienser:

600 g kvæde – skrællede og skåret i stykker

200 g Æbler – skrællede og skåret i stykker

½-1 dl agavesirup (alt efter hvor sure kvæderne er)

1 dl vand

1½ dl havregryn

1½ dl hakkede mandler

1½ dl fuldkornshvedemel

1 æg (kan udelades)

1 dl kokossukker

2 spsk kanel

125 g smør i skiver eller rapsolie, kokosolie, peanutbutter eller lignende, hvis man er veganer

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 C. Hæld kvædestykkerne i et tærtefad, tilsæt 1/2-1 dl vand og agavesirup. Sæt ind i midten af ovnen i 25-30 min indtil de er bløde. Vend dem nogle gange undervejs. Tilsæt æbler og 1 spsk kanel halvvejs.

Bland mel, mandler, havregryn, kokossukker, æg, smør og 1 spsk kanel i en skål. Bland det med hænderne til det minder om brødkrummer. Eller vent med smøret og læg det som skiver ud over crumblen. Tag frugtblandingen ud af ovnen og fordel dejen ovenpå. Sæt fadet ind igen og bag i 20-30 min til crumblen er gyldenbrun. Serveres lun med creme fraiche eller endnu bedre – med hjemmelavet kardemommeis. Se opskriften på Kardemommeis.

Rabarbercrumble

Rabarber er en sommerbebuder, som er uundværlig i den flerårige nyttehave. Den er fantastisk i tærter, kager og saft. I rabarbercrumblem kombineres sødmen med syren i en vidunderlig coctail. Har man jordbær i haven giver det en skøn smagskombination, men også mynteblade fra mynter med en mild rund smag såsom fx marokkansk mynte eller lignende er fantastiske i.

Ingredienser:

500 g rensede rabarber

1 ½ dl kokossukker

1/ tsk vanillepulver

1 håndfuld friske mynteblade

150 g fuldkornsmel

1 ½ dl havregryn

1-2 æg (kan udelades)

125 g smør

Fremgangsmåde:

Snit rabarberne i mindre stykker. Læg dem i et tærtefad og mix med halvdelen af sukkeret, vanille og mynteblade. Stil på køl ½ time. Bland de øvrige ingredienser og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af rabarberne og bag i midten af ovnen i ca 25 min ved 150C. Server med creme fraiche.