Jordbær

Hjemmelavet rød blandet saft af havens bær, blodsukkervenlig

Når sommeren når den tid, hvor haven bare bugner af Bær, og man har lavet al den Is og syltetøj, man kunne spise, ja, så er det tid at koge en lækker rød blandet saft a la Ribena til at glæde børn og barnlige sjæle. – Den smager simpelthen af – ja, barndom.

Denne saft er primært lavet på solbær og ribs, men man kan ligeså vel bruge stikkelsbær, jordbær, hindbær, brombær, blåbær eller andre bær til at variere smag og farve.

Da min saft kun indeholder en meget begrænset mængde sukker, kan den enten holde sig en uges tid på køl eller som med Hyldeblomstsaften med fordel fryses ned i isterningeposer. Lige til at tage op og blande fx i et glas gin.

Når jeg ikke kun anvender stevia, men også tilsætter en smule kokossukker, er det for at give saften den skønne karamelliserede smag fra det brune sukker.

Blandingsforholdet er ca. 1 del saft til 4 dele vand.

Ingredienser:

  • 1 kg blandede bær fra haven fx ribs og solbær
  • ½ liter vand
  • 1 dl kokossukker
  • stevia

Fremgangsmåde:

Skyl bærrene og kom dem i en gryde. Da saften skal sis, er der ingen grund til at fjerne stilke og nippe blomster af. Tilsæt vand, og lad det koge ved svag varme i ca 20 min. Si herefter saften gennem en saftsi eller en klæde, så stilke og skaller sis fra. Vrid og pres, så den sidste saft kommer med – det er her smagen sidder. Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sukker. Kog til sukkeret er smeltet. Skum saften, og smag til med stevia. Lad saften afkøle lidt og hæld på flaske eller isterningeposer.

Jordbær-lagkage med rabarberskum på mandelbund, blodsukkervenlig

Jeg har længe ledt efter en lagkagebund, der var blodsukkervenlig og her er den! – Den er lavet på mandelmel, og den er sprød og lækker. Og så er den faktisk både hurtig og nem at lave.

Denne laglage er toppet med flødeskum vendt med en blodsukkervenlig Rabarberkompot og pyntet med jordbær og mørk chokolade. Og den blev spist op.

Bund og rabarberkompot kan med fordel laves dagen i forvejen, så det hele er klar og lagkagen bare skal bygges og pyntes.

Man kan med fordel bytte rabarberkompot ten ud med hjemmelavet Abrikosmarmelade, hvis man ikke har rabarber, men mange abrikoser.

Ingredienser, mandelbund:

  • 200 g mandler
  • 100 g kokossukker
  • 5 æggehvider
  • 1 spsk flydende stevia

Ingredienser, rabarberskum:

  • 300 g rabarber
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 tsk vanillepulver
  • ½ l piskefløde
  • stevia

Pynt:

  • jordbær
  • Mørk chokolade min 70 %

Fremgangsmåde:

Blend mandlerne til mandelmel. Tilføj evt. nogle grofthakkede mandler. Pisk æggehviderne helt stive sammen med sukker og stevia. Vend mandelmel i og formel massen i en form med bagepapir. Jeg smurte bare et tærtefad og brugte det til at bygge lagkagen op i dagen efter. Bag lagkagebunden i 25 min. ved 175 grader og lad den køle af.

Skær rabarberne i små tern og fordel med i et smurt ovnfast fad. Vend dem med sukker og vanillepulver og bag dem i 15 min. ved 200 grader. Rør dem til en ensartet masse og stil på køl.

Pisk fløden til flødeskum og vend rabarberkompotten i. Smag til med stevia. Fordel rabarberskummet ovenpå mandelbunden og pynt med jordbær. Drys hakket eller revet mørk chokolade over.

Nem flerårig køkkenhave

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

Bærbuske og – planter

I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.

Jordbær, skovjordbær og blåbær

Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.

Ribs og Solbær

Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.

Stikkelsbær og brombær

Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.

Hindbær, vindruer og stikkelsbærkiwi

Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.

Bøffelbær

Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!

Pandekage-lagkage, fuldkorn

Pandekage-lagkage

Min store dreng har fødselsdag lige midt i jordbærsæsonen. Og i år ville han ikke have en kagemand, men en jordbærlagkage. Efter at have søgt og googlet forgæves efter fuldkornslagkagebunde, kom vi i stedet på at lave denne pandekagelagkage inspireret af Peddersen og Findusbøgerne.

Jeg valgte at bruge min almindelige opskrift på Fuldkornspandekager og så bare lave dobbelt portion og søde dem ekstra, men er man glutenallergiker, kan man også vælge at lave Boghvedepandekager. Det vigtigste er at lave dem godt tykke og søde, så det kan holde til noget fyld.

Opskriften er helt enkel og består kun af pandekager, flødeskum, friske skårne jordbær, agavesirup og revet mørk chokolade. Til toppen brugte vi små hele jordbær. Hvert lag får såæedes en pandekagebund, et lag flødeskum, revet mørk chokolade og jordbær i skiver lagt på.

Lagkagen var forbløffende let at skære ud og holdt faconen ret flot.

Ingredienser:

  • En stor skål jordbær eller 2-3 bakker
  • ½ l piskefløde
  • ½ plade mørk chokolade, gerne 85 %
  • 6 tykke og søde Pandekager i lagkagediameter

Fremgangsmåde:

Start med at bage 6 tykke pandekager med en diameter som en lagkage. Skyl og rens jordbær, og skær dem i ½ cm tynde skiver. Gem de mindste jordbær hele til at pynte toppen af lagkagen med. Pisk fløden til flødeskum og riv chokoladen.

Så er du klar til at bygge din lagkagepandekage. Start med at tage en pandekage. Smør et tykt lag flødeskum ud på. Drys med chokolade og læg jordbærskiver på i et tæt lag. Vil du gerne have den sødere, så giv hvert lag 1 spsk agavesirup over jordbærene.

Ved det sidste lag pyntes med små hele jordbær og evt. små myntekviste. Voila – pandekagelagkage!

Koldskål – en sundere version

Koldskål med rabarberkompot

Sommeren er for alvor over os, og det er blevet tid til koldskål. Selvom man spiser blodsukkervenligt, kan der godt blive plads til en lille portion koldskål, når bare man lader være med at fylde den med tomme, hurtige kulhydrater.

For det første kan man bytte kammerjunkerne ud med et fuldkornsprodukt såsom havregryn eller musli – vel at mærke en af dem uden tilsat sukker og for meget tørret frugt. Lav fx din Mysli selv. Dernæst kan man søde med noget mere blodsukkervenligt end det raffinerede sukker. jeg bruger som regel kokossukker, som giver koldskålen en lidt mørkere kulør. men man kan også fint bruge agavesirup fx i kombination med stevia for at spare ekstra på kalorierne. Jeg laver altid min koldskål meget mindre sød, end dem man køber i butikkerne. For at gøre koldskålen indbydende tilsætter jeg til gengæld friske bær fra haven fx jordbær, solbær, brombær, hindbær, blåbær eller stikkelsbær. De tilfører smag og farve. Har man ikke friske bær, kan man erstatte det med en klat blodsukkervenlig syltetøj eller Rabarberkompot. Og så ikke at forglemme – vanille – som giver koldskålen karakter.

Når jeg laver koldskål, bruger jeg kun kærnemælk og A38 eller et andet surmælksprodukt. Jeg tilsætter ikke æg, fordi jeg synes, at det er overflødigt.

Ingredienser:

  • 1 l kærnemælk
  • ½ l A38 eller andet surmælksprodukt
  • 2-3 spsk kokossukker
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 bakke jordbær/ andre bær eller blodsukkervenlig syltetøj/Rabarberkompot

Fremgangsmåde:

Start med at røre kærnemælk og A38 sammen. Tilsæt så sukker og rør til det ikke knaser mere. Vanillepulveret røres i og de skyllede og halverede jordbær vendes forsigtigt i koldskålen.

Jordbær

Skovjordbær
Jordbær

Juni og starten af juli er jordbærtid. Til den flerårige nyttehave hører både de almindelige jordbær i bede, der skal flyttes hver tredje år og de små søde og aromatiske skovjordbær, som vokser som bunddække rundt omkring i haven. Børnene elsker at finde skovjordbær rundt omkring i havens hjørner og kroge, hvor de villigt spreder sig.

Skovjordbær

Hvis man kan skaffe sig aflæggere af en god gammel sort jordbær, er det klart at foretrække. de er måske mindre, men har mere smag og sødme end fx de store flotte, man ofte finder i butikkerne. De fleste jordbær bliver herhjemme enten hapset direkte fra planten eller brugt i en frisk Koldskål med et drys havregryn eller musli.