Nem nyttehave

Stenfrugter

Da jeg var barn havde min mormor og morfar de skønneste blommetræer i deres have. Om sommeren når de store saftige blommer modnede, klatrede vi op i træerne og plukkede. De der var sværest at nå fangede min mormor med en frugtplukker. Et remedie der for øvrigt er uundværligt i en frugthave.

Abrikos

Abrikos

Der er ikke meget der, slår at sætte tænderne i en fuldmoden abrikos. De er også smukke og dekorative, som de hænger der lysende orange på træet ved terrassen. En enkelt abrikos sammen med en grovbolle giver ikke store blodsukkerudsving, men ellers er abrikoser skønne skåret i en Salat.

Abrikoser blomstrer tidligt og er derfor sårbare overfor frostnætter i foråret. For at beskytte træet bedst muligt bør det plantes op ad en sydvendt mur. Desuden skal det opstammes sådan at det kun forgrener sig i 2-3 nye grene ad gangen. Men så giver træet også et helt pænt udbytte – selv i Danmark.

Kirsebær, sød

Jeg har altid forbundet de store mørke og søde kirsebær med Sydfyn og Tåsinge, hvor jeg kom hos noget familie som barn. De havde en kæmpe stor parklignende have fyldt med sødkirsebær, som vi bare måtte gå på rov i, når vi var der.

I en lille villahave er der selvfølgelig ikke plads til en hel kirsebærplantage, men tager man visse forholdsregler mod fuglene, kan man sagtens få kirsebær nok til en god mavepine. Vores kirsebærtræ er podet på en dværgstamme for ikke at fylde for meget i haven. De første år lagde vi et net over mod fuglene. Men som træet voksede til og nettet ikke længere sluttede helt til for neden, fandt skaderne hurtigt ud af at flyve op under nettet og spise kirsebærrene.

Så for nogle år siden læste jeg mig til, at man kan trække nylonstrømper over de grene, der bærer flest kirsebær, og derved kan man få dem for sig selv. Det er vigtigt, at man trækker strømperne på tidligt, mens kirsebærrene stadig er grønne, for skaderne venter ikke på, at bærrene modner helt. Så har man sådan et bestrømpet træ stående i haven og se sjovt ud en måneds tid. Men det er hele besværet værd, når først man sætter tænderne i sådan et sødt kirsebær.

Nu er strømperne ikke længere en nødvendighed, da træet yder så rigt, at der er rigeligt til både fugle og mennesker.

Blommer

Blommetræer kan blive meget store, så placering er alfa og omega, og de fleste villahaver har ikke plads til at indeholde ret mange sorter. En løsning herpå kan være et familietræ med flere sorter på samme træ.

Vi har sådan et familietræ som både har store lækre spiseblommer lige til at stoppe i børnenes frugtposer og de mere sylteegnede sveskeblommer.

Jordskokker

Højbed inddelt til rabarber, jordskok og kvan

Enhver haveejer, som ønsker at høste sunde, flerårige grøntsager bør have et bed med jordskokker. De er nemme, grovillige og kommer med flot udbytte år efter år. De skal bare hegnes ind, så man ikke får dem i hele haven.

Man kan bare købe sig en bakke store flotte jordskokker i supermarkedet og smide i jorden, så kan man høste i efteråret. Det behøver ikke engang være hele jordskokker, da de sagtens kan gro, selvom de kun er stykker af jordskokker. Jordskokker kan gro i det meste af haven. Mine står fx ret skyggefuldt sammen med rabarber og kvan mellem min hæk og bagsiden af drivhuset, og her trives de fint. Det eneste år udbyttet var forholdsvist lavt, var efteråret 2018 efter den meget tørre sommer.

Persille, flerårig

Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.

Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).

Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.

Salvie, rød

Vi har den fineste røde salvie, som jeg byttede mig til for år tilbage, stående i vores krydderurtebed. Den står solrigt og relativt beskyttet af fliser tæt ved muren.

Jeg har tidligere haft andre almindelige salvier. De er alle vinterhårdføre, men denne synes at klare de danske vintre endnu bedre og fryser langt mindre tilbage. Bladene er en anelse mindre og rødlige, men duften og smagen er den samme karakteristiske som hos almindelig grøn salvie.

Brug fx salviebladene til lam, til at give smag til dine pandestegte Squash eller lav chips af dem.

Pralbønne

Pralbønner er fantastiske vækster, der sås i maj og juni, når der er god varme. De vil gerne stå solrigt. På meget kort tid klatrer de op af, hvad end man tilbyder dem. De får smukke blomster og imponerende store bælge.

Men mange ved ikke, at pralbønner også smager skønt. Bælgen kan koges – som stangbønner – inden selve bønnefrøene er store. Lader man bælgene sidde til de bliver gule, kan de bælges og bønnerne tørres, udvandes og koges som andre bønner. De smager skønt!

Pralbønne er flerårig, hvis den kan overvintres uden hård frost.

Sukkerrod, Sium sisarum

Sukkerrod er en flerårig skærmplante, hvor rødderne spises enten rå som gulerødder eller let blancheret på en pande fx sammen med andre grøntsager eller til at afkøle og blande i en salat. De er meget sprøde rå, men bliver lækkert bløde udenpå efter få minutter på panden.

Sukkerrod har et stort rodnet af lange, tynde rødder. Men da man kun høster nogle ganske få rødder pr plante, skal man ikke regne med en kæmpe høst, men nærmere en lille delikatesse som tillæg til de øvrige ingredienser.

Når planten har er et par år gammel graves den op i efteråret. Man tager nogle af de længste og tykkeste rødder fra til madlavningen. Resten af rødderne kan forsigtigt deles med top på og sættes igen til videre formering.

Sukkerrod er letdyrkelig staude som er meget frosttolerant, men har godt af nogle år på bagen før første hørt for længere og tykkere rødder. Den vil gerne gødes godt i foråret.

Sukkerrod har, som navnet antyder, en sød smag og et højt indhold af sukker. Smagen minder lidt om gulerod eller persillerod.

Abrikos

Smagen af helt modne nyplukkede abrikoser slår det meste. Vi har et 10 år gammelt abrikostræ, der står op ad en sydvestvendt mur ved vores terrasse og spreder sydenlandsk stemning. Som årene er gået giver det mere og mere frugt.

Der ud over er det noget af det smukkeste, når det står med sine hvide blomster i aprilsolen. Ud over en beskyttet vokseplads bør træet ikke vokse i alt for god jord, da det helst skal bruge energien på at producere frugt. Til gengæld bør det beskæres, så det kun forgrener sig i 2 grene ad gangen, og der er luft mellem grenene.

Spis de solmodne abrikoser friske eller lav dem til en lækker ravgul Marmelade.

Nine star – mini broccoli, flerårig

Nine star er en flerårig kålplante, som laver små hvide broccoli om foråret. Planten er stor og fylder meget. Min står i højbed i fuld sol.

Klip de små broccoli af og spis dem rå i salater eller lynsteg dem i lidt olivenolie. De er meget sprøde og lækre i smagen.

Rucola/Sandsennep, flerårig

Sandsennep er en vild og flerårig rucola, der er vinterhårdfør i milde vintre eller på beskyttet vokseplads, hvor der ikke bliver for vådt. Den er en busket halvhøj plante og de fligede blade har en dejlig bitter smag, som er skøn i salater. Mine står som bunddække rundt om og under de flerårige kål og der trives de fint.

Rucola har en let bitter, nøddeagtig smag. Brug rucolaen i salater og sandwich eller lav en skøn Rucola-pesto er også en dejlig pesto med masser smag.

Mynter

Grapefrugtmynte

Der er for mig ikke meget, der slår duften af vandmynte ved en sø eller af marokkansk mynte i en god kop marokkansk the. Desværre er de – efter min smag – mest kulinariske mynter ikke de mest hårdføre. Mens de mest hårdføre mynter breder sig MEGET, hvis de ikke holdes indespørret.

Ude i haven har jeg en broget æblemynte gravet ned i en potte i mit Krydderurtebed, så den ikke breder sig. Den er smuk, men jeg bruger den ikke meget i madlavningen, da jeg – trods dens frugtnavn – synes den er noget bitter i både duft og smag. De mynter jeg bruger i min madlavning har jeg derimod i store potter inde i drivhuset. På den måde fryser de ikke væk. De skyder samtidig tidligt på foråret og visner senere bort, så jeg det meste af året har adgang til mynte til min madlavning.

Tidlige forårsskud af marokkansk mynte

Mynter fås i et hav af krydsninger. De mynter, jeg holder mest af, er dem med frugtduft. Jeg synes, de er skønt aromatiske. Der ud over har jeg den marokkanske mynte, som har en dejligt neutral, sød og mild duft og smag.

Brug mynterne i salater som Råkostsalat, en lækker indisk Raita og i desserter.