Peberrod

Krydderurtebed

Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.

Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.

Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.

Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.

Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.

Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.

Peberrod, broget

Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.

Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.

Brug peberroden fintrevet i diverse Peberroddressinger fx til rå blomkål, Peberrodcreme til fx hamburgerryg eller en lækker Grønkålssalat med sødme og pift.

Grønkålssalat med dadel, æble, hasselnødder og peberrod

Denne grønkålssalat er ikke den mest blodsukkervenlige, da den både indeholder dadler og æbler. Det der til gengæld taler for at lave den alligevel, er den sunde grønkål og den rigelige mængde hasselnødder. Og så smager den næsten som slik. Man kan vælge at nøjes med den halve mængde dadler, eller man kan vælge kun at tage en lille portion og lave andre grøntsager også.

Ingredienser:

  • ½ pose grønkål
  • 10 dadler
  • ½ æble
  • 1 dl hasselnødder
  • en spsk friskrevet peberrod
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 spsk rapsolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk agavesirup
  • salt

Fremgangsmåde:

Skyl grønkålsbladene rigtigt grundigt og ryst vandet så godt af dem igen som muligt. Skær stænglerne fra og læg bladene i en foodprocessor. Blend til grønkålen er ret fint snittet. Fjern stenene fra dadlerne og enten blend igen eller mos dem sammen med grønkålen. Lav en dressing af mayonnaise, æbleeddike, rapsolie, agavesirup og revet peberrod. Smag til med salt og vend grønkål/dadel-salaten heri. Rist hasselnødderne på pande eller i ovn og gnid hinderne af. Skyl og fjern kernehus på æblet og snit det ene halvdel af æblet i mundrette bidder. Vend æblestykkerne i salaten og drys hasselnødderne over.

Sennepsglaseret hamburgerryg i ovn med peberrodscreme, rodfrugter og bønnefritter

Det er meget lang tid siden, jeg sidst har fået hamburgerryg, men nu kom manden hjem med nogle økologiske på tilbud, og det smager jo faktisk super godt. Jeg har valgt at lave hamburgerryggen i ovnen og når ovnen alligevel var tændt var det oplagt også at lave noget grønt i den som tilbehør. Hamburgerryg plejer at følges med noget stærkt, hvorfor en peberrodscreme var oplagt. Som alternativ til rodfrugtfritter kan man lave Lynstegt spidskål og gulerod med Sødskærm/spansk kørvel.

Spiser du low carb, kan du basere dine rodfrugtfritter på knoldselleri og jordskokker.

Ingredienser:

  • Hamburgerryg
  • dijon sennep
  • Grovkornet sennep
  • Vand

Peberrodscreme:

  • 2 dl creme fraiche
  • saften af ½ citron
  • 1 spsk agavesirup
  • 2-3 spsk friskrevet peberrod
  • salt

Bønnefritter:

  • 500 g frosne grønne bønner
  • salt
  • rapsolie

Rodfrugter:

  • 1 kg blandede rodfrugter fx pastinak og persillerod
  • Timian
  • salt
  • rapsolie

Fremgangsmåde:

Start med at skrælle rodfrugterne og skære dem i stave. Vend dem med rapsolie og timian. Jeg brugte en stegeso til dem, fordi den holder lidt på fugten i grøntsagerne. Har man ikke det, kan man bare bruge et ildfast fad. Tænd ovnen på 180 grader.

Tag hamburgerryggen frem. Hvis den har net omkring, skal du starte med at befri den for dette. Stil den så på et ildfast fad og hæld vand omkring til op på midten af hamburgerryggen. Smør den først med et lag dijonsennep og derefter med et lag grovkornet sennep. Stil hamburgerryg og rodfrugter på midterste rille i ovnen i 45 min på 180 grader. Tag evt låget af rodfrugterne de sidste 10 min. for at få en sprød overflade.

Tag de frosne grønne bønner frem og vend med salt og rapsolie. Når der er 30 min. tilbage af hamburgerryggen og rodfrugternes tid i ovnen sættes de også ind.

Imens hamburgerryg og grøntsager står i ovnen, tilberedes peberrodscremen. Skær citronen over og pres den ene halvdel til saft. Bland med creme fraiche og agavesirup. Riv en stump peberrod på den fine side af rivejernet og vend i dressingen. Smag til med salt.

Tag hamburgerryggen ud og skær skiver. Server sammen med rodfrugter, bønnefritter og en klat peberrodcreme.

Rå blomkålssalat med peberrodcreme

Jeg ved godt, at jeg har skrevet det før, men jeg elsker kål – især, når den er frisk og rå. Er man mere til kogt blomkål, kan man bare vælge, at give den et kort opkog og lade køle af, inden man tilbereder salaten.

Som voksen er jeg så også kommet til at holde forfærdeligt meget af stærke smagsgivere som chili, sennep, wasabi og peberrod. Om det skyldes, at jeg er blevet mere åben og tolerant overfor det hotte, eller bare at smagsløgene er blevet dårligere, skal jeg ikke kunne sige. Men så snart det kun er til de voksne, holder jeg af at snige det ind.

Det fantastiske ved peberrod er, at den gror lige ude i min have, og så kan det jo næsten ikke være lettere. Jeg har ikke været så god til at bruge den tidligere, men efter denne salat, kommer peberrod helt sikkert til at snige sig ind her og der fremover. Har man også æbler i sin have, så er det bare med at komme ud og plukke et par stykker og så ind i køkkenet igen.

Ingredienser:

  • et blomkålshoved
  • 2 æbler
  • 2 dl creme fraiche
  • et stykke peberrod
  • 1 tsk agavesirup
  • lidt salt

Fremgangsmåde:

Skyl blomkålen, skær den i små buketter og fyld i en skål. Skyl æblerne og fjern æbleskroget. Skær dem i mundrette stykker og bland dem med blomkålsbuketterne. Skyl, rens og riv peberroden.

Bland dressingen af creme fraiche, agavesirup, salt og 2 spsk revet peberrod. Vend dressingen med blomkål og æbler.