Permakultur

Abrikos

Smagen af helt modne nyplukkede abrikoser slår det meste. Vi har et 10 år gammelt abrikostræ, der står op ad en sydvestvendt mur ved vores terrasse og spreder sydenlandsk stemning. Som årene er gået giver det mere og mere frugt.

Der ud over er det noget af det smukkeste, når det står med sine hvide blomster i aprilsolen. Ud over en beskyttet vokseplads bør træet ikke vokse i alt for god jord, da det helst skal bruge energien på at producere frugt. Til gengæld bør det beskæres, så det kun forgrener sig i 2 grene ad gangen, og der er luft mellem grenene.

Spis de solmodne abrikoser friske eller lav dem til en lækker ravgul Marmelade.

Drivhus

Mit drivhus har flere funktioner. Det fungerer både som planteeksperimentarium, til fødeproduktion, men også som et haverum til afslapning i varme, tørre omgivelser. Derfor har jeg et lille bord og 2 stole placeret i det ene hjørne. Det er et skønt sted lige at trække sig lidt tilbage og nyde haven og fuglene fra. Børnene holder også af at sidde og snitte derude.

Drivhuset er placeret centralt i min køkkenhave, hvor det har sol formiddag og aften, men skygge en periode henad eftermiddagen, så planterne ikke bliver brændt helt af. Det stod allerede i haven, da vi købte huset, så jeg har designet køkkenhaven rundt om det. Jeg bruger både mit drivhus til flerårige nytteplanter som Laurbær, Vindrue og mynter i krukker og til etårige drivhusafgrøder som tomat, agurk og peberfrugt. Det dejlige ved at have krydderurter som mynte i drivhuset er – ud over at flere af de sarte myntesorter ikke klarer sig så godt i de hårde vintre – at man næsten hele året kan hente friske blade ind til at bruge i salater som fx Rødbedesalat.

I foråret forspirer jeg og har småplanter fra roddelinger og stiklinger i drivhuset, som en børnehave klar til udplantning i køkkenhave, have og til at forære væk. I vinterhalvåret flytter jeg planter som Artiskok og pralbønne ind i drivhuset for at overvintre dem i mindre udsatte omgivelser, hvis vinteren bliver meget hård.

Nem flerårig køkkenhave

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

Peberrod, broget

Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.

Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.

Brug peberroden fintrevet i diverse Peberroddressinger fx til rå blomkål, Peberrodcreme til fx hamburgerryg eller en lækker Grønkålssalat med sødme og pift.

Jordskokker

Jeg har mine jordskokker ‘spærret inde’ i et højbed mellem rabarber og kvan. Jordskokker er meget grovillige, og jeg har bare lagt nogle jordskokker fra supermarkedet i jorden for efterhånden snart mange år siden. Mit bed er ca ½ x 1½ m og det passer meget godt til at vi 2-3 gange på en sæson kan lave os en stor grydefuld Jordskokkesuppe, som slår til til aftensmad i 2 dage i vores familie på 4. Jordskokker er også gode bagte og marinerede i en Jordskokkesalat.

Jordskokker bliver ret høje – op imod 2 m på gode år. Mine står klemt inde mellem drivhuset og hækken, men de kan sættes hvor som helst, man har et ledigt hjørne i haven. Dog skal man være opmærksom på, at de gladeligt breder sig og efterlades blot en lille rodstump i jorden skyder den i foråret. På den måde er det en helt fantastisk ydende flerårig rodfrugt, der på relativt lidt plads giver et stort udbytte.

Når jeg har gravet de jordskokker op, som jeg skal bruge, smider jeg en spandfuld hønsemøg på bedet og vender jorden en gang, resten klarer planterne selv.

Opskrifter:

Jordskokkesuppe er et fantastisk måltid en kold efterårs- eller vinterdag. Men snyd heller ikke dig selv for en Jordskokkesalat med vinteræbler, hasselnødder og mozarella.

Kvæde

Æblekvæde

Tæt ved vores hus har vi plantet en kvædebusk. Kvædebusken (eller lille træ) er en ca 4 m høj æblekvæde. Den producerer hvert år en stor mængde store gule kvæder, som lyser smukt op i haven i sensommeren. Faktisk producerer busken så mange kvæder, at vi har rigeligt at give væk af til andre kvædeentusiaster; – Og den plejer der at være mange af i mit nærområder, så de går som varmt (kvæde-)brød.

Plukker man kvæderne og tager dem med ind i køkkenet eller stuen, spreder sig den skønneste aromatiske duft i hele huset. i Danmark bliver kvæderne ikke så modne, at de bliver bløde i frugtkødet. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges i madretter, bagværk og desserter; – de skal bare have tilført noget sødme.

Det kan være lidt hårdt at skære kvæderne ud og udkerne, men det er hele arbejdet værd. I den meget varme sommer 2018 modnede vores kvæder dog langt mere end vanligt, og man kunne faktisk spise af dem uden at de var forarbejdet først.

Kvæder er skønne sammen med æbler i mos, gammeldags æble(kvæde)kage og Crumble. Hvis man sylter dem i større stykker, kan man med fordel tilsætte lidt æbleeddike, citronskal samt kardemomme og nelliker. De syltede kvædestykker kan bruges i salat, til kød eller på et stykke brød. Ellers er kvæde godt i Nordafrikanske og arabiske retter fx i en marrokansk tagine.

Kvæder indeholder store mængder pektin. Det vil sige, at man ikke behøver tilsætte noget til en kvædemarmelade for at få den til at tykne.

Æble

I vores have har vi 2 slags æbletræer: et enkelt Cox orange træ samt et espalier med tre Ildrød pigeon, der danner ramme om en lille terrasse, vi har på siden af huset og giver skygge på meget varme sommerdage. Træerne er valgt for deres skønne smag. Jeg elsker simpelthen Cox orangens sødme og de små ildrøde pigeoners lidt nøddeagtige smag. Ildrød pigeon er samtidig smukke med den flotte røde farve og pynter at hænge op fx på juletræet eller i vinduet.

Ildrød Pigeon

Begge sorter er sene og gode at gemme til vinteren. Vi plukker Ildrød pigeon i september og lægger dem på havebordet, hvor vi går og vender dem, så de får den karakteristiske røde farve på alle sider. Herefter pakkes de i kasser og stilles koldt, men frostfrit i vores skur. Her holder de sig fine indtil en gang i foråret, hvor de begynder at blive rynkede. Vi tager af dem løbende og bruger i næsten alle vores Salater, da frugt tilfører salater både sødme og karakter.

Cox Orange

Cox orange plukkes også i september og frem til oktober, når de får den karakteristiske orange farve. Herefter lægges de i kasser og gemmes koldt, men frostfrit. De holder ligesom Ildrød pigeon til hen på foråret og er måske endnu mere oplagte at bruge i salater, fordi de er større og dermed lettere at håndtere. Som med Ildrød pigeon gælder det, at de skal plukkes før de er modnet helt færdige og så modne det sidste nogle dage i kasser for at få mest mulig smag og sødme. Cox orange er også gode i Æbleflæsk.

Nogle af æblerne juicer vi også, gerne i kombination med Druer. Jeg har også købt en dehydrator, så vi kan tørre æbler til børnenes frugtposer, men det gør jeg mest med de sommeræbler, som jeg henter ved gode venner, da de ikke har ret lang holdbarhed.

Bronzefennikel

Bronzefennikel er en høj (1½-2 m) krydderurt. Det er en bladfennikel, dvs at den ikke har den store fennikelknold, man kan købe i butikkerne, men at det i stedet er bladløvet, som høstes og anvendes.

Dens smag og duft er ligesom knoldfennikel karakteriseret af anis. Løvet ligner dild af struktur og form og det er godt at klippe af til drys over mad, hvor man ellers ville have brugt dild. Jeg synes bronzefennikelen er god i salater, og den går især rigtigt godt sammen med beder: Både en Rå rødbedesalat , en rigtig sensommerklassiker, hvor Rå gulbedesalat blandes med æble og brombær eller en Rødbedesalat med solbær, hvor rødbederne er let kogte. Bronzefennikel er også skøn i Coleslaw, da den ligesom gulerod tilfører lidt sødme.

Man kan også vælge at koge den med i en suppevisk, når man laver Suppehøne. For nyligt er jeg begyndt at tage frøene fra og riste, fordi jeg synes de smager skønt. Frøene bruges meget i det indiske køkken tørret og malet i en morter bl.a. i krydderiblandingen karry.

Senest har jeg prøvet at kandisere frøene med et par spiseskefulde kokossukker, fordi jeg synes anissmagen er lækker, når frøene bliver ristet.

Lavendel

Ud over at være smukke og velduftende kan lavendler også bruges i madlavningen. Jeg har godt nok ikke mine stående i krydderurtebedet, hvor de egentlig hører hjemme, da de netop har til hovedformål at stå og se smukke ud op ad min mur foran huset. Men derfor kan de jo sagtens alligevel tjene flere formål.

Min far har i mange år lavet en skøn lavendelis baseret på yoghurt, og der kommer helt sikkert også en lavendelisopskrift fra min hånd på et tidspunkt. Enten som en ren lavendelis eller i en druesorbet (men sorbet er ikke blodsukkervenligt, så det bliver ikke til mig selv, men kun til børnene og gæster). I den blodsukkertunge ende findes også lavendelsirup.

Lavendelsmagen skal ikke være for gennemtrængende, i det man laver, men mere være et strejf. Jeg har derfor tilsat lidt lavendel til min Brombærsyltetøj Her giver det syltetøjet lidt karakter.

Ellers kan lavendel bruges til fx at krydre lammekød sammen med rosmarin.

Bærbuske og – planter

I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.

Jordbær, skovjordbær og blåbær

Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.

Ribs og Solbær

Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.

Stikkelsbær og brombær

Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.

Hindbær, vindruer og stikkelsbærkiwi

Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.

Bøffelbær

Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!