Henkogte tomater med laurbær og hvidløg

Mums, smagen af sommer om vinteren. Når man har haven fyldt af de skønneste sager, er det fantastisk at kunne gemme en lille del til at tage frem og mindes på mørke vinterdage. Til en gang pasta med kødsovs, Pizza eller Lasagne.

Ingredienser:

  • 500 gr tomater
  • 3 hvidløgsfed
  • 3 laurbærblade
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde:

skær tomaterne i både eller skiver, hvis de er store og pres dem tæt sammen nede i glasset. Fordel olie, hvidløg og laurbær i glassene og skru lågen løst på.

Sæt glassene ind på midterste rille i ovnen ved 120 grader. Tomaterne skal boble og se gennemkogte ud.

Tag glassene ud og skru lågene helt på. Opbevares i køleskabet.