Rosmarin

Krydderurtebed

Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.

Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.

Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.

Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.

Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.

Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.

Farsbrød med rodfrugter, oliven og feta

Vores kogeplader er gået i stykker, så lige nu bliver det meste mad lavet i ovnen herhjemme. Men det er jo ikke så skidt at det ikke er godt for noget, for det har givet anledning til at grave nogle af de gamle opskrifter frem og forny dem lidt.

Jeg har lavet dette farsbrød af hakket oksekød, men man kan lige så vel bruge hakke lam eller kalv og flæsk. Som tilbehør har jeg valgt aubergine og champignon som både passer godt til og bliver rigtigt lækre i ovnen. Jeg har kun krydret ved at lægge nogle rosmarinkviste og timianstængler over farsbrødet og grøntsagerne, og det gav fint med smag. Herudover kan man lave en lækker Tzatzikki og Græskar – eller Auberginehumus til. Farsbrødet, synes jeg, kan godt bære ret meget rodfrugt, men vil man gerne have mere ‘rent’ kød, kan man bare skære ned til halvdelen. Jeg har valgt persillerod, pastinak og selleri, fordi det giver meget smag, men foretrækker man andre rødder som gulerod, jordskok, rødbede eller lignende, kan man bare bytte ud.

Ingredienser:

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 persillerødder
  • 2 pastinakker
  • ca 50 g selleri
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g udstenede oliven
  • 100 g fetaost i tern
  • 2 æg
  • 3 spsk fuldkornshvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 dl mælk eller plantemælk
  • olivenolie til at smøre fadet med
  • 2 kviste rosmarin
  • en håndfuld timianstængler

Fremgangsmåde:

Hak løg og hvidløg fint. Riv rodfrugerne på den fine side af rivejernet. Bland alle ingredienser undtagen oliven og fetaost. Rør farsen godt. Vend oliven og fetaost i. Smør et ovnfast fad med olivenolie og form et farsbrød i det. Snit evt. en aubergine i skiver og rens og skyl en bakke champignon, vend dem med olivenolie og læg omkring farsbrødet. Læg rosmarinkviste og timianstængler over farsbrød og grøntsager. Bag i ovnen på midterste rille i 45 min. ved 180 grader. Server med Tzatziki og Græskar– eller Auberginehummus.

Hønsekødssuppe med chorizo og grøntsager

Hønsekødssuppe med chorizo og grøntsager

Når man selv udruger kyllinger, vil der være hanekyllinger i blandt, og dem er der desværre ikke hverken gavn af eller plads til i hønsegården. Når vi udruger kyllinger i foråret, slagter vi hanekyllingerne i efteråret, når de har fået en god størrelse. På den måde går ingenting til spilde. Så ligger de et par dage i køleskabet og modner, før de ryger i fryseren.

Da vi har dværghøns, koger jeg altid 2 ad gangen, så har vi til en god, stor portion suppe og en kæmpe portion Tarteletter med høns i asparges – i alt til 4 dages mad til 4 personer, når man tilsætter godt med grøntsager. Har man ikke selv høns, der skal slagtes, kan man købe en suppehøne i supermarkedet. De skal koge i lang tid, så man skal have god tid den dag, man giver sig i kast med projektet, men så smager det også intet mindre end fantastisk!

Nyslagtede hanekyllinger, plukket og parteret

Når jeg laver suppeHANS (som vi kalder det herhjemme), så klipper jeg krydderurter fra køkkenhaven og koger med for at give smag til kød og fond. Denne gang blev det til laurbærblade, bronzefennikel, hvidløgstoppe og rosmarin. Men man kan variere efter smag og behag, eller hvad man nu lige har i haven. På den samme måde kan grøntsagerne man tilsætter være, hvad man nu lige har i have eller køleskab af rodfrugter eller kål. Denne gang har jeg brugt gulerødder, broccoli, peberfrugt og grønne linser, som jeg synes passer godt sammen med chorizoen.

Ingredienser:

  • 2 dværg suppehaner
  • 1½ l vand (så det dækker hønen)
  • salt
  • suppevisk af krydderier fra haven fx rosmarin, hvidløg, bronzefennikel og laurbær.
  • 1 chorizopølse
  • 3 store gulerødder
  • ½ broccoli
  • 1 peberfrugt
  • 1 dåse/pose grønne linser

Fremgangsmåde:

Suppehøns

Læg suppehønen i en stor gryde og dæk med koldt vand og bring i kog. Afskum for urenheder. Tilsæt salt og afskum igen. Tilsæt krydderurter og lad koge ved lavt blus i 2 ½-3 timer alt efter hønens/hanens størrelse. (Man kan evt. skumme fedtet fra efter 1 time og bruge det i jævningen til tarteletfyldet.)

Imens suppehønen koger, skrælles gulerødder og snittes i mundrette bidder sammen med broccoli og peberfrugt. Stil på køl.

Tag suppevisken op og lad hønen trække til suppen er afkølet. Tag hønen op og pluk alt kødet af skroget og sæt til side til fx tarteletfyld. Tag ligeledes ½ l af suppefonden til side til tarteletfyldet. Si suppevandet for urenheder.

Hønsekødssuppe med chorizo og grøntsager

Bring suppevandet i kog og tilsæt gulerødder og grønne linser (hvis de skal koge ekstra). Kog i 10 min. Imens skærer du chorizoen i skiver og rister den sprød på en pande. Hæld fedtet fra. Herefter tilsættes peberfrugt, broccoli og chorizo og suppen koges i ca 5 min. Smag til med salt og peber og server med en klat creme fraiche og sprødristede rugbrødscroutoner.