Skovhave

Peberrod, broget

Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.

Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.

Brug peberroden fintrevet i diverse Peberroddressinger fx til rå blomkål, Peberrodcreme til fx hamburgerryg eller en lækker Grønkålssalat med sødme og pift.

Jordskokker

Jeg har mine jordskokker ‘spærret inde’ i et højbed mellem rabarber og kvan. Jordskokker er meget grovillige, og jeg har bare lagt nogle jordskokker fra supermarkedet i jorden for efterhånden snart mange år siden. Mit bed er ca ½ x 1½ m og det passer meget godt til at vi 2-3 gange på en sæson kan lave os en stor grydefuld Jordskokkesuppe, som slår til til aftensmad i 2 dage i vores familie på 4. Jordskokker er også gode bagte og marinerede i en Jordskokkesalat.

Jordskokker bliver ret høje – op imod 2 m på gode år. Mine står klemt inde mellem drivhuset og hækken, men de kan sættes hvor som helst, man har et ledigt hjørne i haven. Dog skal man være opmærksom på, at de gladeligt breder sig og efterlades blot en lille rodstump i jorden skyder den i foråret. På den måde er det en helt fantastisk ydende flerårig rodfrugt, der på relativt lidt plads giver et stort udbytte.

Når jeg har gravet de jordskokker op, som jeg skal bruge, smider jeg en spandfuld hønsemøg på bedet og vender jorden en gang, resten klarer planterne selv.

Opskrifter:

Jordskokkesuppe er et fantastisk måltid en kold efterårs- eller vinterdag. Men snyd heller ikke dig selv for en Jordskokkesalat med vinteræbler, hasselnødder og mozarella.

Kvæde

Æblekvæde

Tæt ved vores hus har vi plantet en kvædebusk. Kvædebusken (eller lille træ) er en ca 4 m høj æblekvæde. Den producerer hvert år en stor mængde store gule kvæder, som lyser smukt op i haven i sensommeren. Faktisk producerer busken så mange kvæder, at vi har rigeligt at give væk af til andre kvædeentusiaster; – Og den plejer der at være mange af i mit nærområder, så de går som varmt (kvæde-)brød.

Plukker man kvæderne og tager dem med ind i køkkenet eller stuen, spreder sig den skønneste aromatiske duft i hele huset. i Danmark bliver kvæderne ikke så modne, at de bliver bløde i frugtkødet. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges i madretter, bagværk og desserter; – de skal bare have tilført noget sødme.

Det kan være lidt hårdt at skære kvæderne ud og udkerne, men det er hele arbejdet værd. I den meget varme sommer 2018 modnede vores kvæder dog langt mere end vanligt, og man kunne faktisk spise af dem uden at de var forarbejdet først.

Kvæder er skønne sammen med æbler i mos, gammeldags æble(kvæde)kage og Crumble. Hvis man sylter dem i større stykker, kan man med fordel tilsætte lidt æbleeddike, citronskal samt kardemomme og nelliker. De syltede kvædestykker kan bruges i salat, til kød eller på et stykke brød. Ellers er kvæde godt i Nordafrikanske og arabiske retter fx i en marrokansk tagine.

Kvæder indeholder store mængder pektin. Det vil sige, at man ikke behøver tilsætte noget til en kvædemarmelade for at få den til at tykne.

Æble

I vores have har vi 2 slags æbletræer: et enkelt Cox orange træ samt et espalier med tre Ildrød pigeon, der danner ramme om en lille terrasse, vi har på siden af huset og giver skygge på meget varme sommerdage. Træerne er valgt for deres skønne smag. Jeg elsker simpelthen Cox orangens sødme og de små ildrøde pigeoners lidt nøddeagtige smag. Ildrød pigeon er samtidig smukke med den flotte røde farve og pynter at hænge op fx på juletræet eller i vinduet.

Ildrød Pigeon

Begge sorter er sene og gode at gemme til vinteren. Vi plukker Ildrød pigeon i september og lægger dem på havebordet, hvor vi går og vender dem, så de får den karakteristiske røde farve på alle sider. Herefter pakkes de i kasser og stilles koldt, men frostfrit i vores skur. Her holder de sig fine indtil en gang i foråret, hvor de begynder at blive rynkede. Vi tager af dem løbende og bruger i næsten alle vores Salater, da frugt tilfører salater både sødme og karakter.

Cox Orange

Cox orange plukkes også i september og frem til oktober, når de får den karakteristiske orange farve. Herefter lægges de i kasser og gemmes koldt, men frostfrit. De holder ligesom Ildrød pigeon til hen på foråret og er måske endnu mere oplagte at bruge i salater, fordi de er større og dermed lettere at håndtere. Som med Ildrød pigeon gælder det, at de skal plukkes før de er modnet helt færdige og så modne det sidste nogle dage i kasser for at få mest mulig smag og sødme. Cox orange er også gode i Æbleflæsk.

Nogle af æblerne juicer vi også, gerne i kombination med Druer. Jeg har også købt en dehydrator, så vi kan tørre æbler til børnenes frugtposer, men det gør jeg mest med de sommeræbler, som jeg henter ved gode venner, da de ikke har ret lang holdbarhed.

Bærbuske og – planter

I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.

Jordbær, skovjordbær og blåbær

Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.

Ribs og Solbær

Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.

Stikkelsbær og brombær

Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.

Hindbær, vindruer og stikkelsbærkiwi

Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.

Bøffelbær

Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!

Sødskærm/Spansk kørvel

I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.

Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.

Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.

Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.

Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.

Jordbær

Skovjordbær
Jordbær

Juni og starten af juli er jordbærtid. Til den flerårige nyttehave hører både de almindelige jordbær i bede, der skal flyttes hver tredje år og de små søde og aromatiske skovjordbær, som vokser som bunddække rundt omkring i haven. Børnene elsker at finde skovjordbær rundt omkring i havens hjørner og kroge, hvor de villigt spreder sig.

Skovjordbær

Hvis man kan skaffe sig aflæggere af en god gammel sort jordbær, er det klart at foretrække. de er måske mindre, men har mere smag og sødme end fx de store flotte, man ofte finder i butikkerne. De fleste jordbær bliver herhjemme enten hapset direkte fra planten eller brugt i en frisk Koldskål med et drys havregryn eller musli.


Rabarber

Rabarber i forgrunden med jordskok og kvan bagved

Der er ikke mange der ved det, men rabarber er faktisk en grøntsag. Den er dejlig at have i den flerårige nyttehave, da den er ret robust, tåler skygge og skyder tidligt på foråret, når man mest af alt trænger til det.

Mine 2 rabarberplanter står i et højbed inddelt i rum, men sammen med jordskok og kvan. De står ret skyggefuld mellem drivhuset og hækken. Jeg har valgt at have jordbærrabarber, da den ikke er så omfangsrig, og derfor ikke optager så meget plads i min relativt lille køkkenhave. Har man pladsen findes der større sorter. Der findes også både tidlige og sene sorter, så man skal tænke over behov og spørge sig for, inden man køber planter.

Rabarber er skønne i det søde køkken i kager som fx Rabarbercrumble. Men laver man sig en god Rabarberkompot, kan den både bruges som dessert i det søde køkken med ristede havregryn og flødeskum, og i det salte køkken til kød eller som topping på en lækker sprød Grønkålssalat med grønkålsblade fra flerårige grønkålsplanter fx Daubenton.

Ramsløg

Lige nu kan man sanke de lækreste ramsløg i de danske skove landet over. De er lette at genkende og har en duft og smag, der minder lidt om en blanding af løg og hvidløg. Jeg har valgt også at have dem i et bed i haven, så der er let adgang til dem her i foråret.

Man må ikke tage hele rodplanter med hjem fra skoven, men man kan købe frø og selv så. – Eller evt. hente frø i skoven, når blomsterne er afblomstrede. De er ret såvillige og spreder sig gladeligt. Til gengæld har de en ret kort periode før de visner bort og kan derfor sagtens dele bed med andre planter, som enten er flerårige eller først kommer senere.

Mine børn synes, at rå hvidløg er ret skrappe i smagen, og her kan ramsløg være en god erstatning i retter. Prøv fx Ramsløgsfrikadeller eller Ramsløgstzatziki.

Valnød

Valnødder

Det valnøddetræ, vi satte i 2012, giver nu 6 år senere stadig ikke nødder. Nu om dage fås dog træer, der giver udbytte lidt hurtigere. Træet står nede i den bagerste del af haven i halvskygge. Vi har valgt sorten Broadview, som ikke bliver kæmpe stort, da vi synes den passer bedst ind i en helt almindelig parcelhushave. Med sin placering i den bagerste del af haven, er det med til at danne ramme, om skovhavetanken.

Nyplantet valnøddetræ 2012

Da vi endnu ikke selv kan høste valnødder i egen have, har jeg været så heldig at spotte 4 andre træer på offentlige arealer i mit nærområde, så vi har til eget forbrug. Valnødderne høstet i september/oktober, når skrællen udenpå begynder at sprække og åbne sig og nødderne falder ned.

Selve valnødden tages ud af skrællen, de fyldes i net eller nylonstrømper og hænges til tørre under et halvtag.

Opskrifter:

Jeg bruger især valnødder ristet i Rødbedesalat, Grønkålssalat men de er selvfølgelig også gode i det søde køkken i bagværk som Fuldkornsvalnøddeboller, Crumble, Cookies og i Konfekt-Kugler. I det salte køkken er de også fortrinlige i en vegetarisk Valnøddepostej.