Staude

Nine star – mini broccoli, flerårig

Nine star er en flerårig kålplante, som laver små hvide broccoli om foråret. Planten er stor og fylder meget. Min står i højbed i fuld sol.

Klip de små broccoli af og spis dem rå i salater eller lynsteg dem i lidt olivenolie. De er meget sprøde og lækre i smagen.

Rucola/Sandsennep, flerårig

Sandsennep er en vild og flerårig rucola, der er vinterhårdfør i milde vintre eller på beskyttet vokseplads, hvor der ikke bliver for vådt. Den er en busket halvhøj plante og de fligede blade har en dejlig bitter smag, som er skøn i salater. Mine står som bunddække rundt om og under de flerårige kål og der trives de fint.

Rucola har en let bitter, nøddeagtig smag. Brug rucolaen i salater og sandwich eller lav en skøn Rucola-pesto er også en dejlig pesto med masser smag.

Peberrod, broget

Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.

Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.

Brug peberroden fintrevet i diverse Peberroddressinger fx til rå blomkål, Peberrodcreme til fx hamburgerryg eller en lækker Grønkålssalat med sødme og pift.

Jordskokker

Jeg har mine jordskokker ‘spærret inde’ i et højbed mellem rabarber og kvan. Jordskokker er meget grovillige, og jeg har bare lagt nogle jordskokker fra supermarkedet i jorden for efterhånden snart mange år siden. Mit bed er ca ½ x 1½ m og det passer meget godt til at vi 2-3 gange på en sæson kan lave os en stor grydefuld Jordskokkesuppe, som slår til til aftensmad i 2 dage i vores familie på 4. Jordskokker er også gode bagte og marinerede i en Jordskokkesalat.

Jordskokker bliver ret høje – op imod 2 m på gode år. Mine står klemt inde mellem drivhuset og hækken, men de kan sættes hvor som helst, man har et ledigt hjørne i haven. Dog skal man være opmærksom på, at de gladeligt breder sig og efterlades blot en lille rodstump i jorden skyder den i foråret. På den måde er det en helt fantastisk ydende flerårig rodfrugt, der på relativt lidt plads giver et stort udbytte.

Når jeg har gravet de jordskokker op, som jeg skal bruge, smider jeg en spandfuld hønsemøg på bedet og vender jorden en gang, resten klarer planterne selv.

Opskrifter:

Jordskokkesuppe er et fantastisk måltid en kold efterårs- eller vinterdag. Men snyd heller ikke dig selv for en Jordskokkesalat med vinteræbler, hasselnødder og mozarella.

Kvæde

Æblekvæde

Tæt ved vores hus har vi plantet en kvædebusk. Kvædebusken (eller lille træ) er en ca 4 m høj æblekvæde. Den producerer hvert år en stor mængde store gule kvæder, som lyser smukt op i haven i sensommeren. Faktisk producerer busken så mange kvæder, at vi har rigeligt at give væk af til andre kvædeentusiaster; – Og den plejer der at være mange af i mit nærområder, så de går som varmt (kvæde-)brød.

Plukker man kvæderne og tager dem med ind i køkkenet eller stuen, spreder sig den skønneste aromatiske duft i hele huset. i Danmark bliver kvæderne ikke så modne, at de bliver bløde i frugtkødet. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges i madretter, bagværk og desserter; – de skal bare have tilført noget sødme.

Det kan være lidt hårdt at skære kvæderne ud og udkerne, men det er hele arbejdet værd. I den meget varme sommer 2018 modnede vores kvæder dog langt mere end vanligt, og man kunne faktisk spise af dem uden at de var forarbejdet først.

Kvæder er skønne sammen med æbler i mos, gammeldags æble(kvæde)kage og Crumble. Hvis man sylter dem i større stykker, kan man med fordel tilsætte lidt æbleeddike, citronskal samt kardemomme og nelliker. De syltede kvædestykker kan bruges i salat, til kød eller på et stykke brød. Ellers er kvæde godt i Nordafrikanske og arabiske retter fx i en marrokansk tagine.

Kvæder indeholder store mængder pektin. Det vil sige, at man ikke behøver tilsætte noget til en kvædemarmelade for at få den til at tykne.

Bronzefennikel

Bronzefennikel er en høj (1½-2 m) krydderurt. Det er en bladfennikel, dvs at den ikke har den store fennikelknold, man kan købe i butikkerne, men at det i stedet er bladløvet, som høstes og anvendes.

Dens smag og duft er ligesom knoldfennikel karakteriseret af anis. Løvet ligner dild af struktur og form og det er godt at klippe af til drys over mad, hvor man ellers ville have brugt dild. Jeg synes bronzefennikelen er god i salater, og den går især rigtigt godt sammen med beder: Både en Rå rødbedesalat , en rigtig sensommerklassiker, hvor Rå gulbedesalat blandes med æble og brombær eller en Rødbedesalat med solbær, hvor rødbederne er let kogte. Bronzefennikel er også skøn i Coleslaw, da den ligesom gulerod tilfører lidt sødme.

Man kan også vælge at koge den med i en suppevisk, når man laver Suppehøne. For nyligt er jeg begyndt at tage frøene fra og riste, fordi jeg synes de smager skønt. Frøene bruges meget i det indiske køkken tørret og malet i en morter bl.a. i krydderiblandingen karry.

Senest har jeg prøvet at kandisere frøene med et par spiseskefulde kokossukker, fordi jeg synes anissmagen er lækker, når frøene bliver ristet.

Lavendel

Ud over at være smukke og velduftende kan lavendler også bruges i madlavningen. Jeg har godt nok ikke mine stående i krydderurtebedet, hvor de egentlig hører hjemme, da de netop har til hovedformål at stå og se smukke ud op ad min mur foran huset. Men derfor kan de jo sagtens alligevel tjene flere formål.

Min far har i mange år lavet en skøn lavendelis baseret på yoghurt, og der kommer helt sikkert også en lavendelisopskrift fra min hånd på et tidspunkt. Enten som en ren lavendelis eller i en druesorbet (men sorbet er ikke blodsukkervenligt, så det bliver ikke til mig selv, men kun til børnene og gæster). I den blodsukkertunge ende findes også lavendelsirup.

Lavendelsmagen skal ikke være for gennemtrængende, i det man laver, men mere være et strejf. Jeg har derfor tilsat lidt lavendel til min Brombærsyltetøj Her giver det syltetøjet lidt karakter.

Ellers kan lavendel bruges til fx at krydre lammekød sammen med rosmarin.

Bærbuske og – planter

I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.

Jordbær, skovjordbær og blåbær

Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.

Ribs og Solbær

Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.

Stikkelsbær og brombær

Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.

Hindbær, vindruer og stikkelsbærkiwi

Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.

Bøffelbær

Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!

Laurbær

Laurbær

I mit Drivhus har jeg et efterhånden temmelig stort laurbærtræ, som trives særdeles strålende. Det er så stort efterhånden, at jeg klipper det hårdt tilbage hvert år, for det skyder meget.

Mange ved ikke, at laurbær trives fremragende i et drivhus i Danmark. Den skyder villigt hvert forår og henover sæsonen og fryser kun lidt tilbage om vinteren. Jeg har bare fjernet en flise i midten af mit drivhus og vandet de første par år. Nu har den dybe rødder og skal ikke vandes længere. Den spreder en skøn sødlig, krydret duft i hele drivhuset, når man rører ved den.

Når først man har laurbær i sin have, begynder man at bruge den i meget andet end flæskesteg. Den er skøn som smagsgiver i Suppe og sammenkogte retter i gryde som Quinotto eller i stegeso i ovn som fx Kylling med grøntsager. Eller man kan koge den med, når man laver Kåldolmer og koger ris og grøntsager.

Sødskærm/Spansk kørvel

I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.

Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.

Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.

Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.

Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.