Brunkager – Vennerstroem.dk https://vennerstroem.dk Tips til nem have & sunde lækkerier Tue, 13 Dec 2022 13:12:34 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.5 https://vennerstroem.dk/wp-content/uploads/2019/01/cropped-Portræt-1-32x32.jpg Brunkager – Vennerstroem.dk https://vennerstroem.dk 32 32 Glutenfri julesmåkager til udstik, blodsukkervenlig https://vennerstroem.dk/glutenfri-julesmaakager-til-udstik-blodsukkervenlig/ Tue, 13 Dec 2022 13:11:12 +0000 http://vennerstroem.dk/?p=2493

Jeg har været lidt på udkig efter en glutenfri småkagedej, som både var børnevenlig i smagen og havde god sammenhængskraft, så den var til at stikke ud – uden at kagerne faldt fra hinanden.

Denne dej laves dagen – eller i hvert fald nogle timer – i forvejen og stilles på køl. Når den tages frem igen, skal den lige stå lidt på køkkenbordet og “tø op” og varmes lidt igennem ved en æltning, før den er smidig nok til at stikke ud. Den grundopskrift jeg arbejdede ud fra gav en ALT for tør dej, der ikke var sød nok til børn, så jeg har tilsat noget mere (flydende) sødt. Melet er blodsukkervenligt (jeg undgår altid ris-, majs- og kartoffelmel), og sorghum er valgt, fordi det har en smag tættere på hvede end fx boghvedemel.

Ingredienser:

  • 15o g havremel
  • 75 g boghvedemel
  • 75 g sorghum
  • 1 dl sukrin gold eller kokossukker
  • 4 spsk kokossirup, agavesirup eller flydende stevia
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk nelliker
  • ½ tsk allehånde
  • 2 tsk bagepulver
  • 120 g smør
  • 1 appelsin (økologisk)
  • 1 æg
  • evt 1 dl smuttede mandler til pynt

Fremgangsmåde:

Bland de 3 meltyper i en skål og tilsæt sukker, bagepulver, kanel og salt. Mal nelliker og allehånde i en morter og tilsæt.

Riv appelsinskal og vend i melet.

Smelt smør i en kasserolle og pres saften fra ½ appelsin i.

Tilsæt smør, æg og sirup til melblandingen og ælt grundigt og længe i hånden. Dejen skal være blød og smidig. – Ellers tilsæt ekstra appelsinsaft eller sirup.

Stil dejen på køl i 2-24 timer.

Tag dejen frem og lad den stå lidt ved stuetemperatur til den er til at arbejde med. Ælt den smidig og rul derefter ud i ½ cm tykkelse på en meldrysset bordplade eller bagemåtte.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Lav dine udstik, pynt med smuttede mandler, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag i 8-10 min på midterste rille.

Lad dem afkøle på en bagerist og opbevar i en tætsluttende beholder.

]]>
Brunkager, fuldkorn https://vennerstroem.dk/julebag-4/ Mon, 14 Jan 2019 14:28:46 +0000 http://if.hgym.dk/vennerstroem/?p=89 Lækre sprøde fuldkornsbrunkager

Julens krydderier hører helt klart til nogle af mine favoritter. Jeg elsker duften og smagen af kardemomme, nelliker, ingefær og kanel. Jeg har derfor ledt en tid efter en opskrift på fuldkornsbrunkager uden held. Så i stedet begyndte jeg at kigge opskrifter på svenske pepparkakor igennem. Og så har jeg valgt selv at tilføje mandler, så man både får julens skønne krydderier og mandlernes knasen. Man kan selvfølgelig også vælge af købe brunkagekrydderiblanding og tilsætte, men jeg synes smagen bliver meget mere intens af friskmalet kardemomme og nelliker og friskrevet ingefær. Disse småkager er lavet på speltmel, men man kan lige så vel vælge fuldkornsdurummel og almindeligt hvedemel.

Ingredienser

200 g smør

2 dl kokossukker

1 dl agavesirup

3,5 dl fuldkornsspeltmel

2 dl speltmel

1,5 tsk natron

1 spsk stødt kanel

2 tsk revet ingefær

1/2 spsk stødt kardemomme

1 tsk stødt nelliker

2 dl mandler (hakkede)

Fremgangsmåde:

Start med at smutte og hakke mandlerne. Stød så kardemomme og nelliker i morderen og riv ingefæren helt fint. Smelt herefter smøret og tilsæt alle krydderier, kokossukker og agavesirup.

Bland de to meltyper i en skål sammen med natron. Hæld herefter den smeltede smør- og sukkerblanding i og arbejd det sammen til en dej. Tilsæt de hakkede mandler. Hæld dejen i en plastikpose og lad denstå på køl natten over. Tag dejen ud, del den i to og arbejd den blød nok til, at der kan trilles to lige store pølser ca 5 cm i diameter. Rul dem ind i husholdningsfilm. Læg på køl 1 time.

Sæt ovnen på 200 grader. Tag dejpølserne frem. Skær med en tynd skarp kniv helt tynde skiver. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 8-10 min midt i ovnen og lad dem køle af på pladen. De er bløde lige, når de kommer ud, men bliver sprøde, når de køler af.


]]>