Cookies – Vennerstroem.dk https://vennerstroem.dk Tips til nem have & sunde lækkerier Fri, 06 Feb 2026 11:32:53 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.7 https://vennerstroem.dk/wp-content/uploads/2019/01/cropped-Portræt-1-32x32.jpg Cookies – Vennerstroem.dk https://vennerstroem.dk 32 32 Glutenfri cookies med kogt quinoa https://vennerstroem.dk/glutenfri-cookies-med-kogt-quinoa/ Fri, 06 Feb 2026 11:32:53 +0000 https://vennerstroem.dk/?p=2812

Disse cookies er lette og lækre, hvis man lige har en rest quinoa tilbage fra aftensmaden.

Ingredienser:

  • 4 dl kogt quinoa
  • 2 dl havremel
  • 1 dl kokosmel
  • Knivspids salt
  • 3 spsk agavesirup
  • 1 spsk stevia
  • 5 spsk peanutbutter
  • Evt. 50 g mørk chokolade knækket i små stykker.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Hæld alle ingredienser i en skål og bland dem grundigt med en stavblender. Vend evt. knækket mørk chokolade i dejen.

Tril kugler, læg dem på en bageplade og tryk dem flade.

Bages på midterste rille i ca. 15 minutter. Lad afkøle inden servering.

]]>
Cookies med kvædefyld, blodsukkervenlige https://vennerstroem.dk/cookies-med-kvaedefyld-blodsukkervenlige/ Sun, 29 Oct 2023 14:09:30 +0000 https://vennerstroem.dk/?p=2607

Denne opskrift er inspireret af nogle mellemøstlige og engelske opskrifter, jeg havde kigget på. Men jeg havde brug for at gøre mine cookies glutenfri, så jeg har kombineret lidt fra forskellige steder.

Quinoa har et højt proteinindhold og er samtidig fiberrig. Derfor påvirker quinoamel også i mindre grad dit blodsukker.

Kvædemarmeladen til at fylde i hullet i midten af småkagen finder du en opskrift her. Den skal være tyk i konsistensen og ikke for flydende.

Ingredienser:

  • 150 g havregryn
  • 100 g quinoamel
  • ½ tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 1 ½ dl agavesirup/kokossukker/sukrin
  • 125 g smør
  • 1 æg
  • Kvædemarmelade, tyk konsistens

Fremgangsmåde:

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smelt smør sammen med agavesirup og bland det med de tørre ingredienser. Slå ægget i og ælt dejen til den samler sig. Dejen må ikke være for tør, så skal du tilsætte mere smør, æg eller agavesirup. Lad dejen hvile tildækket i en time i køleskabet.

Form 16 kugler af dejen, og form med fingeren et hul i midten, som du fylder med kvædemarmelade . Bag dem 14-15 min. ved 180 grader i midten af ovnen.

Server fx med en klat cremefraiche til.

]]>
Havre-quinoa-cookies med valnøddestykker https://vennerstroem.dk/havre-quinoa-cookies-med-valnoeddestykker/ https://vennerstroem.dk/havre-quinoa-cookies-med-valnoeddestykker/#comments Fri, 15 Nov 2019 12:33:07 +0000 http://vennerstroem.dk/?p=1124

Jeg fik sådan en lyst til at bage cookies den anden dag. Sådan nogle store nogle, som både er sprøde, men ikke er tørre og hårde. Og så skulle der også nogle af de valnødder i, vi selv har samlet.

Disse cookies kan tilmed laves glutenfri, hvis man vælger glutenfri havregryn. Quinoa har et højt proteinindhold og er samtidig fiberrig. Derfor påvirker quinoamel også i mindre grad dit blodsukker. Vil du gerne have en vegansk udgave, kan du bruge kokosolie i stedet for smør, men tilsæt da en lille smule ekstra salt.

Ingredienser:

  • 125 g havregryn
  • 125 g quinoamel
  • 60 g valnødder
  • ½ tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 1 ½ dl agavesirup
  • 125 g smør
  • 40-50 g mørk chokolade – min 70%

Fremgangsmåde:

Mal halvdelen af havregrynene til mel i en blender. Hak valnødderne groft. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smelt smør sammen med agavesirup og bland det med de tørre ingredienser. Hak og tilsæt chokoladen, og ælt dejen til den samler sig. Dejen må ikke være for tør, så skal du tilsætte mere smør eller agavesirup. Lad dejen hvile tildækket i en time i køleskabet.

Form 16 kugler af dejen, og tryk dem flade på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem 13-14 min ved 180 grader i midten af ovnen.

]]>
https://vennerstroem.dk/havre-quinoa-cookies-med-valnoeddestykker/feed/ 1
Glutenfri amerikanske havregrynskager; fuldkorn https://vennerstroem.dk/amerikanske-havregrynskager-fuldkorn/ https://vennerstroem.dk/amerikanske-havregrynskager-fuldkorn/#respond Thu, 04 Apr 2019 18:13:31 +0000 http://vennerstroem.dk/?p=519
Amerikanske havregrynskager med et tvist af appelsin og abrikos

Sønnike var hjemme med skoldkopper, så der skulle lidt ekstra hygge til, selvom det var midt i ugen. Det skulle også være så let, at vi kunne bage det sammen, og denne opskrift er virkelig LET!

I de fleste opskrifter, jeg har kunnet finde, var der tilsat rosiner. Jeg synes både rosiner kan få sådan en lidt brændt smag i bagværk, og så indeholder de relativt meget frugtsukker. Jeg valgte derfor at bytte dem ud med abrikoser, appelsinskal og lidt mørk chokolade med appelsinsmag, og det gav et virkeligt godt resultat.

Jeg byttede så også noget af smørret ud med et ekstra æg, fordi vi har så mange for tiden. I de fleste opskrifter bruges 75 g smør. Jeg skar ned til 50 g og brugte så to af vores æg i stedet, som er mellemstore. Kagerne hang fint sammen, men flød ikke så meget ud som forventet, hvilket helt sikkert skyldes mit byt. Og dermed blev de også mindre sprøde end småkager ofte er og måske mere henad cookies.

Ingredienser:

  • 125 g havregryn (evt. glutenfri, hvis du er meget allergisk overfor gluten)
  • 1 spsk durramel (sorghum)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 æg små/mellem
  • 50 g smør
  • 50 g kokossukker
  • 1 spsk flydende stevia
  • 5 abrikoser
  • 3 stk mørk chokolade med appelsinskal min 70%
  • skal fra ½ appelsin

Fremgangsmåde:

Start med at smelte smør, hakke chokolade, skære abrikoser i små strimler og rive skal fra en appelsin med et juliennejern. Bland derefter alle ingredienser i en skål; undtagen havregryn, som røres i til sidst. Form 16-18 små kokostoppe på en bageplade og bag 10 min i ovnen på 180 grader.

]]>
https://vennerstroem.dk/amerikanske-havregrynskager-fuldkorn/feed/ 0