Jeg holder meget af aubergine og bruger dem derfor ofte i min madlavning. Denne salat er inspireret af det græske/tyrkiske køkken og passer godt til grillet kød fx lam.

Ingredienser:

• 2 auberginer
• 3 tomater
• 100 g feta
• 2 forårsløg/ et bundt ramsløg eller en lille håndfuld etageløgtoppe.
• 2 fed hvidløg
• Persille
• Olivenolie
• Salt
• Citron eller æbleeddike

Fremgangsmåde:

Skyl og snit auberginer er i mindre stave. Steg dem i rigeligt olivenolie i 15-20 min til de er møre. De sidste minutter presses hvidløgsfeddene i og steges med.

Imens snittes tomaterne i mindre stykker. Løgene snittes i strimler og vendes sammen med tomat og feta. Hak persillen fint og vend i.

Lad auberginen køle af inden den vendes med resten. Smag til med salt og citronsaft eller æbleeddike.

Jeg har i mange år vægret mig ved at sylte de grønne tomater, fordi jeg tænkte, at det da umuligt kunne blive godt. Men der tog jeg grueligt fejl! – Vi er allerede igennem det første glas.

I år havde vi mange grønne tomater tilbage i drivhuset, så jeg besluttede mig for at give det en chance. Denne udgaves lage er – som altid – lavet på en blanding af kokossukker og stevia. Kokossukker giver en dyb, rund smag, mens sødmen fra stevia gør lagen så blodsukkervenlig som muligt.

Ingredienser:

• 500 g grønne tomater i varierende størrelse
• 100 g kokossukker
• stevia
• 1½ dl æbleeddike
• 1½ dl vand
• ½ tsk vanillepulver eller en flækket vanilliestang
• 2 laurbærblade

Fremgangsmåde:

Skær store tomater i kvarte, halver mellemstore og prik mindre tomater med en gaffel. Grønne tomater har meget bitterhed, så det er vigtigt at syltelagen kan trænge ind i tomaterne.

Kom vand, eddike og sukker i en gryde sammen med vanillie og laurbærblade og kog lagen op til sukkeret smelter. Smag til med stevia. Tilsæt tomaterne og lad dem koge med i 5-10 min. – de skal forblive lidt faste i det og ikke koge ud.

Løft forsigtigt tomaterne over i skoldede sylteglas. Tag laurbærbladene fra og hæld lagen over tomaterne. Luk glassene til med det samme. Opbevares i køleskabet, hvor de skal trække i minimum 2 uger før bitterheden er helt væk.

Spis dem som tilbehør, hvor du ellers ville vælge syltede rødbeder eller agurker fx i en Burger til Frikadeller eller bare på et stykke smørebrød. De kan også bruges i salat som et sødt/surt twist.

Giv din tomatsalat et grønt twist ved at bytte de traditionelle løgringe ud med ramsløg. Herhjemme var det bestemt populært hos børnene. Generelt en skøn salat, der kan varieres i det uendelige med mozarella eller fetaost, med oliven, basilikumblade eller andre smagsgivere og med forskellige slags madeddiker. Her er twistet ramsløg og en mild hyldeblomsteddike.

Ingredienser:

• 10 modne tomater
• 100 g mozarella eller feta
• en håndfuld ramsløg
• 2-3 spsk hyldeblomsteddike

Fremgangsmåde:

Skyl og skær tomaterne i mundrette stykker. Hak ramsløget fint og drys over. Skær mozarella eller feta i passende stykker og vend i. Hæld hyldeblomsteddiken over salaten og server.

Denne raita med avocado er et skønt alternativ til den sydamerikanske avocadocreme guacamole. Jeg serverede den til Pirogger, som er små butterdejs- eller filodejspakker med kød og/eller grøntsager. Jeg fyldte dem med kylling, ost og en hjemmelavet Peberfrugtcreme. Raitaen var et sundt og friskt tilbehør til piroggerne. Man kan også sagtens servere denne Raita sammen med Dhal eller Chapati, som er indiske fladbrød.

Ingredienser:

• 2 avocadoer
• 4 mellemstore tomater
• 1 lille mildt løg eller andre typer Løgplanter, du kan klippe i.
• saft fra ½ citron
• 2 dl yoghurt eller andet surmælksprodukt
• en håndfuld frisk Marokkansk mynte
• 1 spsk sød chiliketchup
• salt
• andre krydderier som fx ristede Fennikelfrø, koriander eller kommen

Fremgangsmåde:

Skær avocadoerne over og tag stenene ud. Skrab kødet ud i en skål med en ske. Tilsæt yoghurt og mos det godt sammen. Hak løg og mynte helt fint og rør i. Smag til med citronsaft, chiliketchup og salt. Tilsæt de krydderier. Jeg valgte at bruge tørret koriander og hjemmetørrede og ristede fennikelfrø fra min Bronzefennikel. De fik lige en tur i morteren inden jeg rørte dem i. Skær tomaterne i mindre stykker og vend dem i. Pynt med mynteblade.

Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.

Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.

Op ad hegnet ind mod køkkenhaven vokser Tornfrie brombær.

Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.

Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.

August og september er høsttid. Det bugner med bær og frugter i haven. Det er tid til at høste Vindruer, Brombær, Blommer og Figner til børnenes frugtposer – og til Muffins, Syltetøj, Is og fryser.

Det er også nu de små søde ribstomater på friland for alvor modner i en sand farvepalet af hvid, gul, orange og rød. Ud over at bruge dem i salater og madkasser, har jeg i år semitørret nogle i en tørreovn/dehydrator og overhældt dem med solsikkeolie. Herefter får de et par fed Hvidløg og en kvist rosmarin eller andre krydderurter i.

September er desuden den måned, hvor man skal tage frø fra planterne til spisning og til såning næste år. I år er mit første år med pralbønner. De smukke frø skal tørres, lægges i blød og koges før spisning. Planten er flerårig, så den kan overvintres i drivhuset uden for hård frost. Desuden har jeg taget frø fra min Bronzefennikel. De kan tørres, ristes og bruges som krydderi i fx indiske retter, hvor de males i en morter (fennikel er en del af krydderiet karry) eller de kan kommes ved som smagsgiver, når man sylter rødbeder, agurker, asier eller lignende. Jeg kan rigtigt godt lide deres smag, og jeg kommer til at eksperimentere med at bruge dem i det søde køkken i løbet af vinteren.

Jeg høster selvfølgelig også frø til at så i foråret. Særligt tager jeg frø fra mine yndlingstomater og peberfrugter, så jeg har til friland og drivhus næste sommer. Vil du tage frø fra dine tomater, så sprøjt frøene ud på et stykke papir og lad det ligge og tørre nogle dage. Når frøene er helt tørre, kradses de af papiret og gemmes i en lille æske. På samme måde tages nogle peberfrugtfrø ud af frøstanden og tørrer nogle dage på et stykke papir, før de også gemmes i en æske.

Jeg tager også frø fra tallerkensmækker/blomsterkarse og basilikum. – De er så lette at høste frø fra, at det næsten er dumt at købe deres frø. Igen klipper jeg frøstanden af basilikum, når den er afblomstret og lader dem tørre nogle dage, før jeg forsigtigt banker frøene ud af og gemmer. Tallerkensmækkerfrøene høstes før de falder af planten og tørrer nogle dage før de også lægges i æske.

Hverken tomat eller basilikum er flerårige planter. Til gengæld er de super lette at tage frø fra. Man sprøjter bare tomatens indhold ud på et stykke papir, lader det tørre og gemmer dem i æsker til april-maj, hvor det er såtid næste år. De er også lette at få til at spire, vokse til og give udbytte, og børnene elsker at være med i processen og vande og se dem gro i vindueskarmen.

Jeg har både tomater på friland og i drivhuset – alle nøje udvalgt gennem årene. På friland har jeg hvert år et bed reserveret til ribstomater i gul og rød. Planterne vokser vildt og skal lige holdes inde i bedet med nogle pinde, men de giver også et utal af små, søde tomater til lige at skylle og putte i salater – eller bare direkte i munden. Nogle år har jeg også lavet ketchup og sågar syltetøj af dem.

I drivhuset har jeg pt en bøftomat, som vi for mange år siden købte frø fra på en rejse i Spanien. Derudover er der en blommetomat og nogle små dråbeformede orange tomater. Nogle frø har jeg købt, andre har jeg fået. Der findes tomatgrupper på nettet, hvor folk ofte tilbyder at sende et par frø mod en portokode.

Basilikum plejede jeg egentlig bare at købe nogle frø af hvert år. Men sidste år så jeg et opslag om, at de var lette at tage frø af. Så jeg lod dem bare blomstre og klippede frøstanden af og dryssede frøene ud på et stykke papir og gemte. Og vupti, så var der nye basilikumplanter i år. Basilikum sår jeg bare inde i drivhuset og lader stå der sommeren over. Men de kan også sagtens flyttes på friland, når først de er kommet godt i vækst.

Man kan sagtens nøjes med tomat, basilikum, fast ost og en eller anden form for nødder eller kerner, men jeg synes de soltørrede tomater giver god fylde, smag og farve til pestoen. Når jeg laver pesto, laver jeg altid en god stor portion. Pesto i butikkerne er temmelig dyr, men når haven bugner af tomater og basilikum og man vælger ost og kerner/nødder alt efter, hvad man kan få, så kan man lave en god stor portion til relativt billig penge. Pinjekerner kan for øvrigt også købes langt billigere i Sverige, hvis man er den vej over en gang imellem. Pestoen kan sagtens holde sig en tid i køleskabet, men lur mig om den ikke er spist meget før. – Det er den i hvert fald herhjemme. Brug den fx i en Salat med grønne bønner.

Ingredienser:

• 500 g modne tomater
• en håndfuld basilikumblade
• 10 soltørrede tomater
• ½ parmasanost eller lignende
• 60 g pinjekerner eller mandler
• et drys salt

Fremgangsmåde:

Rist pinjekernerne på en pande nogle minutter og lad dem køle af. Overhæld de soltørrede tomater med kogende vand og lad dem trække nogle minutter inden vandet hældes fra igen.

Skyl tomater og fjern evt. det hårde, der hvor blomsten har siddet. Skyl basilikumbladene.

Tag din foodprocesser frem og fyld alle ingredienser i og blend til en glat masse. Smag til med salt og fyld på glas.