Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.

Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).

Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.

Vi har den fineste røde salvie, som jeg byttede mig til for år tilbage, stående i vores krydderurtebed. Den står solrigt og relativt beskyttet af fliser tæt ved muren.

Jeg har tidligere haft andre almindelige salvier. De er alle vinterhårdføre, men denne synes at klare de danske vintre endnu bedre og fryser langt mindre tilbage. Bladene er en anelse mindre og rødlige, men duften og smagen er den samme karakteristiske som hos almindelig grøn salvie.

Brug fx salviebladene til lam, til at give smag til dine pandestegte Squash eller lav chips af dem.

Der er for mig ikke meget, der slår duften af vandmynte ved en sø eller af marokkansk mynte i en god kop marokkansk the. Desværre er de – efter min smag – mest kulinariske mynter ikke de mest hårdføre. Mens de mest hårdføre mynter breder sig MEGET, hvis de ikke holdes indespørret.

Ude i haven har jeg en broget æblemynte gravet ned i en potte i mit Krydderurtebed, så den ikke breder sig. Den er smuk, men jeg bruger den ikke meget i madlavningen, da jeg – trods dens frugtnavn – synes den er noget bitter i både duft og smag. De mynter jeg bruger i min madlavning har jeg derimod i store potter inde i drivhuset. På den måde fryser de ikke væk. De skyder samtidig tidligt på foråret og visner senere bort, så jeg det meste af året har adgang til mynte til min madlavning.

Mynter fås i et hav af krydsninger. De mynter, jeg holder mest af, er dem med frugtduft. Jeg synes, de er skønt aromatiske. Der ud over har jeg den marokkanske mynte, som har en dejligt neutral, sød og mild duft og smag.

Brug mynterne i salater som Råkostsalat, en lækker indisk Raita og i desserter.

Bronzefennikel er en høj (1½-2 m) krydderurt. Det er en bladfennikel, dvs at den ikke har den store fennikelknold, man kan købe i butikkerne, men at det i stedet er bladløvet, som høstes og anvendes.

Dens smag og duft er ligesom knoldfennikel karakteriseret af anis. Løvet ligner dild af struktur og form og det er godt at klippe af til drys over mad, hvor man ellers ville have brugt dild. Jeg synes bronzefennikelen er god i salater, og den går især rigtigt godt sammen med beder: Både en Rå rødbedesalat , en rigtig sensommerklassiker, hvor Rå gulbedesalat blandes med æble og brombær eller en Rødbedesalat med solbær, hvor rødbederne er let kogte. Bronzefennikel er også skøn i Coleslaw, da den ligesom gulerod tilfører lidt sødme.

Man kan også vælge at koge den med i en suppevisk, når man laver Suppehøne. For nyligt er jeg begyndt at tage frøene fra og riste, fordi jeg synes de smager skønt. Frøene bruges meget i det indiske køkken tørret og malet i en morter bl.a. i krydderiblandingen karry.

Senest har jeg prøvet at kandisere frøene med et par spiseskefulde kokossukker, fordi jeg synes anissmagen er lækker, når frøene bliver ristet.

Ud over at være smukke og velduftende kan lavendler også bruges i madlavningen. Jeg har godt nok ikke mine stående i krydderurtebedet, hvor de egentlig hører hjemme, da de netop har til hovedformål at stå og se smukke ud op ad min mur foran huset. Men derfor kan de jo sagtens alligevel tjene flere formål.

Min far har i mange år lavet en skøn lavendelis baseret på yoghurt, og der kommer helt sikkert også en lavendelisopskrift fra min hånd på et tidspunkt. Enten som en ren lavendelis eller i en druesorbet (men sorbet er ikke blodsukkervenligt, så det bliver ikke til mig selv, men kun til børnene og gæster). I den blodsukkertunge ende findes også lavendelsirup.

Lavendelsmagen skal ikke være for gennemtrængende, i det man laver, men mere være et strejf. Jeg har derfor tilsat lidt lavendel til min Brombærsyltetøj Her giver det syltetøjet lidt karakter.

Ellers kan lavendel bruges til fx at krydre lammekød sammen med rosmarin.

I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.

Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.

Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.

Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.

Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.