Meltyper

, , ,

Der er efterhånden så mange typer mel på markedet lavet på forskellige kornsorter, at det kan være en jungle at finde rundt i og vælge mellem. Dette gælder selvsagt også for fuldkornsmelet. Mange tror fejlagtigt at fuldkorn betyder, at der er hele kerner i brødet, men i virkeligheden betyder det, at hele kornet inklusiv skaldele og kimen er malet til mel.

Fuldkornslogoet

Når jeg vælger at bruge så meget fuldkorn som muligt skyldes det flere ting. kulhydratindholdet er selvsagt det samme om kornet er sigtet eller har fået lov til at beholde alle skaldele. Men mel, hvor skaldelene er bevaret, giver større mæthed, så man spiser mindre. Man mener også at fuldkornsprodukter optages langsommere i kroppen, og dermed giver mindre blodsukkerudsving. Desuden er fuldkornsmel rigere på kostfibre, vitaminer og mineraler. Køber man sit brød eller pasta, bør man gå efter fuldkornslogoet eller sikre sig på bagsiden af madvaren, at den indeholder mindst 50 % fuldkornsmel.

Ønsker man at tabe sig eller passe på sin vægt, bør man passe på det samlede kulhydratoptag og dermed ikke spise løs af brød, pasta og andre produkter, lavet af mel. En hovedregel kan være kun at lade det udgøre ca !/5 af måltidet ved frokost og aftensmad. Og kun spise små, men mættende fuldkornsbrød til morgenmad og evt. mellemmåltider. På den måde er der ikke noget, man decideret går glip af.

Når jeg bager lyst brød og kager vælger jeg som regel fuldkornsspeltmel eller fuldkornsdurummel, da jeg synes det giver det lyseste og letteste brød. Undtaget er, når jeg bager tærter og crumble. Her vælger jeg lige så gerne grahamsmel eller almindeligt fuldkornshvedemel, som er lidt grovere i det.

Rugmel er i Danmark som hovedregel altid fuldkorn. Det sigtede rugmel, som jeg er stødt på lover at være 80-90% fuldkorn.

 

 

Havregryn, som jeg i nogle opskrifter vælger at male til mel er ligeledes fuldkorn. Andre meltyper med lavt glykæmisk indhold, som dog ikke har noget med korn at gøre, men som er velegnet i bagværk og madlavning er fx kokosmel, mandelmel, forskellige typer nøddemel, boghvedemel, hørfrømel, kikærtemel og quinnoamel. Og der kommer hele tiden nye meltyper til til glæde for bl.a. glutenallergikere, diabetikere og alle os, der bare gerne vil leve sundere.

Meltyper, jeg undgår, er fx rismel og majsmel, som begge har et højt glykæmisk indhold.