Pandekager skal der til! Enten de helt straighte fyldt med friske grøntsager, en god ost og fx serranoskinke. Eller en lidt sødere og mere krydret udgave søndag morgen med hjemmelavet blodsukkervenlig Nutella, Solbærsyltetøj eller Brombærsyltetøj. Jeg selv spiser kun en enkelt, men børnene ELSKER dem, og jeg laver altid nok, så der er til madpakken dagen efter.
Ingredienser:
3 æg
3½ dl mælk eller plantemælk
1½ dl havregryn
½ dl fuldkornshvedemel
½ dl hvedemel
et lille drys salt
rapsolie til stegning
Til den søde søndagsudgave hører endvidere:
1 spsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk vanillepulver
1 tsk flydende stevia eller et drys kokossukker
Fremgangsmåde:
Start med at male havregrynene til mel i en foodprocessor. Bland derefter alle de tørre ingredienser i en skål. Slå æggene i og rør mælken i lidt af gangen. Brug et piskeris, så du får rørt alle klumper ud. Dryp lidt rapsolie på den varme pande og steg fine tynde pandekager.
Jeg bager selv mit rugbrød. Både fordi jeg synes, at det er svært at få fat i noget ordentligt økologisk rugbrød, og fordi det bare smager fantastisk med sådan en skive nybagt brød med smør. Børnene elsker at komme hjem til et duftende hus og få sig sådan en lun skive rugbrød efter børnehave og skole.
I starten bagte jeg med surdej, men jeg synes det er så besværligt altid at skulle have surdej stående og at skulle bage med ret korte intervaller. Derfor bager jeg nu med gær og lader det i stedet langtidshæve koldt i 1-5 dage, hvilket giver dejen dens surhed. På den måde er det også meget fleksibelt, hvilken dag det passer bedst ind både at sætte tiden af til at bage brødene, og hvornår vi lige står og mangler friskbagt brød herhjemme. Det passer mig sådan set også bedst at bryde processen op ved, at dejen laves den ene dag og bages en anden. Jeg langtidshæver derfor også altid mine boller.
Rugbrød
Når jeg bager rugbrød, bager jeg altid 4 små rugbrød i 1,2 L forme, skærer dem i halve og fryser ned. På den måde har vi til lang tid af gangen. Denne opskrift er til 2 små rugbrød og min røremaskine kan lige klare den dobbelte portion, hvis man er lidt forsigtig. Jeg dobler ikke op på gær.
Ingredienser:
550 g rugmel
250 g rugkerner
Tørgær svarende til 15 g gær
200 g hørfrø
200 g solsikkekerner
15-20 g salt
1½ dl øl
4 dl kærnemælk
4 dl vand
Fremgangsmåde:
Start med at blande alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt så øl, kærnemælk og vand lidt ad gangen under omrøring. Lad dejen røre i 10 min, mens du smører brødformene med rapsolie. Hæld dejen over i formene. Den må ikke være for lind, for så smuldrer brødene, når de er bagt og skal skæres ud. Stil brødene på køl i 1-5 døgn med et fugtigt viskestykke over. Bag brødene på 180 grader i midten af ovnen i 1 t og 20 min. (I mange opskrifter står der 1½ time, men i min ovn passer det med 1 t og 20 min)
Jeg elsker grønkål! Ude i haven dyrker jeg selv en flerårig grønkål, så det giver god mening at lave bl.a. denne lækre grønkålssalat.
Ingredienser:
1 pose grønkål, hvis man ikke selv har i haven
100 mandler
5 tørrede figner eller dadler
Evt. 2 æbler eller 4-5 friske figner
2 spsk agavesirup
2 spsk æblecidereddike
1 spsk rapsolie
2 tsk sennep
Fremgangsmåde:
Start med at skære grønkålsbladene fra stilken. Snit så grønkålen helt fint eller brug en foodprocessor. Fyld grønkålen i en skål. Lav dressingen ved at røre agavesirup, æblecidereddike, olie og sennep sammen og hæld det over grønkålen. Kram grønkålen med hænderne. Skær figner eller dadler i strimler. – Er de meget tørre, så sæt dem i blød i lidt kogt vand et par minutter først. Hæld strimlerne i salaten. Rist og hak mandlerne og drys dem over salaten. Har du friske æbler eller figner, skæres de i mundrette bidder og vendes i. Og værsgo – klar til servering.
Til julemaden hører rødkål. Men er man ikke til syltet rødkål på glas, eller vil man gerne have et sundere alternativ, kan denne friske rødkålssalat varmt anbefales. Herhjemme spiser vi den hele vinterhalvåret til fx steg, frikadeller eller medisterpølse.
Rødkålssalat
Denne rødkålssalat er sprængfyldt med frugt, der giver den masser af sødme. Rødkålen og nødderne gør den knasende sprød. Lav den gerne nogle timer i forvejen eller dagen før, den bliver kun bedre af at stå.
Ingredienser:
½ rødkål
1 appelsin
2 æbler
1 dl rosiner, tranebær eller 5-6 figner, abrikoser eller dadler
100 g hasselnødder
2 spsk agavesirup
Fremgangsmåde:
Start med at snitte rødkålen helt fint. Pres appelsinen og hæld appelsinsaft og agavesirup over rødkålen. Fjern æbleskrog fra æblerne og skær dem i mundrette stykker. Figner eller dadler kan snittes direkte i salaten, men hvis du i stedet bruger rosiner eller tranebær, er det en god ide lige at sætte dem i blød i 5 min ved at hælde kogt vand over dem. Nødderne ristes på en pande, skallerne gnides af i et viskestykke og så hakkes nødderne inden de drysses over salaten. Hvis du laver salaten i forvejen, kan du vælge at vente med at hælde nødderne over til lige inden servering, så de bevarer mere af deres sprødhed.
Frugter er de rene vitaminbomber og indeholder fibrer. De tilfører også maden sødme og smag. Men de indeholder store mængder frugtsukker og giver hurtige og store blodsukkerudsving. De er derfor ikke gode at indtage alene.
Især tørret frugt er sukkerbomber, da vandet er drænet bort, så frugtsukkeret er meget koncentreret. Det samme gælder juice, hvor de sunde fibre med skræl og frugtkød er fjernet, så kun den sukkerholdige saft er tilbage.
Skal man så slet ikke spise frugt? Jo selvfølgelig skal man det! Jeg bruger både frisk og tørret frugt i salater og madretter, ligesom jeg bruger friskpresset juice i dressinger. Ved at kombinere lidt frugt med fx grøntsager som kål, der ligger lavt i det glykæmiske indeks og måske et lille stykke fuldkornsbrød, så undgår du de store blodsukkerudsving, men får de gode vitaminer og fibre.
Der er forskel på, hvor meget blodsukkerudsving de forskellige frugter giver. Banan er en topscorer, mens æble og pære er mere moderate. Også de tørrede frugter indeholder derfor forskellige mængder frugtsukker. Abrikos indeholder fx mindre end dadler. Dadler bruger jeg derfor kun bruger i mindre mængder.
Det valnøddetræ, vi satte i 2012, giver nu 6 år senere stadig ikke nødder. Nu om dage fås dog træer, der giver udbytte lidt hurtigere. Træet står nede i den bagerste del af haven i halvskygge. Vi har valgt sorten Broadview, som ikke bliver kæmpe stort, da vi synes den passer bedst ind i en helt almindelig parcelhushave. Med sin placering i den bagerste del af haven, er det med til at danne ramme, om skovhavetanken.
Nyplantet valnøddetræ 2012
Da vi endnu ikke selv kan høste valnødder i egen have, har jeg været så heldig at spotte 4 andre træer på offentlige arealer i mit nærområde, så vi har til eget forbrug. Valnødderne høstet i september/oktober, når skrællen udenpå begynder at sprække og åbne sig og nødderne falder ned.
Selve valnødden tages ud af skrællen, de fyldes i net eller nylonstrømper og hænges til tørre under et halvtag.
Første gang jeg så et blomstrende mandeltræ, var på en vandreferie i Marokko. Ude midt i de stenede, golde bjergeegne var der lavet stengærder omkring nogle små marker, hvor jorden møjsommeligt var bearbejdet, så det var muligt at plante mandeltræer. Det var i starten af februar, og mandeltræerne stod med de smukkeste blomster på de nøgne grene og lyste op imod den klare, blå himmel.
Men allerede da jeg var teenager, havde min far et stort mandeltræ ved sin terrasse i sin have på Mols. Det gav mange fine mandler. I Danmark skal mandeltræer plantes på en beskyttet vokseplads og gerne have fuld sol fx op ad en sydvendt mur.
Da jeg plantede mit mandeltræ, var jeg efterhånden ret meget i bekneb for voksepladser op ad sydvendte mure. Så mit træ fik en plads omme på siden af huset. Måske derfor er det endnu ikke særligt højt og har stadig ikke givet udbytte, men jeg håber stadig, at det kommer en dag, for herhjemme spiser vi RIGTIGT mange mandler. Se også mine opskrifter Kransekagetoppe, Brændte mandler, Marzipankugler, Choko-lakridsmandler, Kardemommeis med mandelstykker, Crumble, A la mande og Brunkager.
I går opdagede jeg nogle kviste frisk mynte i en af mine store potter i drivhuset. Wow, vi er kun i slutningen af februar! Da jeg samtidig vidste, at der var rødbeder i køleskabet, måtte jeg bare lave yndlingssalen over alle yndlingssalater.
Den er en sand vitaminbombe og består i al sin enkelhed af tern af kogte rødbeder, fetaost og æbler. Hertil en lille pose af sommerens solmodne solbær og et drys af ristede valnødder. Når muligheden er der tilføjer jeg finthakket mynte og overhælder salaten med den lækreste dressing.
Salaten kan eneten laves om sommeren med grønt, bær og frugter direkte fra haven. Eller endnu bedre som vintersalat, hvis man har husket at gemme æbler og fryse solbær ned. På denne tid, trænger man virkeligt til et vitaminboost og en reminder om sommerens sol og haveglæder. Bon appetit!
Ingredienser:
500 g rødbeder
150 g feta
1-2 æbler alt efter størrelse (4 af mine fine små ildrøde pigeoner)
200 g solbær
100 g valnødder
2 spsk agavesirup
2 spsk balsamicoeddike
1 spsk olivenolie
2-3 kviste hakket mynte fx marokkansk mynte
Fremgangsmåde:
Start med at tage solbær op af fryseren om morgenen. Kog rødbederne med skræl på i ca 30 min alt efter størrelse, så de stadig har lidt bid. Imens rødbederne koger tages kernehuset ud af æblerne og de snittes i tern og hældes i en skål sammen med de optøede solbær. Fetaen skæres også i tern og hældes i skålen. Valnødderne ristes og dressingen bestående af agavesirup, balsamicoeddike og olivenolie røres sammen. Tag bladene af myntekvistene og hak dem fint.
Når rødbederne er kogt færdig tager jeg levnedsmiddelhandsker på og så kan skrællen ligesom gnubbes af. Alternativt kan man vælge at skrælle rødbederne inden, men handsker er altså en god ting, hvis man ikke vil have lilla hænder i flere dage efter. Køl rødbederne lidt af (evt under koldt vand), og skær dem i mindre bidder, og hæld dem i skålen til æble, feta og solbær. Hæld dressing over, drys med mynte og valnødder og vend forsigtigt salaten rundt nogle gange. Pynt evt med mynteblade.
