Solbær-brombær crumble med et twist af sødskærm, fuldkorn
Sommer er bærtid og det betyder hos os crumble. Alle bær kan bruges og kombineres, som man bedst kan lide det. Lige nu er det solbærtid, og så havde jeg lige en pose brombær fra sidste år i fryseren. Mørke bær smager godt med noter af lakrids/anis, hvorfor jeg valgte at kombinere bærrene med sødskærm eller spansk kørvel, som det også hedder. Har man det ikke i haven, kan det udelades, men jeg synes, at det tilfører bærrene et skønt twist.
Sødskærm reducerer det sure fra bærrene og kan derfor med fordel også anvendes i en Rabarbercrumble, da det så nedsætter forbruget af sukker i crumblen.
Til toppen af crumblen bruger jeg altid den samme grundopskrift, men varierer i det uendelige med forskellige typer blodsukkervenlig mel og nødder alt efter smag og behag, og hvad jeg lige har stående i køkkenskabet. Man kan også bruge enten smør, peanutbutter eller anden type nøddesmør til dejen. Man kan derfor let gøre crumlen vegansk og glutenfri.
Ingredienser:
- 300 g brombær
- 200 g solbær
- 4 blade sødskærm
- 1 dl kokossukker
- 150 g fuldkornsmel. Alternativt sorghum-, boghvede- eller hirsemel for glutenfri.
- 1½ dl havregryn
- 1-2 æg (kan udelades
- 125 g smør
Fremgangsmåde:
Skyl bærrene grundigt og fordel i et tærtefad.
Blend sødskærm og det halve af sukkeret grundigt til en flydende masse i en blender og hæld det derefter over bærrene, som stilles på køl ½ time, så de kan trække med sukkermassen.
Bland de øvrige ingredienser i en skål og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af bærrene og bag i midten af ovnen i ca 25 min. ved 150 grader. Server med creme fraiche.
Sødskærm/Spansk kørvel – Vennerstroem.dk
31. juli 2019 @ 12:15 pm
[…] den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at […]
Klatrende planter – Vennerstroem.dk
12. august 2019 @ 12:28 pm
[…] meget, klippes de bare ned, da de skyder villigt igen. Vi bruger brombærene i kager som muffins og Crumble eller i is og […]
Bærbuske – Vennerstroem.dk
28. august 2019 @ 8:03 am
[…] køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for […]
Muffins med brombær, fuldkorn – Vennerstroem.dk
28. august 2019 @ 9:34 am
[…] buske. Det er et rent bærmekka, og der er rigeligt til både børn, fryser, Syltetøj og kager som Crumble og de her […]