Solbær-sødskærmsyltetøj, blodsukkervenlig
Jeg har altid syntes af de mørke bær som solbær og brombær går godt med undertoner af lakrids. I år har jeg så endelig fået øjnene op for at bruge min sødskærm eller spansk kørvel, som den også hedder, i denne sammenhæng. De friske blade har en skøn anisagtig duft og smag og er lette lige at blende sammen med kokossukker og bruge til at søde bl.a. syltetøj med.
Jeg søder mit syltetøj med en kombination af stevia og kokossukker for at holde syltetøjet så blodsukkervenligt som muligt. Det smarte ved sødskærm er, at det reducerer den sure smag i bær, således at man kan bruge mindre sukker end ellers.
Jeg er normalt ikke til solbærsyltetøj, men i kombination med sødskærm smager det fantastisk på en Fuldkornsbolle Fastelavnsbolle eller Pandekage. Har man ikke sødskærm i haven, kan man bruge rålakridspulver i stedet. Jeg tilfører ikke atamon til mit syltetøj, men tager friske eller optøede bær og laver en lille portion syltetøj. Den kan snildt holde sig i køleskabet 1 måned, selvom jeg kun bruger en begrænset mængde (kokos-)sukker.
Ingredienser:
- 150-200 g solbær
- 3-4 blade sødskærm eller rålakridspulver
- ½ dl kokossukker
- flydende stevia efter smag
- en sjat vand
- evt fortykningsmiddel
Fremgangsmåde:
Hæld de friske sødskærmsblade sammen med kokossukker i en blender og blend det til en helt fin masse.
Skyl og rens bær og hæld dem i en lille gryde med en lille sjat vand i bunden. Tilføj sødskærmssukkeret og kog op, så bærrene bliver bløde uden at splatte ud. Skum evt for urenheder. Rør flydende stevia i og smag til. Tilsæt fortykningsmiddel for en tykkere konsistens alt efter smag og behag. Hæld på glas. Opbevares i køleskabet.
Solbær-lakridsis, blodsukkervenlig – Vennerstroem.dk
31. juli 2019 @ 8:58 am
[…] i det uendelige. I denne opskrift kan man enten vælge at bruge sødskærmssukker, som beskrevet i Syltetøjsopskriften, eller man kan vælge bare at tilsætte […]
Sødskærm/Spansk kørvel – Vennerstroem.dk
31. juli 2019 @ 9:04 am
[…] og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i […]
Bærbuske – Vennerstroem.dk
28. august 2019 @ 8:41 am
[…] Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj. […]
Pandekager, fuldkorn – Vennerstroem.dk
3. oktober 2019 @ 12:43 pm
[…] en lidt sødere og mere krydret udgave søndag morgen med hjemmelavet blodsukkervenlig Nutella, Solbærsyltetøj eller Brombærsyltetøj. Jeg selv spiser kun en enkelt, men børnene ELSKER dem, og jeg laver altid […]
Fastelavnsboller, fuldkorn – Vennerstroem.dk
3. oktober 2019 @ 12:57 pm
[…] have fuldkornsfastelavnsboller med kagecreme, flødeskum og en klat hjemmelavet blodsukkervenlig Solbær– eller Brombærsyltetøj af egne bær fra haven. Eller hvad med selv at lave en […]