Konfekt med kokosfyld, low carb
Små chokoladeovertrukne konfekt-bidder af kokosfyld, som minder lidt om bountybarer.
Ingredienser:
- En dåse kokosmælk
- 2 spsk kokosolie
- 100 g kokosmel
- Sødt fx stevia, sukrin, agavesirup eller kokossukker
- 100 g mørk chokolade 70-85%
Fremgangsmåde:
Da du kun skal bruge den fede del af kokosmælken kan det være en god ide, at sætte dåsen på køl dagen før, så den del der skal bruges er stivnet og let lige at løfte af med en en spiseske.
Smelt kokosolie i en kasserolle. Tilsæt det fede af kokosmælken og smag til med sødemiddel. Fyld kokosmel i, rør rundt og hæld på en form beklædt med bagepapir.
Sæt på køl til det stivner.
Tag frem igen og skær i mindre firkanter.
Smelt chokoladen, dyb de små kokosbidder heri og stil på køl igen, så chokoladen kan stivne.