Perlespelt er speltkerner, hvor den yderste skal er delvist fjernet og kornet poleret. Perlespelt er derfor ikke fuldkorn, men de har et højt kostfiberindhold og er sunde i ikke alt for store mængder. I denne salat giver de ´bid´, fylde og mætter, men det er de øvrige ingredienser, der fylder mest.
Perlespelten kan udbyttes med perlebyg eller perlerug og deres fasthed går super godt sammen med hytteostens bløde ´kerner´og det sprøde grønne. Salaten er smuk at se på med kombinationen af det hvide, grønne og røde.
Ingredienser:
100 g perlespelt
100 g grønne bønner
½ agurk
1 peberfrugt
3 modne tomater
en håndfuld purløg
200 g hytteost
et drys salt
Fremgangsmåde:
Start med at koge perlespeltkernerne efter anvisningen på pakken og lad dem køle af. De grænne bønner snittes i 4 cm lange stykker og koges i få minutter, så de bevarer noget af deres sprødhed. Stil også dem til afkøling. Imens snittes de øvrige grøntsager og blandes med hytteosten. Vend herefter perlespeltkernerne i, klip purløg i og smag til med salt. Giv salaten et drys purløg på toppen.
Jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.
Da vi i sin tid flyttede ind i vores hus, var der bare en stor græsplæne, nogle tilgroede blomsterbede og et gammelt drivhus. Jeg har vist en lille landmand gemt i maven og ønskede en nyttehave, så jeg gik straks i gang med at købe træer og buske og plante til. Det første år blev det til hassel, hyld, bærbuske, vin og et æbletræ. De er i dag alle store og giver et flot udbytte.
Dengang kendte jeg ikke til smarte begreber som permakultur eller skovhave, men jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.
Jeg ønskede samtidig en have, hvor fugle, smådyr, insekter og mennesker trivedes og havde lyst til at være. En have, hvor der ikke blev sprøjtet, og hvor havens eget afklip i høj grad kunne formuldes og genanvendes.
Jeg læste i bøger og på nettet, om flerårige planter, der kunne trives i vores klima og fandt specialiserede gartnerier og frøbutikker. Sidenhen har vi etableret højbede til andre flerårige vækster såsom krydderurter, løgplanter, kål, jordbær, asparges, rabarber og jordskokke. Flere bærbuske og frugttræer som kirsebær, figen, kvæde og abrikos er kommet til og vi høster mange herligheder fra tidligt forår til sent efterår.
Hele tanken bag de flerårige planter har været, at de udover med tiden at skulle give et spiseligt udbytte af et vist omfang, også mere eller mindre skulle kunne passe sig selv. Bevares, der skal selvfølgelig ind imellem klippes lidt ned, saves et par grene og flyttes et par jordbærplanter, men i det store og hele har vi søgt at finde placeringer, så arbejdet med væksterne holder sig på et minimum. Der er også planter, der ikke har klaret forholdene i vores have, men vi har forsøgt at udvælge de mest modstandsdygtige og frodige, som kan klare konkurrencen fra ukrudt og lignende. Desuden sørger vi for, at de får den bedst mulige start, så de så vidt muligt når at etablere sig godt før de bliver presset af vejr og andre vækster.
