Æggekage med hytteost
Når man har havehøns og til tider rigtigt mange æg, ryger der en æggekage på panden af og til. Det er sund, lækker og let mad. Vi varierer dem i det uendelige alt efter, hvad vi har i køleskabet af grønt og ost. Denne gang havde vi noget hytteost, som skulle bruges, og det giver æggekagen en lettere konsistens med hytteost i.
Server æggekagen sammen med en skive friskbagt Rugbrød med smør og en lækker Salat.
Ingredienser:
- 10 æg
- 200 g hytteost
- 2 dl mælk eller plantemælk
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 tomater
- 1 peberfrugt
- 150 g bacon
- 50 g parmasanost
- olivenolie til stegning
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg, hytteost, bagepulver og salt i en skål. Hæld det i en stegepande smurt med olivenolie. Det skal være en stegepande, som kan tåle at gå i ovnen. Steg æggekagen i nogle minutter ved middel varme på en kogeplade, så den lige får lov til at stivne lidt i siderne og bunder.
Sæt panden i midten af ovnen og bag den i ca 10 min, mens du skærer tomat og peberfrugt samt river parmasanost. Tag panden ud og fordel først den revne ost og dernæst grøntsagerne på æggekagen og sæt den ind igen. Bag den i yderligere 10-15 min til den er fast og gylden. Imens steges bacon på en pande.
Tag æggekagen ud og pynt med bacon inden den serveres med en skive hjemmebagt Rugbrød med smør.
Kylling i karry og kokosmælk – Vennerstroem.dk
15. marts 2020 @ 5:03 pm
[…] grønne skud op mod himlen, som er oplagte at klippe af som grønt drys i salater og til at putte i Æggekager, Frikadeller og gryderetter. De sidste jordskokker skulle også graves op og bruges inden de […]