About Mette Vennerstroem

Posts by Mette Vennerstroem:

Hassel

Til den flerårige have hører i særdelseshed nødder. Hasselnød er hurtigtvoksende, og man får derfor hurtigt både store buske og rigt udbytte. Er man interesseret i andre nøddesorter, kan man besøge Westergaards Planteskole.

Hassel

Allerede det første efterår vi havde haven, valgte vi at plante hassel nede i bunden af haven under de store bøgetræer ind mod parken. De kan nemlig sagtens gro i skyggen fra de store træer og alligevel give et flot udbytte. På denne måde var vores hasselbuske med til både at skabe et lille “skovområde” nede bagerst i haven og til at skærme for indkig under de store træer. Vi har bevidst valgt ikke at plante alt for store træer i vores have, da vi har de kæmpe bøgetræer i parken til at give skygge nede bagerst på en varm sommerdag.

Hassel

Vi plantede 3 forskellige sorter hassel, da de fleste sorter er krydsbestøvende. For at give et stort nok udbytte har vi netop 3 buske – et rødbladet og to forskellige grønbladede. Vi plejer at høste en gang i august – inden egernet har høstet dem alle for os. Nødderne fyldes i et net eller nylonstrømpe og hænges til tørre under et halvtag.

Hasselnødder smager i øvrigt også fremragende friske, så tag nøddeknækkeren med ud, når du høster og tag en smagsprøve. Hasselnødderne bruger jeg fx i hjemmelavet Mysli og i Rødkålssalat, men de er også fremragende i bagværk som fx Brownie og Crumble.

Choko-lakridsmandler

Choko-lakridsmandel

Herhjemme spiser vi mange mandler. Rigtigt mange. De er gode, som de er til en hurtig snack. Og så kan de bruges til et utal af lækkerier. En af dem er Choko-lakridsmandler, som I her får den lette opskrift på.

Ingredienser:

  • 150 g mandler
  • ½ plade mørk chokolade – gerne 85%
  • 1 spsk rålakridspulver

Fremgangsmåde:

Start med at riste mandlerne i gryden. Tilsæt så den mørke chokolade og rør i det, mens det smelter. Hæld chokolademandlerne over på et stykke bagepapir og drys med lakridspulver. Sæt på køl til chokoladen er stivnet og hæld så på glas med låg, hvis de da ikke skal serveres med det samme.

Glutenfri havregrynsvafler, fuldkorn

Havregrynsvafler

Søndagshygge er vaffeltid! I denne vintertid kan der være brug for lidt lunt og lækkert enten en mørk søndagsmorgen, hvor ungerne er stået tidligt op, eller når de kommer ind efter at have været ude at lege i sneen. Og hvad er så bedre end fuldkornsvafler lavet på havregryn. Og med en klat hjemmelavet syltetøj, honning fra den lokale biavler eller agavesirup og sukkerfri nutella, hvis man ikke er til det store blodsukkerudsving? De bliver altid taget godt imod herhjemme i hvert fald.

Denne opskrift på vafler kan enten laves rent på havregryn, eller man kan, som jeg gør her, tilføje lidt hørfrømel. Havregryn er glutenfri fra naturens side, men da de vokser og valses med andet korn, kan der forekomme andre ikke glutenfri korn i. Så er du meget intolerant, må du vælge glutenfri havregryn.

Vaffeldejen er som med alle mine opskrifter, hurtig at bikse sammen og vaflerne smager forrygende! Og så er her endnu en chance for at få brugt nogle æg, som havehønsene har lagt.

Ingredienser:

  • 150 g havregryn (evt glutenfri)
  • 50 g hørfrømel
  • 4 dl mælk eller plantemælk
  • 2 æg
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 knsp salt
  • Agavesirup, stevia eller kokssukker efter, hvad man kan lide
  • 1½ tsk bagepulver
  • fedtstof til vaffeljernet

Fremgangsmåde:

Start med at male havregryn til mel i en foodprocessor. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Slå æggene i og tilsæt så mælken. Rør godt. Dejen skal være ret tyk i forhold til fx pandekagedej. Fyld fedt på vaffeljernet og bag vaflerne.

Fastelavnsboller, fuldkorn

Fastelavn er mit navn. Boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade…

Fastelavnsboller

Det er snart fastelavn, og så skal vi selvfølgelig have fuldkornsfastelavnsboller med kagecreme, flødeskum og en klat hjemmelavet blodsukkervenlig Solbær– eller Brombærsyltetøj af egne bær fra haven. Eller hvad med selv at lave en blodsukkervenlig Choko-nøddecreme (Nutella) til at fylde i? Samtidig er der lige en chance for at få brugt et par æg fra havehønsene, der er i gang med æglægning igen efter deres vinterpause. Denne opskrift er super let og hurtig – og med masser af fuldkorn.

Ingredienser, dej:

  • 25 g gær (jeg bager altid med tørgær)
  • 4 dl vand
  • 1½ dl A38
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 tsk salt
  • 100 g havregryn
  • 350 g fuldkornsspeltmel
  • 250 g hvedemel + 1 dl til udrulning

Ingredienser, kagecreme:

  • 2½ dl mælk fx plantemælk
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2 æg
  • 2 spsk kokossukker
  • 1½ spsk maizena
  • Evt. 1 tsk kanel

Fremgangsmåde:

Lav først dejen: Bland alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt så vand, olie og A38 og ælt dejen rigtigt godt, så glutenet aktiveres. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1½ time.

Lav dernæst kagecremen: Pisk mælk, vanille, æg, sukker og majsstivelse sammen i en gryde. Varm op under konstant  omrøring til det jævner og bobler. Stil på køl

Rul dejen ud med en kagerulle til en firkant, der er ca ½ cm tyk. Skær 20 firkanter ud. Læg 2 tsk kagecreme på hver firkant. Saml dejen omkring fyldet ved at folde hjørnerne ind og pres godt sammen.

Sæt bollerne med lukningen nedad på bagepladen. Lad bollerne efterhæve i 15 min. Bag så bollerne på midterste rille i ovnen i 20 min på 200 g. Mens bollerne køler af, piskes flødeskum. Flæk bollerne, fyld flødeskum og en klat hjemmelavet syltetøj i.

Den flerårige (næsten) selvpassende have

Jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.

Da vi i sin tid flyttede ind i vores hus, var der bare en stor græsplæne,  nogle tilgroede blomsterbede og et gammelt drivhus. Jeg har vist en lille landmand gemt i maven og ønskede en nyttehave, så jeg gik straks i gang med at købe træer og buske og plante til. Det første år blev det til hassel, hyld, bærbuske, vin og et æbletræ. De er i dag alle store og giver et flot udbytte.

 

Dengang kendte jeg ikke til smarte begreber som permakultur eller skovhave, men jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.

Jeg ønskede samtidig en have, hvor fugle, smådyr, insekter og mennesker trivedes og havde lyst til at være. En have, hvor der ikke blev sprøjtet, og hvor havens eget afklip i høj grad kunne formuldes og genanvendes. 

 

Jeg læste i bøger og på nettet, om flerårige planter, der kunne trives i vores klima og fandt specialiserede gartnerier og frøbutikker. Sidenhen har vi etableret højbede til andre flerårige vækster såsom krydderurter, løgplanter, kål, jordbær, asparges, rabarber og jordskokke. Flere bærbuske og frugttræer som kirsebær, figen, kvæde og abrikos er kommet til og vi høster mange herligheder fra tidligt forår til sent efterår.

 

Hele tanken bag de flerårige planter har været, at de udover med tiden at skulle give et spiseligt udbytte af et vist omfang, også mere eller mindre skulle kunne passe sig selv. Bevares, der skal selvfølgelig ind imellem klippes lidt ned, saves et par grene og flyttes et par jordbærplanter, men i det store og hele har vi søgt at finde placeringer, så arbejdet med væksterne holder sig på et minimum. Der er også planter, der ikke har klaret forholdene i vores have, men vi har forsøgt at udvælge de mest modstandsdygtige og frodige, som kan klare konkurrencen fra ukrudt og lignende. Desuden sørger vi for, at de får den bedst mulige start, så de så vidt muligt når at etablere sig godt før de bliver presset af vejr og andre vækster.

Meltyper

Der er efterhånden så mange typer mel på markedet lavet på forskellige kornsorter, at det kan være en jungle at finde rundt i og vælge mellem. Dette gælder selvsagt også for fuldkornsmelet. Mange tror fejlagtigt at fuldkorn betyder, at der er hele kerner i brødet, men i virkeligheden betyder det, at hele kornet inklusiv skaldele og kimen er malet til mel.

Fuldkornslogoet

Når jeg vælger at bruge så meget fuldkorn som muligt skyldes det flere ting. kulhydratindholdet er selvsagt det samme om kornet er sigtet eller har fået lov til at beholde alle skaldele. Men mel, hvor skaldelene er bevaret, giver større mæthed, så man spiser mindre. Man mener også at fuldkornsprodukter optages langsommere i kroppen, og dermed giver mindre blodsukkerudsving. Desuden er fuldkornsmel rigere på kostfibre, vitaminer og mineraler. Køber man sit brød eller pasta, bør man gå efter fuldkornslogoet eller sikre sig på bagsiden af madvaren, at den indeholder mindst 50 % fuldkornsmel.

Ønsker man at tabe sig eller passe på sin vægt, bør man passe på det samlede kulhydratoptag og dermed ikke spise løs af brød, pasta og andre produkter, lavet af mel. En hovedregel kan være kun at lade det udgøre ca !/5 af måltidet ved frokost og aftensmad. Og kun spise små, men mættende fuldkornsbrød til morgenmad og evt. mellemmåltider. På den måde er der ikke noget, man decideret går glip af.

Når jeg bager lyst brød og kager vælger jeg som regel fuldkornsspeltmel eller fuldkornsdurummel, da jeg synes det giver det lyseste og letteste brød. Undtaget er, når jeg bager tærter og crumble. Her vælger jeg lige så gerne grahamsmel eller almindeligt fuldkornshvedemel, som er lidt grovere i det.

Rugmel er i Danmark som hovedregel altid fuldkorn. Det sigtede rugmel, som jeg er stødt på lover at være 80-90% fuldkorn.

 

 

Havregryn, som jeg i nogle opskrifter vælger at male til mel er ligeledes fuldkorn. Andre meltyper med lavt glykæmisk indhold, som dog ikke har noget med korn at gøre, men som er velegnet i bagværk og madlavning er fx kokosmel, mandelmel, forskellige typer nøddemel, boghvedemel, hørfrømel, kikærtemel og quinnoamel. Og der kommer hele tiden nye meltyper til til glæde for bl.a. glutenallergikere, diabetikere og alle os, der bare gerne vil leve sundere.

Meltyper, jeg undgår, er fx rismel og majsmel, som begge har et højt glykæmisk indhold.

Klatrende spiselige planter

Klatreplanter er ideelle til at skabe rum i haven. De kan pynte på stakitter og hegn, og de kan skærme mod indkig og skabe læ. At de så samtidig har en nytteværdi og kan bruges i køkkenet er bare en ekstra bonus

Tornfri brombær

Vores tornfri brombær vokser et solrigt sted op ad stakittet ind til køkkenhaven. Vi har valgt denne plads, så bærrene får fuld sol til at modne. Buskene har græsplænen på den anden side, så hvis de laver rodskud bliver de bare slået med plæneklipperen. De to brombærbuske giver et meget stort udbytte, og når vi selv har høstet, hvad vi kan bruge, kan vi hvert år invitere venner hjem til at plukke en skålfuld. Bliver planterne for store og fylder for meget, klippes de bare ned, da de skyder villigt igen. Vi bruger mest brombærene i kager som Muffins og Crumble eller i is  og Syltetøj, men de er også gode i en Rødbede-Æbleråkostsalat.

Stikkelsbærkiwi (mini kiwi)

Vores stikkelsbærkiwier har fået plads ved en lille terrasse omme på siden af huset op ad et plankeværk. Her er der læ og sol. De små bær modner først helt hen i september-oktober og spises direkte fra planten. Vores planter består af en selvbestøvende og en hunplante, og de giver begge bær. Vi har endnu ikke haft det helt store udbytte, de kunne sikkert med fordel have haft en endnu mere solrig og lun plads, hvis vi havde haft mulighed for det. Men vi har da fået lov at smage en håndfuld af de små søde og syrlige meget aromatiske bær hvert år, og de klatrer flot på plankeværket med fint løv. Vi har ikke haft planterne mere end 2 somre, så jeg har en forventning om, at de kommer til at give mere på sigt.

Humle

Nede bagerst i haven vokser humlen i halvskygge op ad et hegn. Den er med til at danne et rum ved en lille terrasse i skygge som er ideel på hede sommerdage. Den vokser vildt og flot og er ideel til at skærme mod indkig. Hvert efterår står den med de smukkeste humlekobber ud over hele hegnet. Humlekobberne er bitre. Da jeg i sin tid købte planten, havde jeg bier og en tanke om at bruge humlekobberne til brygning af mjød efter denne opskrift på biavl.dk. Siden har min svoger plukket og tørret dem, og anvendt dem i sin ølbrygning.

De små nye Humleskud, som kommer om foråret smager skønt stegte i olivenolie og drysset med salt.

Vin (vindrue)

Vinen vokser i et hjørne af drivhuset. Vi har trukket grene fra den langs loftet i drivhuset, og her hænger hvert år et hav af smukke blå vindrueklaser. Vores drue er en lille meget sød blå drue med sten. De modner fra august og på milde vintre har vi kunnet plukke helt hen i december. Ud over at kunne lade børnene frådse i de søde druer, bruger vi dem til gelé og juicer dem. De er fx rigtigt gode til at give æblejuicen lidt sødme og en flot farve. Juicen kan desuden fryses til den skønneste Sorbet.

 

Brændte mandler

Julen er over os!

Det betyder at alskens lækkerier skal fremtrylles i køkkenet til glæde for familie og venner. Nogle står jeg helt selv for, mens andre er oplagte at have børnene med til.

Den første opskrift I får, er en jeg laver uden børn – og gerne flere gange i løbet af julemåneden. De forsvinder nemlig hurtigt. Og så er den super nem og hurtig, hvilket også er vigtigt i al juletravlheden. I øvrigt en fin værtindegave i et sødt glas med silkebånd omkring. værtindegave.

Da jeg var barn havde min far et stort mandeltræ i haven, som gav masser af mandler. Jeg har selv et mandeltræ i haven, men det er alt for lille til at give noget endnu, desværre. Til gengæld har min far nu et hus i Spanien, og her høster han mandler og dem får jeg af hver jul.


Brændte mandler

Jeg vælger altid at give mine brændte mandler et lille pift i form af enten kanel, rålakridspulver eller kokos. Mums. Her kommer opskriften – selvfølgelig med kokossukker, som ligger lavere i det glykæmiske indeks end rafineret sukker, rørsukker og honning.

 Ingredienser:

  • 1 kop mandler (200 g)
  • 1/2 dl vand
  • 3-4 spsk kokossukker
  • 1 spsk kanel, rålakridspulver eller 2-3 spsk. kokos

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 150° C. Hæld vand, sukker og krydderi på panden og smelt det sammen. Tilsæt mandler og rør til vandet er fordampet. Hæld mandlerne over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ovnen i 20-25 min. Mandlerne er klistrede, lige når de kommer ud, men bliver sprøde, når de køler af. Hæld på glas og opbevar med låg. Velbekomme!

Om bloggen

Mette Vennerstrøm

Denne blog er til dig, der elsker mad og lækkerier, men som samtidig gerne vil leve sundt, holde din vægt (eller tabe dig). Den er også til dig som er interesseret i gode råvarer som bl.a. kan hentes direkte i din egen baghave år efter år – uden at du hele tiden skal tænke på at så, plante ud og luge en masse. Og så er den til dig, som godt kan lide at lave god mad, uden at det behøver kræve en hel masse teknikker og udstyr og tage en halv dag. Langt de fleste af mine opskrifter er enkle og lige til at gå til, og varerne kan købes i almindelige supermarkeder.

Min rejse hertil

Jeg hedder Mette Vennerstrøm, er gift og mor til to børn fra 2012 og 2015. Jeg er cand.mag i dansk og teatervidenskab og har jobmæssigt bevæget mig lidt omkring fra undervisning, redaktion og til politik. Min fritid har jeg altid tilbragt udendørs med heste, vandring, løb, høns og have. Jeg har landmandsblod i årerne og elsker selv at producere min mad. Men samtidig er jeg blevet særligt interesseret i at skabe en have med så mange forskelligartede flerårige afgrøder som muligt. Afgrøder man kan høste fra år efter år.

I august 2016 blev jeg bidt af en flåt, og jeg nåede at gå med borrelioseinfektionen i 1 1/2 år, før lægerne fandt den rigtige diagnose, og jeg blev behandlet. I dag er jeg stærkt gangbesværet og spastisk i benene, da infektionen har givet mig en varig rygmarvsskade, så signalerne ned til benene er nedsat. Da jeg i sin tid blev diagnosticeret og behandlet, sagde alle læger til mig, at nu skulle jeg til at passe på vægten, fordi jeg ikke længere kunne bevæge mig så meget som før, og fordi øget vægt ville gøre det sværere for mig at gå.

Heldigvis kendte jeg allerede en vej til vægtkontrol. Da jeg var gravid med mit andet barn, fik jeg graviditetsbetinget diabetes og lærte at spise efter mit blodsukkerniveau. Jeg lærte, at det er bedre med 5-6 mindre måltider end 3 store. Og at fjerne de hurtige kulhydrater helt fra min mad uden at føle, at jeg skulle gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Jeg lærte, hvordan jeg med ganske små ændringer kunne sammensætte et sundt måltid, som både fik tænderne til at løbe i vand, mættede og pirrede smagsløgene. Når først man lærer koderne at kende, er der heldigvis også plads til både bagværk og noget til den søde tand.

Planlæg din have og vælg de rette placeringer

Nogle gange er man heldig at overtage en have, der allerede er velanlagt. Andre gange må man selv smøge ærmerne op, tage havehandskerne på og ud på planteskolerne. Da vi overtog vores hus var haven blot en stor græsplæne og nogle tilvoksede staudebedde. Det havde den fordel, at vi selv kunne indrette og plante de planter, vi havde lyst til. Ulempen var selvfølgelig, at det har taget lang tid både at gøre arbejdet selv og for planterne at vokse op. Vi har været nødt til at tage det i små bidder, og færdig bliver man nok aldrig. Der kommer hele tiden nye planter og drømme til.

Det er selvfølgelig vigtigt at vælge den rette placering til sine planter fra første færd, da et 10 år gammelt æbletræ ikke lige sådan lader sig flytte. Nogle planter kræver fuld sol for at vokse eller sætte modne frugter, andre har det bedre i halvskygge eller tolererer måske ligefrem skygge, som i en skov. Igen kan nogle planter godt tåle lidt rusk og kulde, mens andre kun overlever tæt op ad en sydvendt mur. Planter kræver forskellige bundforhold – nogle kræver god muldjord, nogle surbund og andre igen skal helst ikke have for gode jordforhold for så sætter de ikke frugt. Endvidere kræver nogle planter noget at klatre op af.

Dertil kommer, at haven gerne må tage sig indbydende ud, have skyggefulde områder til en varme sommerdag og solrige læpladser til forårs- eller sensommerdage. Den skal have skønne uderum og rumme plads til andre aktiviteter end dyrkning f.eks. til leg, terrasser med spisepladser, en solseng eller hængekøje til afslapning. Derfor er man også nødt til at gøre sig klart, hvad det er for en have man har, og ikke mindst hvad det er for en have, man ønsker sig.

Vores have er en helt almindelig parcelhushave på ca 800 m3. Den ligger i Storkøbenhavn, hvor klimaet er forholdsvist mildt for danske forhold. Baghaven vender mod sydvest og har store gamle bøgetræer nede i bunden ind mod en park. Vi har arbejdet på at skabe rum i vores have til de forskellige ønsker og behov.

Planterne er på én gang med til at danne rammerne for disse rum og samtidig give et spiseligt udbytte i form af grønt, bær, nødder og frugter. For os har det samtidig været vigtigt, at havens planter i det store hele er flerårige planter, der mere eller mindre passer sig selv.

Jeg håber, at du her på siderne kan finde inspiration til selv at komme i gang med at designe din egen flerårige, selvpassende nyttehave fuld af dejlige oplevelser og smage.

Start evt med at lave en tegning af din have, som du drømmer om, den skal komme til at se ud. Beskriv i ord, hvilke planter og uderum, du drømmer om.