Flerårig kål, Daubenton
En af mine yndlingsgrøntsager, er kål. Og så er det endda helt fantastisk let at dyrke sin egen flerårige kål. Jeg har i flere år haft Daubenton i min køkkenhave, men det har mest været børnene og hønsene, der har spist af den. Nu er jeg imidlertid kommet i gang med både at bruge de smukke, gule blomster som en fin og smagfuld dekoration i salater. Men også bladene er velsmagende, hvis de bruges på den rette måde. Mest fantastiske er de som svøb i Kåldolmere eller bare Lynstegt på en pande, men man kan også bare lave en straight grønkålssalat, en grønkålssalat med rabarberkompot eller grønkålschips.
Mine kål er sået og plantet ud i køkkenhaven om foråret, og man kan allerede høste blade fra dem i sensommeren. De er lette at passe og grovillige, og så står de med grønne sprøde blade året rundt. Kun ved meget hårde frostperioder visner de tilbage, men skyder beredvilligt igen, så snart foråret melder sig.
Man kan selv tage frø fra planterne, og en god ven siger, at man helt sikkert også kan knibe nogle af de mange sideskud af og lave stiklinger af. Planterne bliver ret store, så alt efter behov, og hvor meget plads man har, vil de fleste nok kunne nøjes med 2-3 planter. Hvis man har høns, kan det være godt med lidt flere, da de elsker de grønne blade om vinteren.
Jeg har mine kål stående i et højbed i fuld sol. Her gror de fint, men de har også ret meget bitterhed. Jeg har sidenhen læst mig til, at de skulle få mindre bitterhed, hvis de i stedet plantes i halvskygge. Derfor er det planen at få etableret i kålbed på siden af huset, hvor der ikke er fuld sol på hele dagen.
Forår i haven – med svingende temperaturer – Vennerstroem.dk
10. april 2019 @ 11:14 am
[…] tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som […]
Kåldolmer med perlespelt – Vennerstroem.dk
21. august 2019 @ 9:34 am
[…] – Lige ind til jeg for nyligt stod og manglede vinblade til vindolmere og fik øje på min Daubentonkål, som stod med de flotteste store blade og nærmest skreg på at blive brugt. Så kastede jeg mig ud […]
Ribsmarineret asiatisk-inspireret kylling – Vennerstroem.dk
23. august 2019 @ 11:14 am
[…] med marinaden, drysset med sesam og lagt på en bund af gulerodsstykker, peberfrugtstrimler og Grønkål i en römertopf og kom i ovnen 1 […]
Nem flerårige køkkenhave – Vennerstroem.dk
10. marts 2020 @ 2:28 pm
[…] Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg, Asparges, Daubenton – flerårig kål og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder […]