Grønkålssalat
Jeg elsker grønkål! Ude i haven dyrker jeg selv en flerårig grønkål, så det giver god mening at lave bl.a. denne lækre grønkålssalat.
Ingredienser:
- 1 pose grønkål, hvis man ikke selv har i haven
- 100 mandler
- 5 tørrede figner eller dadler
- Evt. 2 æbler eller 4-5 friske figner
- 2 spsk agavesirup
- 2 spsk æblecidereddike
- 1 spsk rapsolie
- 2 tsk sennep
Fremgangsmåde:
Start med at skære grønkålsbladene fra stilken. Snit så grønkålen helt fint eller brug en foodprocessor. Fyld grønkålen i en skål. Lav dressingen ved at røre agavesirup, æblecidereddike, olie og sennep sammen og hæld det over grønkålen. Kram grønkålen med hænderne. Skær figner eller dadler i strimler. – Er de meget tørre, så sæt dem i blød i lidt kogt vand et par minutter først. Hæld strimlerne i salaten. Rist og hak mandlerne og drys dem over salaten. Har du friske æbler eller figner, skæres de i mundrette bidder og vendes i. Og værsgo – klar til servering.
Flerårig kål, Daubenton – Vennerstroem.dk
1. maj 2019 @ 12:29 pm
[…] hvis de bruges på den rette måde. En mulighed er fx at lave en straight grønkålssalathttp://vennerstroem.dk/?p=422, en grønkålssalat med rabarberkompot eller […]