Havehøns
Man kan sagtens have høns i en helt almindelig parcelhushave. Faktisk er der – ud over æggene – mange andre fordele ved at have høns. Først og fremmest er de rigtigt gode til at spise havens ukrudt og rester fra køkken og madpakker. På den måde har vi langt mindre madspild. Vi ruger også selv kyllinger ud, hvilket både giver en masse underholdning, men også kød til fryseren. Nedenfor kan du læse om nogle af de overvejelser, vi gjorde os i forhold til valg af race og indretning af hønsehus og -gård.
Valg af hønserace
Vi har valgt at holde dværg-wyandotter. Dværg-wyandotter er en mellemstor race, som passer godt i størrelsen til en villahave. De kommer i et utal af smukke farver, og da vi køber rugeæg af folk, der avler på forskellige stammer, har vi høns i mange farver. De går og pynter smukt i haven.
Dværg-wyandotter lægger relativt store æg, hvor æggeblommen fylder det meste. Det er også en race som er god til at skrukke, hvis man gerne vil have kyllinger. Desuden er racen en forholdsvis tung race, der ikke flyver særligt højt. Hønsene holdes derfor ude fra køkkenhave og inde i haven med relativt lave hegn, hvilket har sine fordele. Samtidig er der relativt meget kød på dem, selvom det er en dværghønserace. Sidst men ikke mindst er dværg-wyandotterne en nem race at passe, og de er derfor gode begynderhøns.
Indretning af hønsehus og -gård
Vi gjorde os mange tanker inden vi byggede hønsenes hus og gård. Mht til huset, så valgte vi at bygge det oppe i niveau på stolper, fordi det gav en god arbejdsstilling, når der skal gives vand, mad, muges eller rengøres. Der ud over var vi sikre på, at det ikke blev oversvømmet ved store regnskyl, når det var hævet over jorden. Men vigtigst af alt var, at det gav hønsene mere plads i hønsegården med skygge og læ, da de kan gå ind under huset. Det bruger de meget året rundt.
Et hønsehus behøver ikke de store kvadratmeter, hvis bare det er indrettet fornuftigt. For hønsene har det primært tre funktioner: Søvn, mad/drikke og æglægning. Vi satte en siddepind op langs husets langside med et tyndt bræt under, som kan trækkes ud, så det er let at fjerne hønsemøg og skrabe det ned i en spand. Redekassen er hængt op på “bagvæggen” ud mod hønsegården. På den måde har hønsene også pladsen under redekassen at bevæge sig på. Fodertrug hænger ned fra en lille bjælke på tværs under loftet, som kan løftes op udefra, så man kan samle æg. Desuden har huset en stor låge bagerst, som kan åbnes, når der skal muges og lignende. Vi har bygget vores hus af flade, glatte plader, ligesom hønsene går på sand for at mindske risikoen for utøj.
Hønsehuset er med gennemsigtigt bølgeplasttag, som giver udluftning uden træk, og samtidig giver godt med lys inde i huset. Vi har sat en låge i hønsehuset, som kan trækkes op og ned via en snor. Det meste af tiden står lågen dog åben, så hønsene selv kan vælge, om de vil være ude eller inde, hvilket også fungerer godt i forbindelse med, når vi ikke er hjemme, og andre skal komme og passe dyrene.
Hønsegården er som hønsehuset indrettet, så det både kan åbnes oppefra og i enden, alt efter, hvad der er brug for. Vi har valgt at hegne med voliere-net, da det både er rotte- og rævesikkert. Vi har gravet det ned under buret med ca 30 cm jord ovenpå, så hønsene ikke er generet af nettet, men andre dyr ikke kan grave sig ind. Selvom vores høns ikke flyver højt, har vi alligevel valgt at have delvist net, delvist tag over gården, for at hindre andre dyr i at komme ind den vej. Ved at sikre gården på denne måde, behøver man ikke åbne/lukke for hønsene hver dag.
Når vi udruger kyllinger, har vi et kaninbur, som vi sætter ind i hønsegården og indrettet til formålet. Når hønsene lægger sig skruk derinde, kan vi lukke af for de andre høns og først delvist
