Høns

Havehøns

Man kan sagtens have høns i en helt almindelig parcelhushave. Faktisk er der – ud over æggene – mange andre fordele ved at have høns. Først og fremmest er de rigtigt gode til at spise havens ukrudt og rester fra køkken og madpakker. På den måde har vi langt mindre madspild. Vi ruger også selv kyllinger ud, hvilket både giver en masse underholdning, men også kød til fryseren. Nedenfor kan du læse om nogle af de overvejelser, vi gjorde os i forhold til valg af race og indretning af hønsehus og -gård.

Valg af hønserace

Vi har valgt at holde dværg-wyandotter. Dværg-wyandotter er en mellemstor race, som passer godt i størrelsen til en villahave. De kommer i et utal af smukke farver, og da vi køber rugeæg af folk, der avler på forskellige stammer, har vi høns i mange farver. De går og pynter smukt i haven.

Dværg-wyandotter lægger relativt store æg, hvor æggeblommen fylder det meste. Det er også en race som er god til at skrukke, hvis man gerne vil have kyllinger. Desuden er racen en forholdsvis tung race, der ikke flyver særligt højt. Hønsene holdes derfor ude fra køkkenhave og inde i haven med relativt lave hegn, hvilket har sine fordele. Samtidig er der relativt meget kød på dem, selvom det er en dværghønserace. Sidst men ikke mindst er dværg-wyandotterne en nem race at passe, og de er derfor gode begynderhøns.

Indretning af hønsehus og -gård

Vi gjorde os mange tanker inden vi byggede hønsenes hus og gård. Mht til huset, så valgte vi at bygge det oppe i niveau på stolper, fordi det gav en god arbejdsstilling, når der skal gives vand, mad, muges eller rengøres. Der ud over var vi sikre på, at det ikke blev oversvømmet ved store regnskyl, når det var hævet over jorden. Men vigtigst af alt var, at det gav hønsene mere plads i hønsegården med skygge og læ, da de kan gå ind under huset. Det bruger de meget året rundt.

Et hønsehus behøver ikke de store kvadratmeter, hvis bare det er indrettet fornuftigt. For hønsene har det primært tre funktioner: Søvn, mad/drikke og æglægning. Vi satte en siddepind op langs husets langside med et tyndt bræt under, som kan trækkes ud, så det er let at fjerne hønsemøg og skrabe det ned i en spand. Redekassen er hængt op på “bagvæggen” ud mod hønsegården. På den måde har hønsene også pladsen under redekassen at bevæge sig på. Fodertrug hænger ned fra en lille bjælke på tværs under loftet, som kan løftes op udefra, så man kan samle æg. Desuden har huset en stor låge bagerst, som kan åbnes, når der skal muges og lignende. Vi har bygget vores hus af flade, glatte plader, ligesom hønsene går på sand for at mindske risikoen for utøj.

Hønsehuset er med gennemsigtigt bølgeplasttag, som giver udluftning uden træk, og samtidig giver godt med lys inde i huset. Vi har sat en låge i hønsehuset, som kan trækkes op og ned via en snor. Det meste af tiden står lågen dog åben, så hønsene selv kan vælge, om de vil være ude eller inde, hvilket også fungerer godt i forbindelse med, når vi ikke er hjemme, og andre skal komme og passe dyrene.

Hønsegården er som hønsehuset indrettet, så det både kan åbnes oppefra og i enden, alt efter, hvad der er brug for. Vi har valgt at hegne med voliere-net, da det både er rotte- og rævesikkert. Vi har gravet det ned under buret med ca 30 cm jord ovenpå, så hønsene ikke er generet af nettet, men andre dyr ikke kan grave sig ind. Selvom vores høns ikke flyver højt, har vi alligevel valgt at have delvist net, delvist tag over gården, for at hindre andre dyr i at komme ind den vej. Ved at sikre gården på denne måde, behøver man ikke åbne/lukke for hønsene hver dag.

Når vi udruger kyllinger, har vi et kaninbur, som vi sætter ind i hønsegården og indrettet til formålet. Når hønsene lægger sig skruk derinde, kan vi lukke af for de andre høns og først delvist

Tarteletter med høns i asparges, toppet med grønt

Tartelet med hønsekød og asparges toppet med kogt gulerod og edamamebønner

Forår er aspargestid. Lige nu pibler de skønne grønne skud op ude i bedet. Og har man rigeligt, er de skønne sammen med hønsekød i tarteletter.

Vi har havehøns, og vi udruger selv kyllinger. Det betyder også, at der hver gang er en masse hanekyllinger i overskud, som vi slagter og spiser. Disse hanekyllinger bliver til det lækreste tarteletfyld sammen med asparges. Har man ikke høns, der skal slagtes – eller asparges i haven, må man ty til supermarkedets hylder.

Tarteletfyldet er noget af det letteste og hurtigste at lave, hvis man allerede har kødet fra en suppehøne. sådan en suppehøne eller – hane kan give mad til flere dage til en familie. Den første dag kan man fx lave en Hønsekødssuppe med chorizo og grøntsager. Her tager man kødet af hønen eller hanen og voila, så har man til tarteletfyld til dagen efter.


Da tarteletter i sig selv ikke er den sundeste spise, nøjes jeg selv med en enkelt af slagsen, men fylder i stedet godt op med fyld og topper med andre grøntsager – som ærter og edamamebønner.

Du kan også vælge selv at bage glutenfri og low carb Tarteletter – det er faktisk ret let.

I fyldet har jeg valgt at jævne med boghvedemel. På den måde kan man vælge, at lave fyldet glutenfrit (men der er stadig gluten i tarteletterne). Man kan også vælge en plantebaseret mælk, hvis man er laktoseintolerant. I denne opskrift er der fyld til mindst 10 tarteletter.

Ingredienser:

  • 500 g kogt hønsekød
  • 500 ml hønsefond eller boullion
  • 20 asparges
  • 60 g smør eller afskummet fedt fra suppehønen
  • 4 spsk boghvedemel
  • salt og peber
  • topping: 2 kogte gulerødder skåret i småtern og edamamebønner
  • 1 dl fløde eller mælk fx minimælk, havremælk eller, hvad man nu holder af.

Fremgangsmåde:

Start med at knække bunden af aspargesene og snit dem i mundrette bidder. kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld vandet fra, men gem evt lidt til at fortynde sovsen med, hvis den bliver for tyk.

Smelt smør eller kyllingefedt i en gryde. Tilsæt boghvedemel og rør det sammen til en kugle. Tilsæt hønsefonden lidt af gangen, mens der piskes. Lad sovsen koge op og blive tyk, mens du pisker. Tilsæt så mælken lidt af gangen og evt aspargesvand. Når sovsen har den ønskede konsistens tilsættes aspargesstykker og hønsekød og der smages til med salt og peber.

Top din tartelet med fx gulerødder og sojabønner eller pynt med blomster – her gule kålblomster fra den flerårige Daubentonkål:

Crumble, fuldkorn

Æg af dværg wyandothøne

Crumble er en desserttærte, hvor dejen er øverst; strøet henover bær og frugter toppet med smør eller peanutbutter for smagens skyld ,eller hvis man er veganer. Man kan i det tilfælde også vælge at udelade æg, men hvis man selv har havehøns, der til tider producerer ret mange æg, så er det oplagt at bruge dem i crumble.

Når man har haven fuld af bær og frugter, er crumble en oplagt mulighed til at få brugt nogle af dem og samtidig glæde sine gæster. Crumble kan varieres i det uendelige med bær og frugter, nødder og melsorter. Den er fantastisk til forårets første rabarber, sommerens solmodne bær, efterårets æbler og kvæder, og ja så til vinterens bær – dem man har liggende i fryseren til at minde en om sommer, sol og haveglæder. Som med tærter og andre brød og kager i form, er crumble let at lave i en fuldkornsversion eller med helt andre glutenfrie ‘meltyper’ som fx kokosmel. Her får I to versioner – én med kvæde og æble – som fx er skøn sammen med en hjemmelavet kardemommeis. – og én med rabarber, som jeg foretrækker at servere creme fraiche til.

Kvædecrumble

Æblekvæde

Når man har et rigtbærende kvædetræ i haven, er det med at finde forskellige opskrifter til at få brugt de store velduftende frugter. En af disse opskrifter er crumble. Og altid i kombination med de noget sødere æbler fra vores cox orange træ. Da jeg ikke har kunnet finde opskrifter på kvædecrumble på danske sider, har jeg måttet ty til engelske – og så omdanne dem til mit eget madunivers. Her kommer opskriften:

Ingredienser:

600 g kvæde – skrællede og skåret i stykker

200 g Æbler – skrællede og skåret i stykker

½-1 dl agavesirup (alt efter hvor sure kvæderne er)

1 dl vand

1½ dl havregryn

1½ dl hakkede mandler

1½ dl fuldkornshvedemel

1 æg (kan udelades)

1 dl kokossukker

2 spsk kanel

125 g smør i skiver eller rapsolie, kokosolie, peanutbutter eller lignende, hvis man er veganer

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 C. Hæld kvædestykkerne i et tærtefad, tilsæt 1/2-1 dl vand og agavesirup. Sæt ind i midten af ovnen i 25-30 min indtil de er bløde. Vend dem nogle gange undervejs. Tilsæt æbler og 1 spsk kanel halvvejs.

Bland mel, mandler, havregryn, kokossukker, æg, smør og 1 spsk kanel i en skål. Bland det med hænderne til det minder om brødkrummer. Eller vent med smøret og læg det som skiver ud over crumblen. Tag frugtblandingen ud af ovnen og fordel dejen ovenpå. Sæt fadet ind igen og bag i 20-30 min til crumblen er gyldenbrun. Serveres lun med creme fraiche eller endnu bedre – med hjemmelavet kardemommeis. Se opskriften på Kardemommeis.

Rabarbercrumble

Rabarber er en sommerbebuder, som er uundværlig i den flerårige nyttehave. Den er fantastisk i tærter, kager og saft. I rabarbercrumblem kombineres sødmen med syren i en vidunderlig coctail. Har man jordbær i haven giver det en skøn smagskombination, men også mynteblade fra mynter med en mild rund smag såsom fx marokkansk mynte eller lignende er fantastiske i.

Ingredienser:

500 g rensede rabarber

1 ½ dl kokossukker

1/ tsk vanillepulver

1 håndfuld friske mynteblade

150 g fuldkornsmel

1 ½ dl havregryn

1-2 æg (kan udelades)

125 g smør

Fremgangsmåde:

Snit rabarberne i mindre stykker. Læg dem i et tærtefad og mix med halvdelen af sukkeret, vanille og mynteblade. Stil på køl ½ time. Bland de øvrige ingredienser og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af rabarberne og bag i midten af ovnen i ca 25 min ved 150C. Server med creme fraiche.