Kyllingenuggets, low carb

Nøj, hjemmelavede nuggets er godt nok en helt anden sag end dem børnene plejer at vælge, når vi en sjælden gang er på grillbar.

De blev vildt gode og meget børne- og voksenvenlige. Som forælder er det bare let at se, at kvaliteten er meget bedre.

Farsen er tilsat løg, hvidløg og selleri for at give den dejlige krydrede smag, som man kender fra købe-nuggets. Paneringen er desuden tilsat en smule paprika af samme årsag

Desuden valgte jeg at panere i mandelmel, som et sundere og blodsukkervenligt alternativ.

Servér med alternative fritter fx Bønnefritter eller Græskarfritter.

Ingredienser:

  • En pakke hakket kyllingekød
  • 1 lille løg
  • 1/4 knoldselleri
  • 1 fed hvidløg
  • Salt

panering:

  • 100 g mandelmel
  • Revet parmesanost
  • Salt
  • Paprika
  • 2 sammenpiskede æg
  • olivenolie til stegning

Fremgangsmåde:

Pil og riv løget helt. Skræl og riv også selleri og fyld begge dele i en skål sammen med kyllingefars. Pres hvidløg i og tilføj salt. Rør farsen godt.

Blend 100 mandler

Gør paneringen klar imens. Slå æg ud i en tallerken og pisk sammen.

Riv parmesanosten fint og bland med mandelmel, salt og paprika.

Varm godt med olivenolie op i en pande. Det er varmt nok, når en tand- eller tændstik syder, når dem bliver lagt i.

Form farsen til runde kugler og tryk dem lidt flade. Vend dem i først æg, så panering og steg dem gyldne i olivenolie. Læg dem på køkkenrullepapir for at afdryppe overskydende fedt.