Hønsekødssuppe med glutenfri kødboller, low carb
Suppe er dejlig vintermad, og har du først Suppefond fra suppehønen, er det også en relativt hurtig ret.
Ingredienser:
- 1 liter Suppefond
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1/2 knoldselleri
- 1 porre
- 400 g grønne bønner fx fra frost
- 1 liter vand
- Salt
Til kødboller:
- 400 g hakket grisekød
- 1 æg
- 1 lille løg
- 2 spsk mandelmel eller anden glutenfri mel eller gryn
- 1/2 dl mandeldrik
Skræl selleri og skær den i mundrette bidder. Skyl porre og skær i mindre stykker. Fyld begge dele i en stor gryde sammen med de grønne bønner, 1 liter vand og 2 tsk salt. Bring i kog og kog i ca 7-8 min. til grøntsagerne er møre.
Imens hakkes løget fint og fyldes i en skål sammen med grisefars, mel, æg, mandeldrik og 2 tsk salt. Rør farsen sammen i nogle minutter.
Tag grøntsagerne op af vandet og stil til side. Form små kødboller af farsen og læg dem ned i grøntsags andet. Kog dem i 5-7 min. Tag dem op igen og stil til side.
Tilsæt hønsefond og en bouillonterning til grøntsags andet. Kog op og skum af.
Tilsæt grøntsager og kødboller, varm op og servér.