Marzipanfyldte æbler over bål, blodsukkervenlig

Efteråret byder på mange glæder, æbler er en af dem. Vi var på sheltertur og lave mad over bål, og så var det jo oplagt med de fyldte æbler til dessert. Marzipanmasse er det letteste selv at lave. Skal den være lys, kan man smutte mandlerne, inden de blendes.
Ingredienser:
- 8 små æbler fx Ildrød pigeon
- 200 g mandler
- Flydende sødemiddel fx stevia og lidt agavesirup for at afrunde smagen
- Stødt kanel
Fremgangsmåde:
Skyld og udhul æblerne med en udkernerkniv. Blend mandler med stevia og evt. lidt kogt vand til en blød marzipanmasse. Smag til med kanel.
Fyld æblerne med marzipanmasse og pak dem ind i sølvpapir. Bag dem møre over bålet og server med en klat græsk yoghurt eller flødeskum.