Enhver haveejer, som ønsker at høste sunde, flerårige grøntsager bør have et bed med jordskokker. De er nemme, grovillige og kommer med flot udbytte år efter år. De skal bare hegnes ind, så man ikke får dem i hele haven.
Man kan bare købe sig en bakke store flotte jordskokker i supermarkedet og smide i jorden, så kan man høste i efteråret. Det behøver ikke engang være hele jordskokker, da de sagtens kan gro, selvom de kun er stykker af jordskokker. Jordskokker kan gro i det meste af haven. Mine står fx ret skyggefuldt sammen med rabarber og kvan mellem min hæk og bagsiden af drivhuset, og her trives de fint. Det eneste år udbyttet var forholdsvist lavt, var efteråret 2018 efter den meget tørre sommer.
Pralbønner er fantastiske vækster, der sås i maj og juni, når der er god varme. De vil gerne stå solrigt. På meget kort tid klatrer de op af, hvad end man tilbyder dem. De får smukke blomster og imponerende store bælge.
Men mange ved ikke, at pralbønner også smager skønt. Bælgen kan koges – som stangbønner – inden selve bønnefrøene er store. Lader man bælgene sidde til de bliver gule, kan de bælges og bønnerne tørres, udvandes og koges som andre bønner. De smager skønt!
Pralbønne er flerårig, hvis den kan overvintres uden hård frost.
Sukkerrod er en flerårig skærmplante, hvor rødderne spises enten rå som gulerødder eller let blancheret på en pande fx sammen med andre grøntsager eller til at afkøle og blande i en salat. De er meget sprøde rå, men bliver lækkert bløde udenpå efter få minutter på panden.
Sukkerrod har et stort rodnet af lange, tynde rødder. Men da man kun høster nogle ganske få rødder pr plante, skal man ikke regne med en kæmpe høst, men nærmere en lille delikatesse som tillæg til de øvrige ingredienser.
Når planten har er et par år gammel graves den op i efteråret. Man tager nogle af de længste og tykkeste rødder fra til madlavningen. Resten af rødderne kan forsigtigt deles med top på og sættes igen til videre formering.
Sukkerrod er letdyrkelig staude som er meget frosttolerant, men har godt af nogle år på bagen før første hørt for længere og tykkere rødder. Den vil gerne gødes godt i foråret.
Sukkerrod har, som navnet antyder, en sød smag og et højt indhold af sukker. Smagen minder lidt om gulerod eller persillerod.
Sandsennep er en vild og flerårig rucola, der er vinterhårdfør i milde vintre eller på beskyttet vokseplads, hvor der ikke bliver for vådt. Den er en busket halvhøj plante og de fligede blade har en dejlig bitter smag, som er skøn i salater. Mine står som bunddække rundt om og under de flerårige kål og der trives de fint.
Rucola har en let bitter, nøddeagtig smag. Brug rucolaen i salater og sandwich eller lav en skøn Rucola-pesto er også en dejlig pesto med masser smag.
Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg,Asparges,Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.
Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.
Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.
Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.
Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.
Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.
Ordet dolmer stammer oprindeligt fra Tyrkiet, hvor det er vinblade fyldt med fars, ris og grøntsager, som bliver pakket ind som små pakker og kogt. Mange andre lande i Mellemøsten har tradition for at lave dolmere, og deres indhold kan varieres i det uendelige.
I Norden har der været tradition for at bruge kålblade til at pakke fars ind i. Jeg husker, at jeg som barn besøgte en ældre dame, som viste mig, hvordan hun lavede kålroulader, som hun kaldte det. Det lugtede fælt i hele køkkenet, og jeg har derfor holdt mig langt væk fra at bruge mine kålblade til dolmere. – Lige ind til jeg for nyligt stod og manglede vinblade til vindolmere og fik øje på min Daubentonkål, som stod med de flotteste store blade og nærmest skreg på at blive brugt. Så kastede jeg mig ud i denne udgave af dolmere med kål og perlespelt.
Og det bliver så absolut ikke sidste gang. Jeg tog 10 af de største blade ud fra devisen at jo større blade, des mindre foldearbejde. Dem lavede jeg så kåldolmere af og kogte sammen med mine vindolmere. De lugtede SLET IKKE! Til gengæld var de bløde og lækre og smagte fantastisk.
Jeg har valgt at bruge perlespelt i denne opskrift, men man kan lige så vel bruge vilde ris, fuldkornsris, perlebyg eller perlerug. Perlespelt er ikke fuldkorn, men har et højt indhold af kostfibre og udgør desuden kun en lille del af ingredienserne i denne opskrift. I min opskrift laver jeg dagen forinden en Perlespeltsalat med hytteost og grøntsager, som jeg bruger resten af sammen med oksefars i dolmerne. Det smarte ved at bruge forkogte korn eller ris er, at dolmerne så ikke behøver koge så lang tid. På den måde fordeles arbejdstiden over to dage.
Vælg de krydderier, du bedst kan lide. Jeg har i denne opskrift primært valgt nogle orientalske, hvoraf jeg kun har Slangehalshvidløg og Laurbær som flerårige planter i min have. Men man kan lige så godt gå ud i sit krydderurtebed og plukke sin foretrukne kombination og smage til med. – Det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser. på samme måde kan man tilsætte rosiner og nødder eller kerner alt efter smag, og hvad man nu har i køkkenskabet.
Begynd med at male allehånde og kardemommekapsler i en morter. Fyld farsen i en skål og rør den grundigt med kanel og spidskommen. Riv ingefær i og pres hvidløg i. Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem trække i nogle minutter inden de blandes i farsen. Rist pinjekernerne og bland også dem i. Bland til sidst din Perlespeltsalat fra dagen før i.
Blandede kål- og vindolmere
Tag kålbladene og overhæld dem med kogende vand i en stor fladbundet gryde og lad dem trække nogle minutter. Hæld vandet fra og læg bladene på et spækbræt. Tag et blad af gangen og læg en lille pølse af farsblandingen på. Fold først siderne ind over, så bunden op og til sidst toppen rundt om. Læg kåldolmerne i panden med lukningen nedad. Når alle dolmere er færdigrullede, skæres tomaterne i skiver og lægges ovenpå. Har mange mange hvidløg, kan man også snitte små skiver af dem ovenpå tomaterne. Til slut lægges laurbærbladene på, der fyldes vand i gryden så dolmerne er dækkede, og en tallerken lægges over til at holde dolmerne nede under vandet. Kog dem i ca 25 min.
Asparges er en af de tidligste grøntsager om foråret og kan stikkes (høstes) frem til Skt. Hans. Den er et must i den nemme flerårige nyttehave. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for man kan først begynde at høste, når planten er 5 år. En genvej er dog at købe 3-årsplanter, så der ikke er helt så længe at vente.
Asparges kan godt lide sandet jord og gødning. Det er oprindeligt en strandplante, så har man adgang til tang som gødning er det ideelt. Til gengæld er asparges ikke vilde med konkurrence fra ukrudt, så der skal luges mellem planterne. Her er tangen da også god, da den ved at dække for sollyset til ukrudtet, er med til at kvæle det. Har man ikke adgang til tang, kan anden gødning også anvendes fx er græsafklip også godt til både at gøde planterne og lukke af for sollys til ukrudtet.
Asparges smager skønt både rå som snack, hvor det har en ærteagtig smag. De rå asparges kan også snittes i salat som fx denne Grønkålssalat med rabarberkompot, som er en dejlig forårssalat. Grillet asparges med salt og olivenolie er fantastisk, og har man et stykke bacon eller tørret skinke, kan det også rulles om. Har man ikke en grill, eller er det ikke grillvejr, kan de også sagtens laves på en pande. Og så er der de kogte asparges som fx kan kombineres med Høns i asparges.
Der er ikke mange der ved det, men rabarber er faktisk en grøntsag. Den er dejlig at have i den flerårige nyttehave, da den er ret robust, tåler skygge og skyder tidligt på foråret, når man mest af alt trænger til det.
Mine 2 rabarberplanter står i et højbed inddelt i rum, men sammen med jordskok og kvan. De står ret skyggefuld mellem drivhuset og hækken. Jeg har valgt at have jordbærrabarber, da den ikke er så omfangsrig, og derfor ikke optager så meget plads i min relativt lille køkkenhave. Har man pladsen findes der større sorter. Der findes også både tidlige og sene sorter, så man skal tænke over behov og spørge sig for, inden man køber planter.
Rabarber er skønne i det søde køkken i kager som fx Rabarbercrumble. Men laver man sig en god Rabarberkompot, kan den både bruges som dessert i det søde køkken med ristede havregryn og flødeskum, og i det salte køkken til kød eller som topping på en lækker sprød Grønkålssalat med grønkålsblade fra flerårige grønkålsplanter fx Daubenton.
