Marinerede agurker

Hyldeblomstmarinerede agurker

Når drivhuset bugner af agurker midt på højsommeren, kan det være en idé at finde Hyldeblomstsaften fra forsommeren frem til en skøn sommermarinade. Citronagurker egner sig fantastisk til at sylte og marinere, og de er utroligt smukke i sådan et syltetøjsglas. Andre agurker kan selvfølgelig også sagtens bruges. Krydr med fx Bronzefennikel, hvis du har det i haven. Det tilfører lidt anissmag.

Jeg laver min hyldeblomstsaft blodsukkervenlig og fryser ned i isterningeposer – lige til at tage op til et glas saft eller brugt i koldskål eller marinader som her.

Ingredienser:

  • 5 citronagurker eller 1 almindelig agurk.
  • 1 dl. Hyldeblomstsaft – ufortyndet.
  • Æbleeddike
  • Evt stevia/agavesirup
  • En blomst af Bronzefennikel.

Fremgangsmåde:

Skyld citronagurkerne og skær dem i kvarte. Bland eddike med hyldeblomstsaft. Tilføj evt ekstra sødme i form af stevia eller agavesirup. Læg agurkerne i lagen og tilføj evt en blomst af Bronzefennikel. Lad det trække en times tid – men gerne natten over. Servér til retter, hvor du ellers ville have brugt syltede agurker.

Råmarinerede dildagurker, blodsukkervenlige

Glemt at købe syltede agurker? – så prøv disse råmarinerede agurker. De er sundere, har mere bid og er lavet på nul komma fem. Whats not to like?

Brug dem i hotdogs, på leverpostejsmadden eller i burgeren.

Ingredienser:

  • 1 agurk
  • 2-3 dl æbleeddike
  • 1 spsk agavesirup
  • Stevia
  • Evt. frisk dild

Fremgangsmåde:

Bland i en skål eddike, agavesirup og smag til med stevia til det har den rette sur-søde balance.

Snit agurken i skiver og vend i marinaden.

Hak silden fint og vend i. Pynt med et par dildstængler.