Vi er ved at drukne i drivhusagurker for tiden, og det er jo i sig selv en overvældende luksus, man bør værdsætte.
Nu har vi fået Tzatziki flere dage i træk og trængte til noget andet, og på sådan en varm august dag er kold agurkesuppe noget af det lækreste.
Ingredienser:
• 2 store agurker
• en håndfuld friske mynteblade fra fx marokkansk mynte
• 1 lille løg
• 2 tsk salt
• 1 dl creme fraiche/græsk yoghurt
Fremgangsmåde:
Skær enderne af agurkerne og skær dem i grove stykker. Pluk myntebladene af kvistene. Pil løget. Fyld alle ingredienser i en blender og blend til en ensartet masse. Stil på køl og lad det trække en times tid inden servering
Med en have, der bugner af krydderurter og bærbuske, er det nemt at plukke og blande sin egen urtete. Da jeg er stor the-drikker, holder jeg dog af at lade bladene trække med en pose sort te for at tilføre den bitre smag og tein, som tilsvarer koffein og altså virker opkvikkende om morgenen.
Ingredienser:
Blade af fx brombær, hindbær og solbær giver frugtsmag og fylde.
Krydderurter af enhver art kan bruges, men jeg synes at fx citronmelisse, sødskærm/spansk kørvel (lakridssmag), anisisop og en god mynte fx marokkansk-, appelsin- eller grapefrugtmynte er gode i theblandinger.
Fremgangsmåde:
Pluk dine favoriturter og bærbuskblade. Tør dem i solen, i buketter under et halvtag eller en dehydrator. Husk at holde styr på, hvor du har hvad.
Når bladene er knastørre, opbevares de i tætsluttende glas indtil brug.
Lav en blanding, du kan lide. Fyld i thesi, hæld kogende vand over og lad fx trække sammen med et brev sort the i ca. 10 min.
Voila en skøn pallette af havens dufte og smage trylles over i din kop.
Nyd rabarberkompot og nødder sammen med oste til et glas køligt vin på terrassen; Som tapas og tilbehør til salat; Eller sammen med græsk yoghurt til din brunch.
Ingredienser:
250 g friske rabarber
100 g valnødder
Friske mynteblade
Stevia, kokossukker og agavesirup
Evt. sødskærm eller vannilie
Fremgangsmåde:
Start med at tænde ovnen på 200 grader.
Skyl og skær rabarberne i små stykker og fyld dem i et ildfast fad. Vend 1 spsk kokossukker, 1 spsk stevia, vanilje eller evt. finthakket sødskærm i (som fjerner syren i rabarberne). Dæk til med sølvpapir og bag i ovnen i 15 min.
Knæk valnødderne. Læg dem i en ovnfast fad og vend med agave sirup. Bag i ovnen et par minutter.
Vi var på besøg hos nogle iranske bekendte, som serverede feta i skiver med en god marokkansk mynte en varm sommerdag ude i haven. Det smagte fantastisk!
Så da vores egen marokkanske mynte stod med smukke, grønne blade og figentræet med modne frugter blev det til dette smagfulde minde om en skøn sommerdag i haven. Smagen af sødmen fra fignerne, den fede ost og myntebladene går rigtigt godt i spænd. Server evt. sammen med et groft friskbagt brød med smør.
Ingredienser:
1 mozzarellaost
3 friske figner
en håndfuld friske marokkanske mynteblade
Fremgangsmåde:
Skær mozzarellaen i tykke skiver. Skyl de friske figner og skær også dem i skiver. Anret på et fad og drys med en håndfuld mynteblade. Spis en skive ost, en skive figen og et par mynteblade sammen.
Denne raita med avocado er et skønt alternativ til den sydamerikanske avocadocreme guacamole. Jeg serverede den til Pirogger, som er små butterdejs- eller filodejspakker med kød og/eller grøntsager. Jeg fyldte dem med kylling, ost og en hjemmelavet Peberfrugtcreme. Raitaen var et sundt og friskt tilbehør til piroggerne. Man kan også sagtens servere denne Raita sammen med Dhal eller Chapati, som er indiske fladbrød.
Ingredienser:
2 avocadoer
4 mellemstore tomater
1 lille mildt løg eller andre typer Løgplanter, du kan klippe i.
andre krydderier som fx ristede Fennikelfrø, koriander eller kommen
Fremgangsmåde:
Skær avocadoerne over og tag stenene ud. Skrab kødet ud i en skål med en ske. Tilsæt yoghurt og mos det godt sammen. Hak løg og mynte helt fint og rør i. Smag til med citronsaft, chiliketchup og salt. Tilsæt de krydderier. Jeg valgte at bruge tørret koriander og hjemmetørrede og ristede fennikelfrø fra min Bronzefennikel. De fik lige en tur i morteren inden jeg rørte dem i. Skær tomaterne i mindre stykker og vend dem i. Pynt med mynteblade.
Der er for mig ikke meget, der slår duften af vandmynte ved en sø eller af marokkansk mynte i en god kop marokkansk the. Desværre er de – efter min smag – mest kulinariske mynter ikke de mest hårdføre. Mens de mest hårdføre mynter breder sig MEGET, hvis de ikke holdes indespørret.
Ude i haven har jeg en broget æblemynte gravet ned i en potte i mit Krydderurtebed, så den ikke breder sig. Den er smuk, men jeg bruger den ikke meget i madlavningen, da jeg – trods dens frugtnavn – synes den er noget bitter i både duft og smag. De mynter jeg bruger i min madlavning har jeg derimod i store potter inde i drivhuset. På den måde fryser de ikke væk. De skyder samtidig tidligt på foråret og visner senere bort, så jeg det meste af året har adgang til mynte til min madlavning.
Tidlige forårsskud af marokkansk mynte
Mynter fås i et hav af krydsninger. De mynter, jeg holder mest af, er dem med frugtduft. Jeg synes, de er skønt aromatiske. Der ud over har jeg den marokkanske mynte, som har en dejligt neutral, sød og mild duft og smag.
Brug mynterne i salater som Råkostsalat, en lækker indisk Raita og i desserter.
Mit drivhus har flere funktioner. Det fungerer både som planteeksperimentarium, til fødeproduktion, men også som et haverum til afslapning i varme, tørre omgivelser. Derfor har jeg et lille bord og 2 stole placeret i det ene hjørne. Det er et skønt sted lige at trække sig lidt tilbage og nyde haven og fuglene fra. Børnene holder også af at sidde og snitte derude.
Drivhuset er placeret centralt i min køkkenhave, hvor det har sol formiddag og aften, men skygge en periode henad eftermiddagen, så planterne ikke bliver brændt helt af. Det stod allerede i haven, da vi købte huset, så jeg har designet køkkenhaven rundt om det. Jeg bruger både mit drivhus til flerårige nytteplanter som Laurbær, Vindrue og mynter i krukker og til etårige drivhusafgrøder som tomat, agurk og peberfrugt. Det dejlige ved at have krydderurter som mynte i drivhuset er – ud over at flere af de sarte myntesorter ikke klarer sig så godt i de hårde vintre – at man næsten hele året kan hente friske blade ind til at bruge i salater som fx Rødbedesalat.
I foråret forspirer jeg og har småplanter fra roddelinger og stiklinger i drivhuset, som en børnehave klar til udplantning i køkkenhave, have og til at forære væk. I vinterhalvåret flytter jeg planter som Artiskok og pralbønne ind i drivhuset for at overvintre dem i mindre udsatte omgivelser, hvis vinteren bliver meget hård.
Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.
Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.
Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.
Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.
Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.
Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.
Enkel, lækker, sund og børnevenlig, så kort kan det siges. Den gamle gulerodssalat har her fået et løft med gulbeden. Den flotte orange-gule salat tager ingen tid at bikse sammen, men er et flot farverigt indspark til middagsbordet. Og det er den i øvrigt også, hvis man bruger rødbeder, bolchebeder eller nogen af de andre lækre beder. Har du en god mynte giver den salaten en skøn friskhed og kant.
Ingredienser:
5-6 gulerødder
3-4 gulbeder eller andre beder
1 æble
saften fra 1 appelsin
½ dl rosiner eller tørrede tranebær
½ dl solsikkekerner
evt 1 tsk agavesirup
frisk mynte
Fremgangsmåde:
Skræl og skyl gulerødder og gulbeder. Riv dem groft i en skål. Skyl æblet og riv også det groft. Pres appelsinen og hæld saften over. Er appelsinen ikke så sød, kan man tilføje lidt agavesirup. Hak mynten fint og vend det hele godt sammen. Kog noget vand og lad rosinerne stå i blød et par minutter før de tilsættes salaten. Rist solsikkekernerne på en pande og drys over.
Falafler er efter min mening en gudespise. Jeg elsker de små sprøde, krydrede kikærtedeller. De sender varme tanker tilbage til rejser i Israel, hvor man får dem som vegetar-ret i pitabrød med salat og pommes fritter. Og så er de faktisk vildt lette at lave, når bare man husker at sætte i blød.
Desuden er det rart med kødfri dage ind imellem. Ikke at vi spiser meget kød herhjemme, men stadig. Man behøver bestemt ikke være vegetar for at elske falafler!
I stedet for pitabrød, valgte jeg købeburgerboller, fordi det alt andet lige sælger bedre hos børnene. så kunne de få ketchup i, og så var det glade. Til de voksne lavede jeg imidlertid en dressing med mynte, spidskommen og hvidløg. Og skal vi ikke sige det sådan: Jeg var IKKE ked af at undvære ketchuppen.
Kikærter indeholder – modsat bønner – kun små mængder af giftstoffet lektin og behøver derfor ikke koges. For at få god sammenhængskraft i “farsen” bør man ikke vælge kogte kikærter, da kikærter koagulerer (stivner) ved opvarmning. Derfor dur det heller ikke med dem på dåse. I stedet skal man udbløde kikærterne i mindst 8 timer i vand – fx natten over. Har man alligevel glemt det, kan man i stedet blende lidt tørrede kikærter og vende i farsen (eller mel eller havregryn). Husk at kikærter ca fordobler vægten ved iblødsætning, således skal du sætte 250 g kikærter i blød, hvis du skal have 500 g udblødte kikærter.
Man kan lave falafler i ovnen, men jeg synes de sprøde pandestegte i godt med rapsolie er de bedste. Jeg tilsætter olien lidt ad gangen, så de ikke svømmer i det, men der skal altså noget til, da de suger en del.
Ingredienser falafler:
500 g udblødte kikærter
en håndfuld etageløg/ ½ bundt forårsløg/1 løg
3 fed hvidløg (jeg brugte 10 små nye slangehalshvidløg med stilk)
3 spsk tahin
1 lille citron
1½ spsk spidskommen
2 tsk koriander
salt
raps- eller olivenolie til stegning
Ingredienser mynte-fraiche:
2 dl creme fraiche
en håndfuld friskplukket mild mynte fx marokkansk eller grøn mynte
1-2 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
salt
Ingredienser burger/pita:
fuldkornsburgerboller eller pitabrød
tomat, agurk, avokado, kål og æble til at fylde i burger eller pitabrød sammen med falaflerne
Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg blendes fint.. Hæld vandet fra de udblødte kikærter og skyld dem. Tilsæt dem sammen med tahin, spidskommen og koriandet og blend godt. Pres citronen og tilsæt saften til “farsen” og smag til med salt. Er “farsen” for tør, kan man tilsætte et æg. Er den for våd, kan man tilsætte lidt mel eller rasp.
Varm en pande op til middel temperatur. Form små kugler af kikærtemassen og steg den gyldenbrune i rigeligt raps- eller olivenolie.
Imens varmes brød i ovnen. Og mynten hakkes fint og tilsættes creme fraichen. Pres hvidløg i og smag til med spidskommen og salt.
Fyld burger eller pitabrød med varme sprøde falafler, friske grøntsager og mynte-fraiche. Velbekomme!
