Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.
Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).
Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.
Min mand og jeg var ude at spise i sidste weekend og fik bl.a. serveret salviechips ovenpå rørt torsk – og uh, de var gode, sprøde og milde i smagen, så det var jeg nødt til at gå hjem og eksperimentere med selv.
Man kan lave chips på alle mulige slags krydderurter – og i øvrigt også på ukrudt – når bare, de har store nok blade.
Chipsene tager ikke mange minutter at lave, smager mildere end friske krydderurter og er fantastiske at servere på fx små forretter eller til et glas hvidvin på terrassen.
Jeg brugte oregano, salvie, bronzefennikel og sødskærm/spansk kørvel, men prøv dig frem – det er smag og behag, hvad man er til.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Vend krydderurterne grundigt med olivenolien. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt.
Bag dem i ovnen på 160 grader i nogle minutter. Hold hele tiden øje, så de bliver sprøde uden at blive sorte. Vær obs på, at blade i forskellig størrelse og tykkelse ikke skal have lige lang tid, men skal ud efterhånden som de bliver færdige.
Vi har den fineste røde salvie, som jeg byttede mig til for år tilbage, stående i vores krydderurtebed. Den står solrigt og relativt beskyttet af fliser tæt ved muren.
Jeg har tidligere haft andre almindelige salvier. De er alle vinterhårdføre, men denne synes at klare de danske vintre endnu bedre og fryser langt mindre tilbage. Bladene er en anelse mindre og rødlige, men duften og smagen er den samme karakteristiske som hos almindelig grøn salvie.
Brug fx salviebladene til lam, til at give smag til dine pandestegte Squash eller lav chips af dem.
Der er for mig ikke meget, der slår duften af vandmynte ved en sø eller af marokkansk mynte i en god kop marokkansk the. Desværre er de – efter min smag – mest kulinariske mynter ikke de mest hårdføre. Mens de mest hårdføre mynter breder sig MEGET, hvis de ikke holdes indespørret.
Ude i haven har jeg en broget æblemynte gravet ned i en potte i mit Krydderurtebed, så den ikke breder sig. Den er smuk, men jeg bruger den ikke meget i madlavningen, da jeg – trods dens frugtnavn – synes den er noget bitter i både duft og smag. De mynter jeg bruger i min madlavning har jeg derimod i store potter inde i drivhuset. På den måde fryser de ikke væk. De skyder samtidig tidligt på foråret og visner senere bort, så jeg det meste af året har adgang til mynte til min madlavning.
Mynter fås i et hav af krydsninger. De mynter, jeg holder mest af, er dem med frugtduft. Jeg synes, de er skønt aromatiske. Der ud over har jeg den marokkanske mynte, som har en dejligt neutral, sød og mild duft og smag.
Brug mynterne i salater som Råkostsalat, en lækker indisk Raita og i desserter.
Mit drivhus har flere funktioner. Det fungerer både som planteeksperimentarium, til fødeproduktion, men også som et haverum til afslapning i varme, tørre omgivelser. Derfor har jeg et lille bord og 2 stole placeret i det ene hjørne. Det er et skønt sted lige at trække sig lidt tilbage og nyde haven og fuglene fra. Børnene holder også af at sidde og snitte derude.
Drivhuset er placeret centralt i min køkkenhave, hvor det har sol formiddag og aften, men skygge en periode henad eftermiddagen, så planterne ikke bliver brændt helt af. Det stod allerede i haven, da vi købte huset, så jeg har designet køkkenhaven rundt om det. Jeg bruger både mit drivhus til flerårige nytteplanter som Laurbær, Vindrue og mynter i krukker og til etårige drivhusafgrøder som tomat, agurk og peberfrugt. Det dejlige ved at have krydderurter som mynte i drivhuset er – ud over at flere af de sarte myntesorter ikke klarer sig så godt i de hårde vintre – at man næsten hele året kan hente friske blade ind til at bruge i salater som fx Rødbedesalat.
I foråret forspirer jeg og har småplanter fra roddelinger og stiklinger i drivhuset, som en børnehave klar til udplantning i køkkenhave, have og til at forære væk. I vinterhalvåret flytter jeg planter som Artiskok og pralbønne ind i drivhuset for at overvintre dem i mindre udsatte omgivelser, hvis vinteren bliver meget hård.
Når man selv udruger kyllinger, vil der være hanekyllinger i blandt, og dem er der desværre ikke hverken gavn af eller plads til i hønsegården. Når vi udruger kyllinger i foråret, slagter vi hanekyllingerne i efteråret, når de har fået en god størrelse. På den måde går ingenting til spilde. Så ligger de et par dage i køleskabet og modner, før de ryger i fryseren.
Da vi har dværghøns, koger jeg altid 2 ad gangen, så har vi til en god, stor portion suppe og en kæmpe portion Tarteletter med høns i asparges – i alt til 4 dages mad til 4 personer, når man tilsætter godt med grøntsager. Har man ikke selv høns, der skal slagtes, kan man købe en suppehøne i supermarkedet. De skal koge i lang tid, så man skal have god tid den dag, man giver sig i kast med projektet, men så smager det også intet mindre end fantastisk!
Når jeg laver suppeHANS (som vi kalder det herhjemme), så klipper jeg krydderurter fra køkkenhaven og koger med for at give smag til kød og fond. Denne gang blev det til laurbærblade, bronzefennikel, hvidløgstoppe og rosmarin. Men man kan variere efter smag og behag, eller hvad man nu lige har i haven. På den samme måde kan grøntsagerne man tilsætter være, hvad man nu lige har i have eller køleskab af rodfrugter eller kål. Denne gang har jeg brugt gulerødder, broccoli, peberfrugt og grønne linser, som jeg synes passer godt sammen med chorizoen.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Læg suppehønen i en stor gryde og dæk med koldt vand og bring i kog. Afskum for urenheder. Tilsæt salt og afskum igen. Tilsæt krydderurter og lad koge ved lavt blus i 2 ½-3 timer alt efter hønens/hanens størrelse. (Man kan evt. skumme fedtet fra efter 1 time og bruge det i jævningen til tarteletfyldet.)
Imens suppehønen koger, skrælles gulerødder og snittes i mundrette bidder sammen med broccoli og peberfrugt. Stil på køl.
Tag suppevisken op og lad hønen trække til suppen er afkølet. Tag hønen op og pluk alt kødet af skroget og sæt til side til fx tarteletfyld. Tag ligeledes ½ l af suppefonden til side til tarteletfyldet. Si suppevandet for urenheder.
Bring suppevandet i kog og tilsæt gulerødder og grønne linser (hvis de skal koge ekstra). Kog i 10 min. Imens skærer du chorizoen i skiver og rister den sprød på en pande. Hæld fedtet fra. Herefter tilsættes peberfrugt, broccoli og chorizo og suppen koges i ca 5 min. Smag til med salt og peber og server med en klat creme fraiche og sprødristede rugbrødscroutoner.