Bagte friske figner med feta og serranoskinke
Når figentræet bugner med modne frugter i august og september, er det godt med forskellige opskrifter, så alle fignerne ikke havner i det søde køkken.
Denne forret er helt enkelt et fantastisk – lidt mindre sødt – alternativ til klassikeren dadler med bacon.
Ingredienser:
- 4 friske figner
- 50 g feta- eller gedeost
- 4 skiver serrano-skinke eller tilsvarende
- 4 tandstikker
Fremgangsmåde:
Skyl fignerne, og skær bund og top af. Skær et kryds ned i dem i toppen, og fyld dem med feta. Vikl en serranoskive om hver figen, og fastgør den ved at stikke en tandstik igennem ved samlingen. Sæt dem på et fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 12 min.