Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.
Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).
Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.
Min køkkenhave er placeret på havens mest solrige plads tæt op mod huset. Den vender mod sydvest, og det er også her, der er mest læ. Køkkenhaven består af et Drivhus centralt placeret omkranset af højbede med Jordbær, Estisk slangehalshvidløg,Asparges,Daubenton – flerårig kål, Nine star – flerårig minibroccoli og Evighedsporrer foran og på siden, hvor der er mest plads og ikke mindst mest sol. Jeg holder altid et bed frit til Artiskokkerne, som står i drivhuset om vinteren og til frilandstomater. På den side af drivhuset, der vender ind mod hækken er der mere skygge, så i det højbed der vender den vej, har jeg Rabarber og Jordskokker. Nede bagved drivhuset er hønsehuset og hønsegården. På den måde er det let at hente gødning til køkkenhaven. På den aller forreste del op mod hækken ligger Krydderurtebedet.
Højbede er på mange måder ideelle til en mindre køkkenhave. Det er først og fremmest let at holde afgrøderne adskilt og dermed også tilbyde dem forskellige forhold. Dernæst er det rart, at have bedet hævet, når man skal plante, plukke og luge. Vores nuværende højbede er lavet af trykimprægneret træ med plast sat på indersiden, så det trykimprægnerede træ ikke kommer i kontakt med jorden, da det indeholder giftige stoffer. Højbedene står imidlertid til at skulle udskiftes efter en næsten 15 års periode, og vi overvejer at forsøge os med noget metalnet denne gang. Alternativt kan man vælge nogle af de hårdere træsorter som fx lærk, men det holder desværre heller ikke evigt.
Jeg har primært flerårige afgrøder i min køkkenhave. Det er nemt for de passer langt hen ad vejen sig selv det meste af året, og jeg skal ikke bruge så mange kræfter på at så, plante og bearbejde jorden. Jeg gøder, luger og høster primært.
Det er dejligt at have køkkenhaven tæt på huset, så man let kan hente forsyninger, når man skal i gang med at lave mad. Derfor ligger Krydderurtebedet også i forlængelse af køkkenhaven tættest op mod huset.
I vores have har vi 2 slags æbletræer: et enkelt Cox orange træ samt et espalier med tre Ildrød pigeon, der danner ramme om en lille terrasse, vi har på siden af huset og giver skygge på meget varme sommerdage. Træerne er valgt for deres skønne smag. Jeg elsker simpelthen Cox orangens sødme og de små ildrøde pigeoners lidt nøddeagtige smag. Ildrød pigeon er samtidig smukke med den flotte røde farve og pynter at hænge op fx på juletræet eller i vinduet.
Ildrød Pigeon
Begge sorter er sene og gode at gemme til vinteren. Vi plukker Ildrød pigeon i september og lægger dem på havebordet, hvor vi går og vender dem, så de får den karakteristiske røde farve på alle sider. Herefter pakkes de i kasser og stilles koldt, men frostfrit i vores skur. Her holder de sig fine indtil en gang i foråret, hvor de begynder at blive rynkede. Vi tager af dem løbende og bruger i næsten alle vores Salater, da frugt tilfører salater både sødme og karakter.
Cox Orange
Cox orange plukkes også i september og frem til oktober, når de får den karakteristiske orange farve. Herefter lægges de i kasser og gemmes koldt, men frostfrit. De holder ligesom Ildrød pigeon til hen på foråret og er måske endnu mere oplagte at bruge i salater, fordi de er større og dermed lettere at håndtere. Som med Ildrød pigeon gælder det, at de skal plukkes før de er modnet helt færdige og så modne det sidste nogle dage i kasser for at få mest mulig smag og sødme. Cox orange er også gode i Æbleflæsk.
Nogle af æblerne juicer vi også, gerne i kombination med Druer. Jeg har også købt en dehydrator, så vi kan tørre æbler til børnenes frugtposer, men det gør jeg mest med de sommeræbler, som jeg henter ved gode venner, da de ikke har ret lang holdbarhed.
August og september er høsttid. Det bugner med bær og frugter i haven. Det er tid til at høste Vindruer, Brombær, Blommer og Figner til børnenes frugtposer – og til Muffins, Syltetøj, Is og fryser.
Det er også nu de små søde ribstomater på friland for alvor modner i en sand farvepalet af hvid, gul, orange og rød. Ud over at bruge dem i salater og madkasser, har jeg i år semitørret nogle i en tørreovn/dehydrator og overhældt dem med solsikkeolie. Herefter får de et par fed Hvidløg og en kvist rosmarin eller andre krydderurter i.
September er desuden den måned, hvor man skal tage frø fra planterne til spisning og til såning næste år. I år er mit første år med pralbønner. De smukke frø skal tørres, lægges i blød og koges før spisning. Planten er flerårig, så den kan overvintres i drivhuset uden for hård frost. Desuden har jeg taget frø fra min Bronzefennikel. De kan tørres, ristes og bruges som krydderi i fx indiske retter, hvor de males i en morter (fennikel er en del af krydderiet karry) eller de kan kommes ved som smagsgiver, når man sylter rødbeder, agurker, asier eller lignende. Jeg kan rigtigt godt lide deres smag, og jeg kommer til at eksperimentere med at bruge dem i det søde køkken i løbet af vinteren.
Jeg høster selvfølgelig også frø til at så i foråret. Særligt tager jeg frø fra mine yndlingstomater og peberfrugter, så jeg har til friland og drivhus næste sommer. Vil du tage frø fra dine tomater, så sprøjt frøene ud på et stykke papir og lad det ligge og tørre nogle dage. Når frøene er helt tørre, kradses de af papiret og gemmes i en lille æske. På samme måde tages nogle peberfrugtfrø ud af frøstanden og tørrer nogle dage på et stykke papir, før de også gemmes i en æske.
Jeg tager også frø fra tallerkensmækker/blomsterkarse og basilikum. – De er så lette at høste frø fra, at det næsten er dumt at købe deres frø. Igen klipper jeg frøstanden af basilikum, når den er afblomstret og lader dem tørre nogle dage, før jeg forsigtigt banker frøene ud af og gemmer. Tallerkensmækkerfrøene høstes før de falder af planten og tørrer nogle dage før de også lægges i æske.
Sommer er bærtid og det betyder hos os crumble. Alle bær kan bruges og kombineres, som man bedst kan lide det. Lige nu er det solbærtid, og så havde jeg lige en pose brombær fra sidste år i fryseren. Mørke bær smager godt med noter af lakrids/anis, hvorfor jeg valgte at kombinere bærrene med sødskærm eller spansk kørvel, som det også hedder. Har man det ikke i haven, kan det udelades, men jeg synes, at det tilfører bærrene et skønt twist.
Sødskærm reducerer det sure fra bærrene og kan derfor med fordel også anvendes i en Rabarbercrumble, da det så nedsætter forbruget af sukker i crumblen.
Til toppen af crumblen bruger jeg altid den samme grundopskrift, men varierer i det uendelige med forskellige typer blodsukkervenlig mel og nødder alt efter smag og behag, og hvad jeg lige har stående i køkkenskabet. Man kan også bruge enten smør, peanutbutter eller anden type nøddesmør til dejen. Man kan derfor let gøre crumlen vegansk og glutenfri.
Ingredienser:
300 g brombær
200 g solbær
4 blade sødskærm
1 dl kokossukker
150 g fuldkornsmel. Alternativt sorghum-, boghvede- eller hirsemel for glutenfri.
1½ dl havregryn
1-2 æg (kan udelades
125 g smør
Fremgangsmåde:
Skyl bærrene grundigt og fordel i et tærtefad.
Blend sødskærm og det halve af sukkeret grundigt til en flydende masse i en blender og hæld det derefter over bærrene, som stilles på køl ½ time, så de kan trække med sukkermassen.
Bland de øvrige ingredienser i en skål og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af bærrene og bag i midten af ovnen i ca 25 min. ved 150 grader. Server med creme fraiche.
Wuhuu, så kom foråret endelig, og begejstringen vil ingen ende tage, når man er havemenneske. Men det danske forårsvejr er en spøgefugl. Først en weekend med temperaturer op til 17 grader og solskin, hvor vi har været en hel masse i haven hele familien med forskellige gøremål. Og nu nattefrost og is på hønsenes vand om morgenen.
Det er altid spændende med de svingende temperaturer for lige nu blomstrer abrikostræet. Det står så smukt sydvendt ved vores terrasse, men er selvsagt ret sårbart i blomstringsperioden. Det plejer dog at give nogle frugter på trods af nogle nætter med nattefrost, så vi krydser fingre for, at nogle af frugtsætningerne også klarer det igen i år.
Mandel i blomst i Danmark
For første gang blomstrer vores Mandel også i år. Så med nattefrosten er jeg virkelig spændt på, om vi alligevel skulle være så heldige at få lov at smage vores første hjemmedyrkede mandler i år. Hvor om alt er, så er træets skønhedsværdi, når det står i blomst det hele værd!
Af andre haveglæder her i april skal nævnes, at Artiskokkerne er rykket ud i bedet efter at have stået beskyttet inde i drivhuset vinteren over. De kan sagtens tåle, at temperaturen svinger ned under frysepunktet et par nætter, og det gode ved at få dem ud er, at man ikke selv skal gå og slæbe vand hele tiden, hvis der da kommer regn ind imellem.
I drivhuset har jeg sået nogle nye flerårige kålsorter i år, som jeg er meget spændt på. Der er både en grønkål med krøllede blade, som jeg ikke har prøvet før, som skulle have tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som jeg vil forsøge at stiklingeformere. Denne plante købte jeg som lille og har haft i 5 år, og den har været virkelig stærk i modsætning til nogle frø af samme sort, som jeg købte andetsteds. De vokser godt nok til det første år, men synes ikke i samme grad at danne sideskud. Og efter en hård vinter, hvor de tabte bladene, skød de ikke igen.
Det varme forårsvejr i weekenden gjorde også, at børnene fik mig overtalt til at lave snobrød. Jeg har en rigtig god opskrift som både er nem at lave, flot og smager godt – og så er den selvfølgelig fuldkorn.
Artiskokker har jeg haft i haven i mange år, og både jeg og børnene elsker Kogte artiskokker. De er ret lette at have med at gøre, men fylder selvfølgelig en del. Til gengæld er de meget dekorative med deres tidselgemytter.
Artiskokker er i Danmark ikke 100% vinterhårdføre, men overvintrer fint ude på milde vintre. Man kan evt. dække dem med grankviste, hvis man alligevel har noget, der skal klippes tilbage eller tilovers fra julen (og man tør vente så længe). Eller man kan bruge halm. Vinterdækker man dem, skal man blot huske at fjerne det igen i det tidlige forår, da deres rødder ikke bryder sig om for meget fugt.
Jeg tør dog ikke løbe den risiko, så jeg flytter dem ind i mit Drivhus hvert efterår, når vi har plukket de sidste drivhustomater. Så bliver de plantet ud igen i foråret, før tomater, agurker og de andre drivhusplanter, skal have pladsen igen. Når de alligevel flyttes er der samtidig en anledning for at dele dem, så sideskuddene kan blive til selvstændige planter. At flytte dem ud og ind fungerer godt, og med den beskyttelse artiskokkerne får i drivhuset, overvintrer de fint. Jeg vander dem nogle enkelte gange i løbet af vinteren, hvor der er perioder uden frost, mere behøver de ikke. Når de lige er blevet flyttet, skal de selvfølgelig have lidt vand den første tid.
Crumble er en desserttærte, hvor dejen er øverst; strøet henover bær og frugter toppet med smør eller peanutbutter for smagens skyld ,eller hvis man er veganer. Man kan i det tilfælde også vælge at udelade æg, men hvis man selv har havehøns, der til tider producerer ret mange æg, så er det oplagt at bruge dem i crumble.
Når man har haven fuld af bær og frugter, er crumble en oplagt mulighed til at få brugt nogle af dem og samtidig glæde sine gæster. Crumble kan varieres i det uendelige med bær og frugter, nødder og melsorter. Den er fantastisk til forårets første rabarber, sommerens solmodne bær, efterårets æbler og kvæder, og ja så til vinterens bær – dem man har liggende i fryseren til at minde en om sommer, sol og haveglæder. Som med tærter og andre brød og kager i form, er crumble let at lave i en fuldkornsversion eller med helt andre glutenfrie ‘meltyper’ som fx kokosmel. Her får I to versioner – én med kvæde og æble – som fx er skøn sammen med en hjemmelavet kardemommeis. – og én med rabarber, som jeg foretrækker at servere creme fraiche til.
Kvædecrumble
Æblekvæde
Når man har et rigtbærende kvædetræ i haven, er det med at finde forskellige opskrifter til at få brugt de store velduftende frugter. En af disse opskrifter er crumble. Og altid i kombination med de noget sødere æbler fra vores cox orange træ. Da jeg ikke har kunnet finde opskrifter på kvædecrumble på danske sider, har jeg måttet ty til engelske – og så omdanne dem til mit eget madunivers. Her kommer opskriften:
Ingredienser:
600 g kvæde – skrællede og skåret i stykker
200 g Æbler – skrællede og skåret i stykker
½-1 dl agavesirup (alt efter hvor sure kvæderne er)
1 dl vand
1½ dl havregryn
1½ dl hakkede mandler
1½ dl fuldkornshvedemel
1 æg (kan udelades)
1 dl kokossukker
2 spsk kanel
125 g smør i skiver eller rapsolie, kokosolie, peanutbutter eller lignende, hvis man er veganer
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 C. Hæld kvædestykkerne i et tærtefad, tilsæt 1/2-1 dl vand og agavesirup. Sæt ind i midten af ovnen i 25-30 min indtil de er bløde. Vend dem nogle gange undervejs. Tilsæt æbler og 1 spsk kanel halvvejs.
Bland mel, mandler, havregryn, kokossukker, æg, smør og 1 spsk kanel i en skål. Bland det med hænderne til det minder om brødkrummer. Eller vent med smøret og læg det som skiver ud over crumblen. Tag frugtblandingen ud af ovnen og fordel dejen ovenpå. Sæt fadet ind igen og bag i 20-30 min til crumblen er gyldenbrun. Serveres lun med creme fraiche eller endnu bedre – med hjemmelavet kardemommeis. Se opskriften på Kardemommeis.
Rabarbercrumble
Rabarber er en sommerbebuder, som er uundværlig i den flerårige nyttehave. Den er fantastisk i tærter, kager og saft. I rabarbercrumblem kombineres sødmen med syren i en vidunderlig coctail. Har man jordbær i haven giver det en skøn smagskombination, men også mynteblade fra mynter med en mild rund smag såsom fx marokkansk mynte eller lignende er fantastiske i.
Ingredienser:
500 g rensede rabarber
1 ½ dl kokossukker
1/ tsk vanillepulver
1 håndfuld friske mynteblade
150 g fuldkornsmel
1 ½ dl havregryn
1-2 æg (kan udelades)
125 g smør
Fremgangsmåde:
Snit rabarberne i mindre stykker. Læg dem i et tærtefad og mix med halvdelen af sukkeret, vanille og mynteblade. Stil på køl ½ time. Bland de øvrige ingredienser og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af rabarberne og bag i midten af ovnen i ca 25 min ved 150C. Server med creme fraiche.