Blomsterkarse

Saltede frø af tallerkensmækker / blomsterkarse

Disse saltede tallerkensmækkerfrø er en fantastisk erstatning for traditionelle kapers. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige endnu bedre, fordi de lige har en snert af den stærke karseagtige smag tilbage, selv efter saltning.

De kan holde MEGET længe på køl pga. salt lagen.

Brug nogle enkelte i din salat. De ER meget salte.

Opskriften er let, men det tager 3 uger, før de er færdige.

Ingredienser:

  • Frø af tallerkensmækker / blomsterkarse
  • Salt – groft eller flagesalt

Fremgangsmåde:

Pluk frøene direkte fra planten, så de er sprøde og friske. Vej dem og fyld i et syltetøjsglas sammen med salt svarende til halvdelen af vægten fra frøene. Ryst godt rundt, så saltet fordeler sig overalt i glasset og rundt om alle frø. Stil på køl en uge.

Tag frøene frem. Hæld al væsken fra. Tilsæt ekstra salt til at suge evt. overskydende væske. Stil på køl en uge.

Tag frøene frem igen og gentag processen fra ovenfor, hvis der igen er dannet væske. Ellers lad blot stå en uge mere, så er de klar.

Pesto på blomsterkarse

Vi skulle have pizza, men var løbet tør for pesto. Jeg kiggede ude i haven for at se, om der var noget at lave pesto af. – Det var der heldigvis! Selv her langt hen i november står tallerkensmækkerne (eller blomsterkarse, som de også kaldes) med store flotte grønne blade.

Det kom der denne smukke grønne og velsmagende pesto ud af, som første dag kom på pizzaen og næste blev rørt i en grydefuld fuldkornspasta og blandet med grøntsager til en lækker pastasalat.

Ingredienser:

  • 100-150 g tallerkensmækkerblade
  • 130 g parmasanost eller anden fast ost
  • 1 fed hvidlød
  • 50 g mandler
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • saft fra 1/2 citron
  • 2 dl olivenolie
  • salt

Fremgangsmåde:

Star med at riste mandler og kerner. Pil og blend hvidløget. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en ensartet blød masse. Smag til med salt.

Høsttid

August og september er høsttid. Det bugner med bær og frugter i haven. Det er tid til at høste Vindruer, Brombær, Blommer og Figner til børnenes frugtposer – og til Muffins, Syltetøj, Is og fryser.

Det er også nu de små søde ribstomater på friland for alvor modner i en sand farvepalet af hvid, gul, orange og rød. Ud over at bruge dem i salater og madkasser, har jeg i år semitørret nogle i en tørreovn/dehydrator og overhældt dem med solsikkeolie. Herefter får de et par fed Hvidløg og en kvist rosmarin eller andre krydderurter i.

September er desuden den måned, hvor man skal tage frø fra planterne til spisning og til såning næste år. I år er mit første år med pralbønner. De smukke frø skal tørres, lægges i blød og koges før spisning. Planten er flerårig, så den kan overvintres i drivhuset uden for hård frost. Desuden har jeg taget frø fra min Bronzefennikel. De kan tørres, ristes og bruges som krydderi i fx indiske retter, hvor de males i en morter (fennikel er en del af krydderiet karry) eller de kan kommes ved som smagsgiver, når man sylter rødbeder, agurker, asier eller lignende. Jeg kan rigtigt godt lide deres smag, og jeg kommer til at eksperimentere med at bruge dem i det søde køkken i løbet af vinteren.

Jeg høster selvfølgelig også frø til at så i foråret. Særligt tager jeg frø fra mine yndlingstomater og peberfrugter, så jeg har til friland og drivhus næste sommer. Vil du tage frø fra dine tomater, så sprøjt frøene ud på et stykke papir og lad det ligge og tørre nogle dage. Når frøene er helt tørre, kradses de af papiret og gemmes i en lille æske. På samme måde tages nogle peberfrugtfrø ud af frøstanden og tørrer nogle dage på et stykke papir, før de også gemmes i en æske.

Jeg tager også frø fra tallerkensmækker/blomsterkarse og basilikum. – De er så lette at høste frø fra, at det næsten er dumt at købe deres frø. Igen klipper jeg frøstanden af basilikum, når den er afblomstret og lader dem tørre nogle dage, før jeg forsigtigt banker frøene ud af og gemmer. Tallerkensmækkerfrøene høstes før de falder af planten og tørrer nogle dage før de også lægges i æske.