Nem nyttehave

Sødskærm/Spansk kørvel

, , , , , , , , , , , 2 Comments

I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.

Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.

Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.

Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.

Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.

Jordbær

, , , , , , , 2 Comments

Skovjordbær
Jordbær

Juni og starten af juli er jordbærtid. Til den flerårige nyttehave hører både de almindelige jordbær i bede, der skal flyttes hver tredje år og de små søde og aromatiske skovjordbær, som vokser som bunddække rundt omkring i haven. Børnene elsker at finde skovjordbær rundt omkring i havens hjørner og kroge, hvor de villigt spreder sig.

Skovjordbær

Hvis man kan skaffe sig aflæggere af en god gammel sort jordbær, er det klart at foretrække. de er måske mindre, men har mere smag og sødme end fx de store flotte, man ofte finder i butikkerne. De fleste jordbær bliver herhjemme enten hapset direkte fra planten eller brugt i en frisk Koldskål med et drys havregryn eller musli.


Asparges

, , , , , , 2 Comments

Asparges

Asparges er en af de tidligste grøntsager om foråret og kan stikkes (høstes) frem til Skt. Hans. Den er et must i den nemme flerårige nyttehave. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for man kan først begynde at høste, når planten er 5 år. En genvej er dog at købe 3-årsplanter, så der ikke er helt så længe at vente.

Asparges kan godt lide sandet jord og gødning. Det er oprindeligt en strandplante, så har man adgang til tang som gødning er det ideelt. Til gengæld er asparges ikke vilde med konkurrence fra ukrudt, så der skal luges mellem planterne. Her er tangen da også god, da den ved at dække for sollyset til ukrudtet, er med til at kvæle det. Har man ikke adgang til tang, kan anden gødning også anvendes fx er græsafklip også godt til både at gøde planterne og lukke af for sollys til ukrudtet.

Asparges smager skønt både rå som snack, hvor det har en ærteagtig smag. De rå asparges kan også snittes i salat som fx denne Grønkålssalat med rabarberkompot, som er en dejlig forårssalat. Grillet asparges med salt og olivenolie er fantastisk, og har man et stykke bacon eller tørret skinke, kan det også rulles om. Har man ikke en grill, eller er det ikke grillvejr, kan de også sagtens laves på en pande. Og så er der de kogte asparges som fx kan kombineres med Høns i asparges.

Rabarber

, , , , , , , , 1 Comment

Rabarber i forgrunden med jordskok og kvan bagved

Der er ikke mange der ved det, men rabarber er faktisk en grøntsag. Den er dejlig at have i den flerårige nyttehave, da den er ret robust, tåler skygge og skyder tidligt på foråret, når man mest af alt trænger til det.

Mine 2 rabarberplanter står i et højbed inddelt i rum, men sammen med jordskok og kvan. De står ret skyggefuld mellem drivhuset og hækken. Jeg har valgt at have jordbærrabarber, da den ikke er så omfangsrig, og derfor ikke optager så meget plads i min relativt lille køkkenhave. Har man pladsen findes der større sorter. Der findes også både tidlige og sene sorter, så man skal tænke over behov og spørge sig for, inden man køber planter.

Rabarber er skønne i det søde køkken i kager som fx Rabarbercrumble. Men laver man sig en god Rabarberkompot, kan den både bruges som dessert i det søde køkken med ristede havregryn og flødeskum, og i det salte køkken til kød eller som topping på en lækker sprød Grønkålssalat med grønkålsblade fra flerårige grønkålsplanter fx Daubenton.

Løgplanter

, , , , , , , , 5 Comments

Etageløg

Løgplanter er skønne i madlavning og derfor et must i enhver nyttehave. Purløg er fx uendeligt let at dyrke og kræver ikke meget plads. Og så smager der skønt på en æggemad.

Nogle løgplanter som ramsløg får smukke, hvide blomster. Mens andre løgplanter som slangehalshvidløg og etageløg er sjove og dekorative at have i haven.

Etageløg

Som navnet siger, så vokser etageløg i etager. Den danner topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg.

Topløgene kan godt spises, men de er ret små. Derfor foretrækker jeg at høste dem som yngleløg og sætte dem. Og så i stedet bruge de ekstrastængler, som planten sætter i det tidlige forår i siderne af hovedstængler, som man bruger forårsløg. Prøv fx at snitte dem fint i salater eller i squashdeller.

Slangehalshvidløg

Slangehalshvidløg

Som det ses på billedet, danner slangehalshvidløg en top, som først på sommeren ligner en slangehals. Senere dannes et helt hoved fyldt med bittesmå topløg. Disse kan høstes til yngleløg og sættes. Hvert år fordobler løget i jorden feddene, sådan at der det første år, dannes 1 fed, så 2, så 4 osv. Hvis man vil høste hvidløget i jorden er det derfor vigtigt hele tiden at have planter af forskellig alder, således at man hvert år sætter nye yngleløg.

Hvidløgene i jorden er ikke kæmpestore og skal høstes i slutningen af juni/start juli, før skallen om feddene åbner sig. Man kan også vælge bare at lade dem gro i et område – og de er grovillige og spreder sig meget let. Så kan man høste af toppe som smagsgiver i supper og gryderetter . Eller man kan høste stængler og evt. småløg og snitte fint i fx sqauashdeller.

Purløg

Purløg er nemme at dyrke og hører hjemme i et hvert krydderurtebed. De er bedst at høste tidligt på sæsonen for allerede i maj, danner de smukke lilla blomster og stænglerne bliver lidt grovere i det. Man kan dog stadig høste fra de stængler, der ikke har dannet blomster. Der er ikke noget så skønt som purløg på en æggemad eller en æggesalatmad. Og hvis man har havehøns og får mange æg, er det jo helt oplagt.

Forår i haven – med svingende temperaturer

, , , , , , , , , 0 Comments

Abrikos i blomst i Danmark

Wuhuu, så kom foråret endelig, og begejstringen vil ingen ende tage, når man er havemenneske. Men det danske forårsvejr er en spøgefugl. Først en weekend med temperaturer op til 17 grader og solskin, hvor vi har været en hel masse i haven hele familien med forskellige gøremål. Og nu nattefrost og is på hønsenes vand om morgenen.

Det er altid spændende med de svingende temperaturer for lige nu blomstrer abrikostræet. Det står så smukt sydvendt ved vores terrasse, men er selvsagt ret sårbart i blomstringsperioden. Det plejer dog at give nogle frugter på trods af nogle nætter med nattefrost, så vi krydser fingre for, at nogle af frugtsætningerne også klarer det igen i år.

Mandel i blomst i Danmark

For første gang blomstrer vores Mandel også i år. Så med nattefrosten er jeg virkelig spændt på, om vi alligevel skulle være så heldige at få lov at smage vores første hjemmedyrkede mandler i år. Hvor om alt er, så er træets skønhedsværdi, når det står i blomst det hele værd!

Af andre haveglæder her i april skal nævnes, at Artiskokkerne er rykket ud i bedet efter at have stået beskyttet inde i drivhuset vinteren over. De kan sagtens tåle, at temperaturen svinger ned under frysepunktet et par nætter, og det gode ved at få dem ud er, at man ikke selv skal gå og slæbe vand hele tiden, hvis der da kommer regn ind imellem.

I drivhuset har jeg sået nogle nye flerårige kålsorter i år, som jeg er meget spændt på. Der er både en grønkål med krøllede blade, som jeg ikke har prøvet før, som skulle have tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som jeg vil forsøge at stiklingeformere. Denne plante købte jeg som lille og har haft i 5 år, og den har været virkelig stærk i modsætning til nogle frø af samme sort, som jeg købte andetsteds. De vokser godt nok til det første år, men synes ikke i samme grad at danne sideskud. Og efter en hård vinter, hvor de tabte bladene, skød de ikke igen.

Det varme forårsvejr i weekenden gjorde også, at børnene fik mig overtalt til at lave snobrød. Jeg har en rigtig god opskrift som både er nem at lave, flot og smager godt – og så er den selvfølgelig fuldkorn.

Artiskok

, , , , , 2 Comments

Artiskokker, der lige er kommet på friland

Artiskokker har jeg haft i haven i mange år, og både jeg og børnene elsker Kogte artiskokker. De er ret lette at have med at gøre, men fylder selvfølgelig en del. Til gengæld er de meget dekorative med deres tidselgemytter.

Artiskokker er i Danmark ikke 100% vinterhårdføre, men overvintrer fint ude på milde vintre. Man kan evt. dække dem med grankviste, hvis man alligevel har noget, der skal klippes tilbage eller tilovers fra julen (og man tør vente så længe). Eller man kan bruge halm. Vinterdækker man dem, skal man blot huske at fjerne det igen i det tidlige forår, da deres rødder ikke bryder sig om for meget fugt.

Jeg tør dog ikke løbe den risiko, så jeg flytter dem ind i mit Drivhus hvert efterår, når vi har plukket de sidste drivhustomater. Så bliver de plantet ud igen i foråret, før tomater, agurker og de andre drivhusplanter, skal have pladsen igen. Når de alligevel flyttes er der samtidig en anledning for at dele dem, så sideskuddene kan blive til selvstændige planter. At flytte dem ud og ind fungerer godt, og med den beskyttelse artiskokkerne får i drivhuset, overvintrer de fint. Jeg vander dem nogle enkelte gange i løbet af vinteren, hvor der er perioder uden frost, mere behøver de ikke. Når de lige er blevet flyttet, skal de selvfølgelig have lidt vand den første tid.

Flerårig kål, Daubenton

, , , , , 4 Comments

Daubenton

En af mine yndlingsgrøntsager, er kål. Og så er det endda helt fantastisk let at dyrke sin egen flerårige kål. Jeg har i flere år haft Daubenton i min køkkenhave, men det har mest været børnene og hønsene, der har spist af den. Nu er jeg imidlertid kommet i gang med både at bruge de smukke, gule blomster som en fin og smagfuld dekoration i salater. Men også bladene er velsmagende, hvis de bruges på den rette måde. Mest fantastiske er de som svøb i Kåldolmere eller bare Lynstegt på en pande, men man kan også bare lave en straight grønkålssalat, en grønkålssalat med rabarberkompot eller grønkålschips.

Mine kål er sået og plantet ud i køkkenhaven om foråret, og man kan allerede høste blade fra dem i sensommeren. De er lette at passe og grovillige, og så står de med grønne sprøde blade året rundt. Kun ved meget hårde frostperioder visner de tilbage, men skyder beredvilligt igen, så snart foråret melder sig.

Man kan selv tage frø fra planterne, og en god ven siger, at man helt sikkert også kan knibe nogle af de mange sideskud af og lave stiklinger af. Planterne bliver ret store, så alt efter behov, og hvor meget plads man har, vil de fleste nok kunne nøjes med 2-3 planter. Hvis man har høns, kan det være godt med lidt flere, da de elsker de grønne blade om vinteren.

Jeg har mine kål stående i et højbed i fuld sol. Her gror de fint, men de har også ret meget bitterhed. Jeg har sidenhen læst mig til, at de skulle få mindre bitterhed, hvis de i stedet plantes i halvskygge. Derfor er det planen at få etableret i kålbed på siden af huset, hvor der ikke er fuld sol på hele dagen.

Chips af grønkål

, , , , , , , , , , , , , , 2 Comments

Grønkålschips

Ude i haven står selv her om vinteren Daubentonkålen med friske grønne blade. Lige til at plukke af. Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvad jeg egentlig bruger den flerårige Daubentonkål til, som jeg har i haven. Indrømmet, i starten vidste jeg heller ikke selv, hvad jeg kunne bruge den til. Men efterhånden dukker der nogle opskrifter op, som den er super velegnet til.

En af disse opskrifter er grønkålschips. Ok, men hvad bruger man så grønkålschips til? Jeg er selv stødt på det flere gange i salatbare. Selv synes jeg, at disse knasende sprøde, salte bidder er lækre som ekstra tilbehør til aftensmaden sammen med fx et stykke lækkert kød og noget frisk salat. Man kan vælge at lave dem helt enkelt med kun olie og salt. Eller man kan tilføre dem et ekstra pift ved også at dryppe dem med citronsaft og give et drys fx parmasanost. Selv brugte jeg en manchegoost, da det var den, vi havde i køleskabet, og den også har masser af smag.

Ingredienser:

  • En god stor håndfuld grønkålsblade
  • 2-3 spsk rapsolie
  • Et gavmildt drys salt
  • Saften fra en 1/4 citron (Kan udelades)
  • 10-15 g parmasanost (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Start med at skylle bladene og duppe dem tørre. Riv dem så i mundrette stykker. Vend dem med olie og citron. Fordel bladene på bagepapir på en bageplade og giv dem et drys salt og ost. Bag dem i 10-12 min. ved 170 grader. Hold øje, så de ikke brænder på. Spis enten med det samme eller gem i bøtte med tætsluttende låg.

Grønkålssalat

, , , , , , , , , 1 Comment

Grønkålssalat

Jeg elsker grønkål! Ude i haven dyrker jeg selv en flerårig grønkål, så det giver god mening at lave bl.a. denne lækre grønkålssalat.

Ingredienser:

  • 1 pose grønkål, hvis man ikke selv har i haven
  • 100 mandler
  • 5 tørrede figner eller dadler
  • Evt. 2 æbler eller 4-5 friske figner
  • 2 spsk agavesirup
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk rapsolie
  • 2 tsk sennep

Fremgangsmåde:

Start med at skære grønkålsbladene fra stilken. Snit så grønkålen helt fint eller brug en foodprocessor. Fyld grønkålen i en skål. Lav dressingen ved at røre agavesirup, æblecidereddike, olie og sennep sammen og hæld det over grønkålen. Kram grønkålen med hænderne. Skær figner eller dadler i strimler. – Er de meget tørre, så sæt dem i blød i lidt kogt vand et par minutter først. Hæld strimlerne i salaten. Rist og hak mandlerne og drys dem over salaten. Har du friske æbler eller figner, skæres de i mundrette bidder og vendes i. Og værsgo – klar til servering.

1 2 3 4