Med en have, der bugner af krydderurter og bærbuske, er det nemt at plukke og blande sin egen urtete. Da jeg er stor the-drikker, holder jeg dog af at lade bladene trække med en pose sort te for at tilføre den bitre smag og tein, som tilsvarer koffein og altså virker opkvikkende om morgenen.
Ingredienser:
Blade af fx brombær, hindbær og solbær giver frugtsmag og fylde.
Krydderurter af enhver art kan bruges, men jeg synes at fx citronmelisse, sødskærm/spansk kørvel (lakridssmag), anisisop og en god mynte fx marokkansk-, appelsin- eller grapefrugtmynte er gode i theblandinger.
Fremgangsmåde:
Pluk dine favoriturter og bærbuskblade. Tør dem i solen, i buketter under et halvtag eller en dehydrator. Husk at holde styr på, hvor du har hvad.
Når bladene er knastørre, opbevares de i tætsluttende glas indtil brug.
Lav en blanding, du kan lide. Fyld i thesi, hæld kogende vand over og lad fx trække sammen med et brev sort the i ca. 10 min.
Voila en skøn pallette af havens dufte og smage trylles over i din kop.
Min mand og jeg var ude at spise i sidste weekend og fik bl.a. serveret salviechips ovenpå rørt torsk – og uh, de var gode, sprøde og milde i smagen, så det var jeg nødt til at gå hjem og eksperimentere med selv.
Man kan lave chips på alle mulige slags krydderurter – og i øvrigt også på ukrudt – når bare, de har store nok blade.
Chipsene tager ikke mange minutter at lave, smager mildere end friske krydderurter og er fantastiske at servere på fx små forretter eller til et glas hvidvin på terrassen.
Jeg brugte oregano, salvie, bronzefennikel og sødskærm/spansk kørvel, men prøv dig frem – det er smag og behag, hvad man er til.
Ingredienser:
Krydderurter: Fx salvie, oregano, bronzefennikel, sødskærm.
2 spsk olivenolie
Salt
Fremgangsmåde:
Vend krydderurterne grundigt med olivenolien. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt.
Bag dem i ovnen på 160 grader i nogle minutter. Hold hele tiden øje, så de bliver sprøde uden at blive sorte. Vær obs på, at blade i forskellig størrelse og tykkelse ikke skal have lige lang tid, men skal ud efterhånden som de bliver færdige.
Smørstegt spidskål er det rene guf. Her i kombination med den søde gulerod og vendt med den anisagtige krydderurt Spansk kørvel / Sødskærm, så bliver det ikke meget bedre. Server det som tilbehør til et godt stykke kød fx en bøf eller en steg. Jeg serverede det til Hamburgerryg sammen med bønnefritter og en frisk peberrodscreme.
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre tern. Snit spidskålen fint. Steg gulerødderne møre i smør ca 10 min. Tilsæt spidskålen og vend rundt. Lad spidskålen falde sammen og tag så af blusset. Snit Sødskærmen /Den spanske kørvel fint og vend i lige inden servering.
Mit krydderurtebed ligger på havens mest solrige plads helt op ad huset. Det er samtidig her, der er mest læ, og det er derfor sjældent at selv mere sårbare krydderurter som Rosmarin og Estragon fryser bort. Generelt har jeg kun flerårige krydderurter, der kan klare sig i det danske klima i min køkkenhave., men nogle år sår jeg også etårige krydderurter og sætter ud i krukker sommeren over.
Krydderurtebedet er bygget op af store betonfliser. De er måske ikke så kønne, men om sommeren, når planterne breder sig ud til alle sider, ser man dem ikke så meget. Til gengæld er fliserne praktiske. De er skaber terrasser på den skrånende bakke op mod hækken. De er gravet halvt ned, og der er ligeledes gravet halve fliser ned mellem de enkelt bede. På den måde holdes planterne adskilt og har hver deres lille felt. Nogle krydderurter er nemlig mere dominerende end andre og sender gerne lange rodskud under for at overtage nye bede. De mest hidsige som fx Mynte, kan man vælge at have gravet ned i potter uden bund, så de ikke så let slipper afsted med at sprede sig for meget. Desuden danner nogle af fliserne trædesten i bedet, så man let kan komme til alle krydderurter. Ved at dele bedet ind i mindre felter, kan man også tilbyde dem forskellige forhold. Nogle krydderurter som fx Rosmarin vil helst ikke have det for vådt, mens Timian gerne vil have (smukke strand-)sten at klatre henover.
Mit højbed er bygget op, så de mest sårbare planter i forhold til frost er tættest ind mod huset og altså mest i læ og beskyttet mod vind og vejr. Jeg har også forsøgt at have de højeste planter bagerst og ude i siden, så de ikke skygger for de små. Og så nogle af de urter, jeg bruger mest er lettest at komme til.
Det er også en god ide at klippe frøstande af planterne, når de er afblomstret eller om efteråret for at undgå spredning til andre bede og resten af haven. Nogle frøstande som dem fra Sødskærm/Spansk kørvel og Bronzefennikel kan man bruge i madlavningen.
Ud over de mere traditionelle krydderurter som Timian, Citrontimian, Oregano, Salvie, Rosmarin, Esdragon og Purløg, har jeg også Havesyre, Peberrod, Etageløg, Ramsløg, Citronmelisse, Bronzefennikel, Æblemynte og Asiatisk koriander. Tidligere har jeg også haft Lakridsrod, Karryplante og en Romersk kamille, som desværre er gået til. Karryplanten og den romerske Kamille duftede ellers helt fantastisk. Min Lavendel er flyttet om foran huset, så den har fået funktion som prydplante også.
Krydderurterne har flere forskellige funktioner i vores have. Først og fremmest er de meget smukke og tiltrækker mange insekter med deres blomster henover hele sæsonen. De dufter også fantastisk. Nogle af dem spreder dufter helt op på terrassen, andre må man gnide lidt på bladene for at bringe i spil. Børnene elsker at gå og plukke af de friske krydderurteblade og spise. Jeg holder meget af at bruge krydderurterne som smagsgivere i min madlavning. Generelt er de gode i forårssalater, fordi mange af dem skyder tidligt som fx Havesyre, Bronzefennikel, Sødskærm og Ramsløg. Andre igen som Rosmarin og Salvie er stedsegrønne og indbyder til brug hele året.
Med sommervarme og solbær følger selvfølgelig IS. Men før jeg rører den skal den både være af god kvalitet og gerne også blodsukkervenlig. Derfor er jeg nødt til at lave isen selv. Sidste år anskaffede jeg mig en ismaskine, for det letter altså arbejdet en del og giver en lækrere og mere blød is uden krystaller.
Da vi var i Thy tidligere på sommeren, havde Thyis en eskimois på plantemælk til vafler, som min mand kiggede længe efter. Jeg er normalt ikke selv stor fan af eskimois, men da vi har mange solbær i haven, tænkte jeg, at jeg kunne lave en selv, som ville glæde hele familien. Solbær og mørk chokolade er muligvis godt sammen, men et twist af lakrids gør den altså endnu bedre.
Denne is er lavet på en blanding af fløde og mandelmælk, fordi det giver en lidt lettere is end den på ren fløde, men man kan selv variere – og eksperimentere – i det uendelige. I denne opskrift kan man enten vælge at bruge sødskærmssukker, som beskrevet i Syltetøjsopskriften, eller man kan vælge bare at tilsætte rålakridspulver.
I denne is bruger jeg æggeblommer fra vores egne høns. Salmonella skal efter sigende være udryddet fra de danske hønsebesætninger. Tør man ikke bruge æggeblommer fra friske æg, kan man vælge at købe pasteuriserede æggeblommer i stedet. – Jeg synes bare ikke, at jeg har set nogle økologiske i nogen af butikkerne, jeg handler i, og så har jeg det lidt dårligt med det.
Ingredienser:
2,5 dl fløde
4 dl mælk fx mandelmælk
5 æggeblommer
50-100 g kokossukker, alt efter, hvor sød man kan lide isen
stevia fx 1 spsk flydende
2 tsk rålakridspulver eller 4 blade sødskærm
100 g solbær
½ plade mørk chokolade 85%
Fremgangsmåde:
Hvis du bruger sødskærm, så start med at lave sødskærmssukkeret. Ellers giv bær og sukker et hurtigt opkog og skum evt af. Rør lakridspulver i og stil på køl.
Pisk æggeblommer, fløde og mælk i en skål. Tilsæt solbærmassen lidt af gangen og rør det i. Smag til med stevia fx den flydende til du har den sødme, du kan lide. Hak chokoladen, så der stadig er lidt bid i den og vend den så i.
Så er ismassen klar til at komme i ismaskinen, og mums den er god!
I mange år har jeg haft sødskærm stående i mit krydderurtebed. Den har hver sommer stået med sine smukke hvide skærme og sendt lakridsduft ud i min have. Vi har nogle gange brugt den i en spansk tortilla og salat, men den er også god til at give smag til mere smagsneutrale grøntsager som spidskål – også når den er lynstegt som i Lynstegt spidskål og gulerod.
Det er jeg så til gengæld tidobbelt i det søde køkken! Især sammen med Rabarber og mørke Bær som solbær og brombær. Jeg blender den helt fint sammen med kokossukker og så kan den bruges i alt fra Syltetøj over kager som fx Crumble til Is. Det fantastiske ved sødskærm er, at den reducerer syren i bærret. Så ud over at tilføre retten en skøn lakridssmag, kan man således også nedsætte sukkerforbruget.
Det er dejligt med et velassorteret krydderurtebed, hvor man kan gå ud og hente friske smagsgivere året rundt. Min sødskærm har en solrig plads aller øverst oppe ved vandtønden, og her trives den fint. Men det fantastiske med sødskærm er, at den trives både i sol og skygge og ikke stiller nogen specielle krav til jorden den dyrkes i.
Sødskærm skyder tidligt, og har man bær fra sidste år i fryseren, kan man tidligt komme i gang med lakridsdesserterne. De umodne frø kan også bruges – de har en mere intens og sødlig lakridssmag. Faktisk er hele planten spiselig.
Har man ikke selv (plads til) sødskærm i haven, kan den også findes voksende frit i den danske natur. Vær da obs. på, at planten, du plukker, har den kraftige anisduft og smag, da den giftige skantyde ligner den.
Sommer er bærtid og det betyder hos os crumble. Alle bær kan bruges og kombineres, som man bedst kan lide det. Lige nu er det solbærtid, og så havde jeg lige en pose brombær fra sidste år i fryseren. Mørke bær smager godt med noter af lakrids/anis, hvorfor jeg valgte at kombinere bærrene med sødskærm eller spansk kørvel, som det også hedder. Har man det ikke i haven, kan det udelades, men jeg synes, at det tilfører bærrene et skønt twist.
Sødskærm reducerer det sure fra bærrene og kan derfor med fordel også anvendes i en Rabarbercrumble, da det så nedsætter forbruget af sukker i crumblen.
Til toppen af crumblen bruger jeg altid den samme grundopskrift, men varierer i det uendelige med forskellige typer blodsukkervenlig mel og nødder alt efter smag og behag, og hvad jeg lige har stående i køkkenskabet. Man kan også bruge enten smør, peanutbutter eller anden type nøddesmør til dejen. Man kan derfor let gøre crumlen vegansk og glutenfri.
Ingredienser:
300 g brombær
200 g solbær
4 blade sødskærm
1 dl kokossukker
150 g fuldkornsmel. Alternativt sorghum-, boghvede- eller hirsemel for glutenfri.
1½ dl havregryn
1-2 æg (kan udelades
125 g smør
Fremgangsmåde:
Skyl bærrene grundigt og fordel i et tærtefad.
Blend sødskærm og det halve af sukkeret grundigt til en flydende masse i en blender og hæld det derefter over bærrene, som stilles på køl ½ time, så de kan trække med sukkermassen.
Bland de øvrige ingredienser i en skål og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af bærrene og bag i midten af ovnen i ca 25 min. ved 150 grader. Server med creme fraiche.
Jeg har altid syntes af de mørke bær som solbær og brombær går godt med undertoner af lakrids. I år har jeg så endelig fået øjnene op for at bruge min sødskærm eller spansk kørvel, som den også hedder, i denne sammenhæng. De friske blade har en skøn anisagtig duft og smag og er lette lige at blende sammen med kokossukker og bruge til at søde bl.a. syltetøj med.
Jeg søder mit syltetøj med en kombination af stevia og kokossukker for at holde syltetøjet så blodsukkervenligt som muligt. Det smarte ved sødskærm er, at det reducerer den sure smag i bær, således at man kan bruge mindre sukker end ellers.
Jeg er normalt ikke til solbærsyltetøj, men i kombination med sødskærm smager det fantastisk på en FuldkornsbolleFastelavnsbolle eller Pandekage. Har man ikke sødskærm i haven, kan man bruge rålakridspulver i stedet. Jeg tilfører ikke atamon til mit syltetøj, men tager friske eller optøede bær og laver en lille portion syltetøj. Den kan snildt holde sig i køleskabet 1 måned, selvom jeg kun bruger en begrænset mængde (kokos-)sukker.
Ingredienser:
150-200 g solbær
3-4 blade sødskærm eller rålakridspulver
½ dl kokossukker
flydende stevia efter smag
en sjat vand
evt fortykningsmiddel
Fremgangsmåde:
Hæld de friske sødskærmsblade sammen med kokossukker i en blender og blend det til en helt fin masse.
Skyl og rens bær og hæld dem i en lille gryde med en lille sjat vand i bunden. Tilføj sødskærmssukkeret og kog op, så bærrene bliver bløde uden at splatte ud. Skum evt for urenheder. Rør flydende stevia i og smag til. Tilsæt fortykningsmiddel for en tykkere konsistens alt efter smag og behag. Hæld på glas. Opbevares i køleskabet.
