Enhver haveejer, som ønsker at høste sunde, flerårige grøntsager bør have et bed med jordskokker. De er nemme, grovillige og kommer med flot udbytte år efter år. De skal bare hegnes ind, så man ikke får dem i hele haven.
Man kan bare købe sig en bakke store flotte jordskokker i supermarkedet og smide i jorden, så kan man høste i efteråret. Det behøver ikke engang være hele jordskokker, da de sagtens kan gro, selvom de kun er stykker af jordskokker. Jordskokker kan gro i det meste af haven. Mine står fx ret skyggefuldt sammen med rabarber og kvan mellem min hæk og bagsiden af drivhuset, og her trives de fint. Det eneste år udbyttet var forholdsvist lavt, var efteråret 2018 efter den meget tørre sommer.
Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.
Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).
Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.
Vi har den fineste røde salvie, som jeg byttede mig til for år tilbage, stående i vores krydderurtebed. Den står solrigt og relativt beskyttet af fliser tæt ved muren.
Jeg har tidligere haft andre almindelige salvier. De er alle vinterhårdføre, men denne synes at klare de danske vintre endnu bedre og fryser langt mindre tilbage. Bladene er en anelse mindre og rødlige, men duften og smagen er den samme karakteristiske som hos almindelig grøn salvie.
Brug fx salviebladene til lam, til at give smag til dine pandestegte Squash eller lav chips af dem.
Pralbønner er fantastiske vækster, der sås i maj og juni, når der er god varme. De vil gerne stå solrigt. På meget kort tid klatrer de op af, hvad end man tilbyder dem. De får smukke blomster og imponerende store bælge.
Men mange ved ikke, at pralbønner også smager skønt. Bælgen kan koges – som stangbønner – inden selve bønnefrøene er store. Lader man bælgene sidde til de bliver gule, kan de bælges og bønnerne tørres, udvandes og koges som andre bønner. De smager skønt!
Pralbønne er flerårig, hvis den kan overvintres uden hård frost.
Sukkerrod er en flerårig skærmplante, hvor rødderne spises enten rå som gulerødder eller let blancheret på en pande fx sammen med andre grøntsager eller til at afkøle og blande i en salat. De er meget sprøde rå, men bliver lækkert bløde udenpå efter få minutter på panden.
Sukkerrod har et stort rodnet af lange, tynde rødder. Men da man kun høster nogle ganske få rødder pr plante, skal man ikke regne med en kæmpe høst, men nærmere en lille delikatesse som tillæg til de øvrige ingredienser.
Når planten har er et par år gammel graves den op i efteråret. Man tager nogle af de længste og tykkeste rødder fra til madlavningen. Resten af rødderne kan forsigtigt deles med top på og sættes igen til videre formering.
Sukkerrod er letdyrkelig staude som er meget frosttolerant, men har godt af nogle år på bagen før første hørt for længere og tykkere rødder. Den vil gerne gødes godt i foråret.
Sukkerrod har, som navnet antyder, en sød smag og et højt indhold af sukker. Smagen minder lidt om gulerod eller persillerod.
Sandsennep er en vild og flerårig rucola, der er vinterhårdfør i milde vintre eller på beskyttet vokseplads, hvor der ikke bliver for vådt. Den er en busket halvhøj plante og de fligede blade har en dejlig bitter smag, som er skøn i salater. Mine står som bunddække rundt om og under de flerårige kål og der trives de fint.
Rucola har en let bitter, nøddeagtig smag. Brug rucolaen i salater og sandwich eller lav en skøn Rucola-pesto er også en dejlig pesto med masser smag.
Uhh, der er bid i. Peberrod er nordens chili. Som barn syntes jeg at peberrod var ALT for stærkt, men som smagsløgene er blevet dårligere med alderen, er jeg virkelig kommet til at sætte pris på denne skønne smagsgiver af en rodfrugt. Ydermere er peberrod rig på jern, protein og kostfibre, så alt taler for at bruge den til at sætte lidt pift på vinterretterne. Den er tilmed let at dyrke og kan gro i al slags jord. Den kan især godt lide lidt fugtig jord, så den kan sagtens placeres i et skyggefuldt hjørne, hvor andre planter helst ikke gror. Har den det godt, spreder den sig velvilligt, så det kan være en idé at grave den ned i potter med hul i bunden, for bedre at kunne styre dens rødder.
Vild peberrod kan også sankes over hele landet. Den bliver op til en meter høj med store blade, der samles helt nede i roden. Bladene er mørkegrønne, skinnende og har en læderagtig overflade med tydelige ribber. De er aflange med små takker langs bladkanten. Kend peberrod på, at kanten af bladet snor sig om sig selv, så det ser ud som om, det drejer sig en omgang. Vild peberrod har sjældent en lige rod ned, men forgrener og snor sig. Planten får hvide blomster på de høje stilke.
Jeg har mine jordskokker ‘spærret inde’ i et højbed mellem rabarber og kvan. Jordskokker er meget grovillige, og jeg har bare lagt nogle jordskokker fra supermarkedet i jorden for efterhånden snart mange år siden. Mit bed er ca ½ x 1½ m og det passer meget godt til at vi 2-3 gange på en sæson kan lave os en stor grydefuld Jordskokkesuppe, som slår til til aftensmad i 2 dage i vores familie på 4. Jordskokker er også gode bagte og marinerede i en Jordskokkesalat.
Jordskokker bliver ret høje – op imod 2 m på gode år. Mine står klemt inde mellem drivhuset og hækken, men de kan sættes hvor som helst, man har et ledigt hjørne i haven. Dog skal man være opmærksom på, at de gladeligt breder sig og efterlades blot en lille rodstump i jorden skyder den i foråret. På den måde er det en helt fantastisk ydende flerårig rodfrugt, der på relativt lidt plads giver et stort udbytte.
Når jeg har gravet de jordskokker op, som jeg skal bruge, smider jeg en spandfuld hønsemøg på bedet og vender jorden en gang, resten klarer planterne selv.
Tæt ved vores hus har vi plantet en kvædebusk. Kvædebusken (eller lille træ) er en ca 4 m høj æblekvæde. Den producerer hvert år en stor mængde store gule kvæder, som lyser smukt op i haven i sensommeren. Faktisk producerer busken så mange kvæder, at vi har rigeligt at give væk af til andre kvædeentusiaster; – Og den plejer der at være mange af i mit nærområder, så de går som varmt (kvæde-)brød.
Plukker man kvæderne og tager dem med ind i køkkenet eller stuen, spreder sig den skønneste aromatiske duft i hele huset. i Danmark bliver kvæderne ikke så modne, at de bliver bløde i frugtkødet. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges i madretter, bagværk og desserter; – de skal bare have tilført noget sødme.
Det kan være lidt hårdt at skære kvæderne ud og udkerne, men det er hele arbejdet værd. I den meget varme sommer 2018 modnede vores kvæder dog langt mere end vanligt, og man kunne faktisk spise af dem uden at de var forarbejdet først.
Kvæder er skønne sammen med æbler i mos, gammeldags æble(kvæde)kage og Crumble. Hvis man sylter dem i større stykker, kan man med fordel tilsætte lidt æbleeddike, citronskal samt kardemomme og nelliker. De syltede kvædestykker kan bruges i salat, til kød eller på et stykke brød. Ellers er kvæde godt i Nordafrikanske og arabiske retter fx i en marrokansk tagine.
Kvæder indeholder store mængder pektin. Det vil sige, at man ikke behøver tilsætte noget til en Kvædemarmelade for at få den til at tykne.
