Jeg kan godt lide at give min mad lidt kant, at få udfordret mine smagsløg og sammensætte smagsvarianter på kryds og tværs. I det hele taget er jeg glad for krydderier, og jeg har sat mig det mål, at jeg skal blive bedre til at hente ind af alle de skønne ting, jeg har stående lige ude i min have.
Og indrømmet, jeg har ikke været god til at bruge mine smukke lavendelblomster tidligere. Min far har i flere år lavet en skøn lavendelis på yoghurt, men jeg er bare ikke selv kommet i gang. Men lavendlerne går altså usandsynligt godt sammen med brombær i denne syltetøj, og det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg kommer til at bruge dem i det søde køkken.
Ingredienser:
200 g brombær
1 tsk lavendel (vær forsigtig, det smager meget igennem)
½ dl kokossukker
flydende stevia efter smag
en sjat vand
Fremgangsmåde:
Brømbærrene skylles og hældes i en gryde. Lavendelblomsterne males helt fint i en kaffekværn eller lignende. Det er vigtigt at male det til pulver for det er ikke ønskeligt med større stykker blomster i dit syltetøj. Tilsæt lavendelpulver, sukker og en sjat vand til brombærrene i gryden og kog op.
Når bærrene har kogt i nogle minutter kan de evt. moses med en gaffel for at få en mere sammenhængende konsistens i syltetøjet og smagen af lavendel fordelt. Skum syltetøjet og smag til med flydende stevia, så dit syltetøj får den rette sødme. Hæld på glas og opbevar i køleskabet
Ordet dolmer stammer oprindeligt fra Tyrkiet, hvor det er vinblade fyldt med fars, ris og grøntsager, som bliver pakket ind som små pakker og kogt. Mange andre lande i Mellemøsten har tradition for at lave dolmere, og deres indhold kan varieres i det uendelige.
I Norden har der været tradition for at bruge kålblade til at pakke fars ind i. Jeg husker, at jeg som barn besøgte en ældre dame, som viste mig, hvordan hun lavede kålroulader, som hun kaldte det. Det lugtede fælt i hele køkkenet, og jeg har derfor holdt mig langt væk fra at bruge mine kålblade til dolmere. – Lige ind til jeg for nyligt stod og manglede vinblade til vindolmere og fik øje på min Daubentonkål, som stod med de flotteste store blade og nærmest skreg på at blive brugt. Så kastede jeg mig ud i denne udgave af dolmere med kål og perlespelt.
Og det bliver så absolut ikke sidste gang. Jeg tog 10 af de største blade ud fra devisen at jo større blade, des mindre foldearbejde. Dem lavede jeg så kåldolmere af og kogte sammen med mine vindolmere. De lugtede SLET IKKE! Til gengæld var de bløde og lækre og smagte fantastisk.
Jeg har valgt at bruge perlespelt i denne opskrift, men man kan lige så vel bruge vilde ris, fuldkornsris, perlebyg eller perlerug. Perlespelt er ikke fuldkorn, men har et højt indhold af kostfibre og udgør desuden kun en lille del af ingredienserne i denne opskrift. I min opskrift laver jeg dagen forinden en Perlespeltsalat med hytteost og grøntsager, som jeg bruger resten af sammen med oksefars i dolmerne. Det smarte ved at bruge forkogte korn eller ris er, at dolmerne så ikke behøver koge så lang tid. På den måde fordeles arbejdstiden over to dage.
Vælg de krydderier, du bedst kan lide. Jeg har i denne opskrift primært valgt nogle orientalske, hvoraf jeg kun har Slangehalshvidløg og Laurbær som flerårige planter i min have. Men man kan lige så godt gå ud i sit krydderurtebed og plukke sin foretrukne kombination og smage til med. – Det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser. på samme måde kan man tilsætte rosiner og nødder eller kerner alt efter smag, og hvad man nu har i køkkenskabet.
Begynd med at male allehånde og kardemommekapsler i en morter. Fyld farsen i en skål og rør den grundigt med kanel og spidskommen. Riv ingefær i og pres hvidløg i. Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem trække i nogle minutter inden de blandes i farsen. Rist pinjekernerne og bland også dem i. Bland til sidst din Perlespeltsalat fra dagen før i.
Tag kålbladene og overhæld dem med kogende vand i en stor fladbundet gryde og lad dem trække nogle minutter. Hæld vandet fra og læg bladene på et spækbræt. Tag et blad af gangen og læg en lille pølse af farsblandingen på. Fold først siderne ind over, så bunden op og til sidst toppen rundt om. Læg kåldolmerne i panden med lukningen nedad. Når alle dolmere er færdigrullede, skæres tomaterne i skiver og lægges ovenpå. Har mange mange hvidløg, kan man også snitte små skiver af dem ovenpå tomaterne. Til slut lægges laurbærbladene på, der fyldes vand i gryden så dolmerne er dækkede, og en tallerken lægges over til at holde dolmerne nede under vandet. Kog dem i ca 25 min.
Perlespelt er speltkerner, hvor den yderste skal er delvist fjernet og kornet poleret. Perlespelt er derfor ikke fuldkorn, men de har et højt kostfiberindhold og er sunde i ikke alt for store mængder. I denne salat giver de ´bid´, fylde og mætter, men det er de øvrige ingredienser, der fylder mest.
Perlespelten kan udbyttes med perlebyg eller perlerug og deres fasthed går super godt sammen med hytteostens bløde ´kerner´og det sprøde grønne. Salaten er smuk at se på med kombinationen af det hvide, grønne og røde.
Ingredienser:
100 g perlespelt
100 g grønne bønner
½ agurk
1 peberfrugt
3 modne tomater
en håndfuld purløg
200 g hytteost
et drys salt
Fremgangsmåde:
Start med at koge perlespeltkernerne efter anvisningen på pakken og lad dem køle af. De grænne bønner snittes i 4 cm lange stykker og koges i få minutter, så de bevarer noget af deres sprødhed. Stil også dem til afkøling. Imens snittes de øvrige grøntsager og blandes med hytteosten. Vend herefter perlespeltkernerne i, klip purløg i og smag til med salt. Giv salaten et drys purløg på toppen.
Denne broccolisalat har vi egentlig lavet i mange år herhjemme. I starten brugte jeg den kun som tilbehør til en hovedret. Men jeg synes efterhånden, at den gør sig bedre alene til frokost fx sammen med en halv hjemmebagt Fuldkornsbolle.
Jeg elsker jo kål, og denne broccolisalat hører til blandt favoritterne med den dejlige sprøde bacon og de søde rosiner.
Ingredienser:
1 broccolihoved
1 pakke bacon
½ dl rosiner
½ dl solsikkekerner
½ dl creme fraiche
2 spsk rødvinseddikke
1 spsk agavesirup
salt
Fremgangsmåde:
Del broccolien i buketter og skær den yderste skræl af stænglen, så den inderste del også kan deles i mindre bidder. Kog broccolien i letsaltet vand, så den stadig har bid og lad den køle af. Lav dressingen af creme fraiche, rødvinseddike og agavesirup og vend det med broccolien. Kog noget vand og sæt rosinerne i blød i 5 min. inden de tilsættes salaten. Rist solsikkekerner på en pande og rør i salaten. Rist til sidst bacon og pynt salaten med sprødstegt bacon
Jeg synes økologisk mysli er dyrt. Det er også svært at finde et godt produkt, som hele familien synes om. Min mand gider fx ikke kokosflager og børnene sidder og piller græskarkerne og de hele mandler og nødder fra. Selv gider jeg ikke, at der er for mange rosiner i. Til gengæld kan jeg godt lide, at der er lidt bid i min mysli. Børnene vil gerne have sprøde flager (ala cornflakes) i, hvilket ofte er lavet på majs, som jeg slet ikke spiser, da det giver store blodsukkerudsving. Hvorom alt er, så fandt jeg den store krukke frem og spurgte børnene til råds inden jeg gik ud og handlede ind til vores helt egen hjemmeblandede mysli. Det fantastiske er, at man kan variere den fra gang til gang i det uendelige alt efter smag, og hvad man lige har liggende i køkkenskabet.
Børnene spiser mysli næsten hver morgen på et surmælksprodukt, og manden og jeg holder af en lille portion til natmad. Derudover bruger vi det altid til topping til Koldskål. Det er bare meget sundere og mere lækkert end kammerjunkere.
Det vigtigste, når man skal blande en blodsukkervenlig mysli, er at vælge mange nødder, kerner og fuldkornsmærkede gryn og flager, men holde mængden af de tørrede frugter nede, da de indeholder store mængder sukker. Jeg har valgt at kombinere grovvalsede havre-, byg- og ruggryn med fuldkornshvedeflager (branflakes) for at give godt med bid. Derudover valgte børnene ristede hørfrø, solsikkekerner og hampefrø samt ristede og hakkede hasselnødder og mandler. – I år tegner til at blive et ekstra godt nøddeår i haven, så det kommende år kommer nok til at byde på et utal af opskrifter med hasselnødder. Til sidst valgte børnene en kombination af tørret mango, dadler og rosiner, som vi klippede i små stykker.
Ingredienser:
750 g havregryn
400 g ruggryn
400 g byggryn
½ pose branflakes
1 dl hasselnødder
1 dl mandler
100 g hørfrø
150 g solsikkekerner
50 g hampefrø
10 tørrede dadler
10 stykker tørret mango
200 g jumborosiner
Fremgangsmåde:
Start med at blande grynene godt sammen. Rist kerner og frø i nogle minutter. Lad det køle af et øjeblik inden du tilsætter det. Rist så mandler og nødder og hak groft inden du blander dem med resten. Tilsæt rosiner og klip mango- og daddelstykker i. Vend godt rundt. Tilsæt til sidst branflakes og vend forsigtigt rundt. Fyld i tætsluttende beholder, så dine flager beholder deres sprødhed.
I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.
Jordbær, skovjordbær og blåbær
Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.
Ribs og Solbær
Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.
Stikkelsbær og brombær
Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.
Hindbær, vindruer og stikkelsbærkiwi
Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.
Bøffelbær
Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!
Hjemmelavet is er bare det bedste! Og har man ikke en ismaskine, kan jeg varmt anbefale at anskaffe sig en, hvis man som jeg har en have, der bugner af skiftende urter, blomster, bær og frugter hele sommeren igennem. Det er super let at lave en lækker is, og man kan variere og kombinere i det uendelige. På den måde er det muligt at lave meget mere interessante varianter end dem man kan købe i butikkerne.
Det bedste er, at lave bærkompotten lidt i forvejen og en halv time før desserten skal serveres, så sætte ismaskinen i gang (hvis man har en der fryser så hurtigt som min). På den måde kan man servere helt nylavet cremet is. Alternativt kan isen laves i forvejen, fryses ned og så tages op en halv time før den skal serveres til optøning i køleskabet.
Lige nu er det stikkelsbærtid, og især de røde er herhjemme rigtigt søde i smagen i år. Stikkelsbær og vanillie går rigtigt godt i spænd. Jeg forsøger ikke at koge bærrene helt ud, da jeg synes, det er lækkert med store bærstykker i isen. – Noget man ikke så tit får i købeis. Stikkelsbærisen får en dejlig syre, som fx er skøn sammen med et stykke Brownie, men den er også fantastisk dejlig alene.
Tidligere brugte jeg æggeblommer i min is, men efterhånden nøjes jeg faktisk bare med en kombination af fløde og minimælk (eller mandelmælk som er low carb), som jeg synes giver den bedste kombination af fylde og fedme. Jeg søder med en kombination af kokossukker og stevia for – sammen med fløde/mælken – at holde blodsukkerniveauet nede.
Ingredienser:
200 g stikkelsbær
1 dl kokossukker
1½ tsk vanillepulver
2½ dl fløde
4 dl mini- eller mandelmælk
stevia efter smag og behag
Fremgangsmåde:
Start med at skylle og nippe stikkelsbærrene. Giv herefter stikkelsbærrene et opkog sammen med kokossukker og ½ tsk vanilliepulver. Bærrene skal være bløde og splatte lidt ud, men jeg synes isen bliver bedst, hvis de ikke koges helt ud. På den måde får man små stykker af bidder i den søde is. Stil så kompotten til at køle af. Man kan også vælge at lave kompotten dagen før.
Pisk fløden til blødt skum og tilsæt så havremælken lidt af gangen. Herefter vendes vanilliepulver og kompot i blandingen og der smages til med stevia.
Hæld ismassen på ismaskinen og voilá – en halv time efter er der den lækreste cremede stikkelsbæris.
Jeg ved godt, at jeg har skrevet det før, men jeg elsker kål – især, når den er frisk og rå. Er man mere til kogt blomkål, kan man bare vælge, at give den et kort opkog og lade køle af, inden man tilbereder salaten.
Som voksen er jeg så også kommet til at holde forfærdeligt meget af stærke smagsgivere som chili, sennep, wasabi og peberrod. Om det skyldes, at jeg er blevet mere åben og tolerant overfor det hotte, eller bare at smagsløgene er blevet dårligere, skal jeg ikke kunne sige. Men så snart det kun er til de voksne, holder jeg af at snige det ind.
Det fantastiske ved peberrod er, at den gror lige ude i min have, og så kan det jo næsten ikke være lettere. Jeg har ikke været så god til at bruge den tidligere, men efter denne salat, kommer peberrod helt sikkert til at snige sig ind her og der fremover. Har man også æbler i sin have, så er det bare med at komme ud og plukke et par stykker og så ind i køkkenet igen.
Ingredienser:
et blomkålshoved
2 æbler
2 dl creme fraiche
et stykke peberrod
1 tsk agavesirup
lidt salt
Fremgangsmåde:
Skyl blomkålen, skær den i små buketter og fyld i en skål. Skyl æblerne og fjern æbleskroget. Skær dem i mundrette stykker og bland dem med blomkålsbuketterne. Skyl, rens og riv peberroden.
Bland dressingen af creme fraiche, agavesirup, salt og 2 spsk revet peberrod. Vend dressingen med blomkål og æbler.
I mit Drivhus har jeg et efterhånden temmelig stort laurbærtræ, som trives særdeles strålende. Det er så stort efterhånden, at jeg klipper det hårdt tilbage hvert år, for det skyder meget.
Mange ved ikke, at laurbær trives fremragende i et drivhus i Danmark. Den skyder villigt hvert forår og henover sæsonen og fryser kun lidt tilbage om vinteren. Jeg har bare fjernet en flise i midten af mit drivhus og vandet de første par år. Nu har den dybe rødder og skal ikke vandes længere. Den spreder en skøn sødlig, krydret duft i hele drivhuset, når man rører ved den.
Når først man har laurbær i sin have, begynder man at bruge den i meget andet end flæskesteg. Den er skøn som smagsgiver i Suppe og sammenkogte retter i gryde som Quinotto eller i stegeso i ovn som fx Kylling med grøntsager. Eller man kan koge den med, når man laver Kåldolmer og koger ris og grøntsager.
Efter at have gået og kigget lidt på de der ribs, vi har i haven og snakket med nogen, der ikke kunne få brugt alle deres, besluttede jeg at bruge dem i en asiatisk-inspireret marinade. I de asiatiske retter bruges ofte lime til at tilføre syre og smag. Men da jeg jo ikke har lime i min have, men til gengæld store mængder ribs, har jeg i denne opskrift erstattet limen med ribs. Og ribsene går forbløffende godt til den asiatiske marinade.
Ribs har jo en fantastisk evne til at byde ind med både saft og syre, hvilket jo er skønt sammen med andre ingredienser i fx marinader. Denne marinade krydrede jeg med hvidløg fra mine Slangehalshvidløg, chili og Houttynia cordata, som er en vietnamesisk krydderurt med smag henad koriander, jeg har stående i mit krydderurtebed.
Kyllingelårene blev smurt med marinaden, drysset med sesam og lagt på en bund af gulerodsstykker, peberfrugtstrimler og Grønkål i en römertopf og kom i ovnen 1 time.
Ingredienser:
2 kyllingelår
½ pose gulerødder
1 peberfrugt
4 store blade grønkål
1 dl vand
3 store fed hvidløg
3 laurbærblade
½ dl sesamfrø
et drys salt
Marinade:
150 g ribs
2 spsk soya
2 spsk agavesirup
1 fed hvidløg
1 tsk revet ingefær
1 spsk hakket houttynia cordata eller smag til med korriander
chili
Fremgangsmåde:
Først skrælles gulerødderne og snittes i lange relativt tynde stænger. Peberfrugten skylles, kernerne fjernes og peberfrugten skæres i stave. Grønkålen plukkes af stænglerne. Så lægges de klargjorte grøntsager i bunden af en römertopf eller lignende ovnfast fad med låg sammen med hvidløg og laurbærblade.
Ribsene moses med en gaffel, Hvidløg presses i og ingefær rives i. Hak houttynia cordata fint og tilsæt. Tilsæt agavesirup og soya og smag til med chili.
Læg kyllingelårene ovenpå grøntsagerne i dit ovnfaste fad. Pensl med marinaden og drys med sesamfrø. Læg låg på og tilbered i ovnen i ca 1 time ved 200 grader på midterste rille. Tag evt låget af de sidste 10 min for at få en sprød overflade på kyllingelårene.