Konfekt til jul – Havregryns- og Gulerodskugler, blodsukkervenlig

At lave sin egen konfekt er slet ikke så svært, som det kunne lyde. Man kan lave mange forskellige slags smagsbomber i form af kugler, og børnene kan sagtens være med til at trille dem.

Havregrynskugler

Ingredienser:

  • 200 g havregryn
  • 2 spsk usødet kakaopulver
  • 1 dl smeltet kokosolie
  • stevia eller agavesirup i den mængde man kan lide sødheden
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 2 spsk stærkt brygget kaffe
  • kokosmel til at trille havregrynskuglerne i

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne blandes. der trilles kugler som vendes i kokosmelet. Stil på køl.

Gulerodskugler

Ingredienser:

  • 100 g nødder eller mandler
  • 100 g havregryn
  • 200 g gulerødder
  • 150 g dadler
  • 50 g kokos samt lidt ekstra til at trille kuglerne i
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1 tsk kanel
  • Revet appelsinskal
  • Stevia eller agavesirup alt efter, hvor sød en tand man har.

Fremgangsmåde:

Blend nødder/mandler og havregryn til fint mel i en foodprocessor. Hæld over i en skål. Kør gulerødder og dadler i foodprocessoren til det har en blød masse. tilsæt melet og de øvrige ingredienser og giv det en tur mere i foodprocessoren. Form kugler af massen og tril i kokos.

Æbleskiver, fuldkorn

Ude i min have står et fint lille Cox Orangetræ, som laver de dejligste søde og aromatiske æbler. I det tidlige efterår plukker vi æblerne og lægger dem vi ikke spiser med det samme i en kasse, så vi stadig har lækre saftige æbler her i vintermånederne. Og hvad er julen uden æbler? nej, de er ikke til at undvære vel?

Til julen hører især æbleskiverne. Når man så oveni købet har høns, er æbleskiver en ideel måde at få brugt nogle æg på i samme ombæring. Julens anden opskrift er derfor på lækre fuldkornsæbleskiver med små stykker frisk æble indeni som en lille lækker overraskelse. Æbleskiverne kan serveres med Agavesirup, kokossukker eller en sukkerfri syltetøj fra sommerens nedfrosne bær.

Fuldkornsæbleskiver

Ingredienser:

3 æg

4 dl kærnemælk

1 tsk salt

3-4 spsk kokossukker

1,5 tsk bagepulver

1 tsk kademomme

1 tsk vanillepulver

skallen af 1 citron

120 g fuldkornsmel fx fra Spelt eller Durum.

90 g hvedemel

1 æble

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser sammen med citronskallen. Del æg i blommer og hvider. Pisk blommerne med kærnemælken og bland herefter de tørre ingredienser i. Lad dejen hvile i 15 min, Pisk æggehviderne stive, og vend det forsigtigt i dejen. Dryp en smule olie i hvert hul i æbleskivepanden og fyld hullerne 3/4 op med dej. Læg et lille stykke æble i hver. Vend æbleskiverne, når de har dannet en fast skorpe for neden.

Brunkager, fuldkorn

Lækre sprøde fuldkornsbrunkager

Julens krydderier hører helt klart til nogle af mine favoritter. Jeg elsker duften og smagen af kardemomme, nelliker, ingefær og kanel. Jeg har derfor ledt en tid efter en opskrift på fuldkornsbrunkager uden held. Så i stedet begyndte jeg at kigge opskrifter på svenske pepparkakor igennem. Og så har jeg valgt selv at tilføje mandler, så man både får julens skønne krydderier og mandlernes knasen. Man kan selvfølgelig også vælge af købe brunkagekrydderiblanding og tilsætte, men jeg synes smagen bliver meget mere intens af friskmalet kardemomme og nelliker og friskrevet ingefær. Disse småkager er lavet på speltmel, men man kan lige så vel vælge fuldkornsdurummel og almindeligt hvedemel.

Ingredienser

200 g smør

2 dl kokossukker

1 dl agavesirup

3,5 dl fuldkornsspeltmel

2 dl speltmel

1,5 tsk natron

1 spsk stødt kanel

2 tsk revet ingefær

1/2 spsk stødt kardemomme

1 tsk stødt nelliker

2 dl mandler (hakkede)

Fremgangsmåde:

Start med at smutte og hakke mandlerne. Stød så kardemomme og nelliker i morderen og riv ingefæren helt fint. Smelt herefter smøret og tilsæt alle krydderier, kokossukker og agavesirup.

Bland de to meltyper i en skål sammen med natron. Hæld herefter den smeltede smør- og sukkerblanding i og arbejd det sammen til en dej. Tilsæt de hakkede mandler. Hæld dejen i en plastikpose og lad denstå på køl natten over. Tag dejen ud, del den i to og arbejd den blød nok til, at der kan trilles to lige store pølser ca 5 cm i diameter. Rul dem ind i husholdningsfilm. Læg på køl 1 time.

Sæt ovnen på 200 grader. Tag dejpølserne frem. Skær med en tynd skarp kniv helt tynde skiver. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 8-10 min midt i ovnen og lad dem køle af på pladen. De er bløde lige, når de kommer ud, men bliver sprøde, når de køler af.


Kransekagetoppe

Intet nytår og nytårsaften uden kransekage. Her er min opskrift på lækre små sprøde kransekagekonfekter med en blød midte, mums. De er baseret på hjemmelavet marcipan, så lav evt. lidt ekstra og tril til Konfektkugler rullet i lakridspulver.

Ingredienser:
400 g smuttede mandler

1 dl agavesirup

1 spsk flydende stevia

1 tsk vaniljepulver

2 æggehvider

2 dl kokossukker

1 1/2 plade (150 g) mørk chokolade min 70 % og gerne mørkere fx med appelsinsmag

Evt pynt

Fremgangsmåde:

Start med at smutte mandlerne. Blend dem herefter til marcipan sammen med vaniljepulver, agavesirup og stevia. Hæld massen i en skål og bland med hænderne æggehvider og kokossukker i. Tænd ovnen på 200 grader. Fyld i sprøjtepose og sprøjt små toppe ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i midten af ovnen i ca 10 min til toppene er gyldne på toppen. Lad afkøle imens du smelter chokoladen. Dyp toppenes bund eller top i chokoladen og sæt på køl, så det stivner. Dypper du toppen, kan du strø noget pynt på som mandelflager, sukkerkugler eller flormelis.


1


Ønsker

Estrid

  • Fotoprinter
  • Hårelastikker
  • Krea-ting
  • Cykel
  • Toilettaske
  • mobil
  • huller i ørene og øreringe
  • hoodies str 140
  • Løse jeans str 140
  • termoflyverdragt str 140
  • Halskæde fx Thors hammer i sølv
  • ringe i sølv
  • Elverører
  • Rygskjold (ski)
  • Bitzee interaktive, magiske kæledyr

Vilfred

  • Rollespilsvåben, skjold, …
  • Bitzee interaktive kæledyr
  • Rygsæk til sport 20-25 l
  • Spejderkasket og -sangbog
  • cykel
  • Vandrerygsæk 50 l fx damemodel i grøn, blå, rød eller lignende
  • toilettaske
  • gamercomputer
  • Rygskjold (ski)

Mette

  • projekttaske med lomme til et enkelt strikkeprojekt
  • Løbesokker str 39
  • Gode mousserende vine, cidre eller likører
  • chokolade
  • Marsvinetur fra Øresundsakvariet i Helsingør
  • Rundt cabaretfad – gerne 50’ermodel med træfad og krystalskåle a la dette: http://frusommers.blogspot.com/2012/02/cabaretfad-med-glasskale.html?m=1
  • Workshop med familien fx flødeboller, glutenfrit brød, slik eller lignende.
  • Narnia-bøger fra nr. 6 og 7.
  • Hjemmesko i filt/kogt uld str 39: https://www.plantorama.dk/produkter/hjemmesko-hoej-lysegraa-38/3013066175?gad_source=1&gclid=CjwKCAiAvdCrBhBREiwAX6-6UvM6_4nApbXqX5b47D3urUWq-GDev1mXQ15NZvLYyEe5A9wf8Sby3xoCkpIQAvD_BwE
  • T-shirt str S: https://shop.drc.ngo/products/womens-rights-are-human-rights-1

Jacob

Tøj (L):

Godt til ganen:

  • Hvid portvin/”appelsinvin”: Reserve Lágrima Port
  • Venezuelansk rom: Diplómatico eller Pampero
  • Chokolade!