Rabarberkompot

Rabarberkompot

Rabarberkompot er det letteste at lave og smager super godt sammen med fx kylling i det salte køkken, hvor den tilfører retten både sødme og syre. Rabarberkompotten er også dejligt i salater fx en grønkålssalat. Og sidst, men ikke mindst, kan kompotten bruges i det søde køkken i kager, vendt med flødeskum i en Lagkage, i is eller som topping på yoghurt eller sommerens koldskål.

Rabarber indeholder oxalsyre og er syrlige fra naturens side. Derfor har de brug for at få tilført noget sødme. I denne opskrift bruger jeg en blanding af kokossukker, som er mere blodsukkervenligt end almindeligt sukker, og stevia, som søder rigtigt meget og ikke indeholder kulhydrater. På den måde får jeg en mere blodsukkervenlig udgave af kompotten som bestemt ikke går på kompromis med smagen.

Ingredienser:

  • 500 g rabarber
  • 3 spsk kokossukker
  • 2 spsk flydende stevia
  • 1 vanillestang.

Fremgangsmåde:

Skær bladene af rabarberne. Rens, skyl og skær stænglerne i passende stykker. Hæld rabarberstykkerne i et ildfast fad.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud med en kniv og bland med en skemuld sukker. Vend sukker, sukker-vaniljeblanding og stevia med rabarberstykkerne. Dæk med sølvpapir og bag i ovnen i ca 15 min. ved 200 grader. Stil kompotten på køl og lad den trække et par timer.

Rabarberkompotten er dejlig i det salte køkken til kylling. Den er også god i salater, hvor den tilfører den sødme og syre, man ellers vil bruge dressing til. I det søde køkken er den ideel i kager eller som topping på yoghurt og Koldskål.

Grønkålssalat med rabarberkompot

Grønkålssalat med rabarberkompot

Haven bugner af de lækreste grøntsager lige nu, hvor foråret står på sit højeste. Grønkålen skyder for alvor i de varme aprilsdage og blomster kan også nippes af og drysses over salater for at give et ekstra indbydende udtryk. Rabarberne er skudt i vejret. Mange ved ikke, at rabarber er en grøntsag, fordi de oftest bruges i det søde køkken til kager og marmelade, men de er faktisk også skønne som et syrligt pift i det salte køkken.  I løbet af maj titter de første asparges op. De smager fantastisk som søde ærter og er dejlige i sprøde salater frem til skt. Hans.

I denne opskrift er rabarberne lavet til en lækker kompot, som tilfører salaten både sødme, syre og saft. Det passer rigtigt godt sammen med de sprøde grønkålsblade og den fede feta. Valnødderne giver knas, men kan også udbyttes med fx mandler. Har man friske asparges i sin have, kan de også med fordel snittes i. Ligesom friske krydderurter efter smag og behag kan klippes over og vendes i.

Ingredienser:

  • En god håndfuld grønkålsblade
  • 4-5 stængler friske asparges
  • ½ dl rabarberkompot
  • ½ blok feta
  • 1 håndfuld valnødder
  • evt. friske krydderurter

Fremgangsmåde:

Start med at skylle og hakke grønkålen og fyld den i en skål. Knæk den nederste del af aspargesene. Snit dem i 1 cm lange stykker og bland med kålen. Skær fetaen i mundrette stykker og vend i. Rist valnødderne og drys over salaten og top til sidst med rabarberkompot. Friske krydderurter eller kålblomster kan drysses over salaten.

Ramsløgstzatziki

Ramsløgstzatziki

Super let opskrift. Meget velsmagende og knap så skrap i smagen som almindelig tzatziki. Derfor meget børnevenlig. Der skal bruges en ret stor mængde ramsløg, for at de kan smages. Dette er en stor portion, som er velegnet til fx påskebordet. Jeg serverede den sammen med ramsløgsdeller og rå rødbedesalat.

Ingredienser:

  • 1 agurk
  • 1 stor håndfuld ramsløgsblade
  • 1-2 dl creme fraiche alt efter, hvor flydende man kan lide det
  • drys salt efter smag og behag

Fremgangsmåde:

Start med at rive agurken groft. Drys med salt og lad det stå i køleskabet og trække, mens du skyller og hakker ramsløget fint. Pres så så meget væske ud af agurkesalaten som muligt. Bland med ramsløg og creme fraiche og server.

Ramsløg

Lige nu kan man sanke de lækreste ramsløg i de danske skove landet over. De er lette at genkende og har en duft og smag, der minder lidt om en blanding af løg og hvidløg. Jeg har valgt også at have dem i et bed i haven, så der er let adgang til dem her i foråret.

Man må ikke tage hele rodplanter med hjem fra skoven, men man kan købe frø og selv så. – Eller evt. hente frø i skoven, når blomsterne er afblomstrede. De er ret såvillige og spreder sig gladeligt. Til gengæld har de en ret kort periode før de visner bort og kan derfor sagtens dele bed med andre planter, som enten er flerårige eller først kommer senere.

Mine børn synes, at rå hvidløg er ret skrappe i smagen, og her kan ramsløg være en god erstatning i retter. Prøv fx Ramsløgsfrikadeller eller Ramsløgstzatziki.

Salat med grønne bønner, tomat, mozarella, chorizzo og pesto

Salat med grønne bønner, mozarellaost og pesto

Børnene er glade for grønne bønner, så det benytter jeg mig af og til af med denne salat bestående af grønne bønner, tomat, mozarella – eller feta – og vendt i en tomatpesto. Denne gang havde vi også lige nogle andre bønner, der skulle bruges. Og for at gøre den til et helt måltid i sig selv valgte jeg også at tilføje en spansk chorizzopølse i tynde skiver og nogle lækre oliven. På toppen fik den et drys af Ristede græskarkerner. Har man mange tomater i haven om sommeren, kan man vælge selv at lave sin tomatpesto.

Børnene er egentlig ikke kræsne. De kan bare bedst lide, at tingene ikke er blandet sammen på forhånd. Derfor laver jeg ofte salaterne som en minibuffet, hvor man selv kan bestemme mængden af de forskellige dele og sammensætte efter ønsker. På den måde kan de let overskue, hvad der er at vælge imellem.

Ingredienser:

  • 500 g grønne bønner
  • 2 bøtter minimozarella eller 1 bøtte feta
  • 8 cherrytomater
  • 5 soltørrede tomater
  • en rest kidney og sorte bønner (kan udelades)
  • 1 glas oliven
  • 50 g græskarkerner
  • Rød pesto
  • ½ chorizzopølse

Fremgangsmåde:

Start med at koge de grønne bønner i ca 5 min. De må gerne have lidt bid. Lad dem køle af, mens du blander de øvrige ingredienser. Kog lidt vand og sæt de tørrede tomater i blød i 5 min. Skær dem herefter i tynde strimler. Skyl tomater og skær dem i halve. Rist græskarkernerne på en pande eller lav Ristede græskarkerner helt fra bunden selv og brug derefter panden til at riste chorizzopølsen af. Hæld vandet fra olivenene. Anret det hele enkeltvis i små skåle eller i en stor.

Gulerodssalat

Gulerodssalat

Foråret er over os, og de aller sidste rynkede vinteræbler lå nede i skuret og kiggede på mig. Herhjemme forsøger vi at bruge alt mad og ikke smide noget ud. Æblerne fejlede intet. De havde stadig en fantastisk intens sød nøddeagtig smag. Kønne var de bare ikke længere at se på. Derfor blev de tryllet til en klassisk råkostsalat sammen med resten af en pose gulerødder.

Gulerodssalat er altid en sikker vinder hos børnene, så jeg laver rigeligt, så der også er til madpakkerne til os alle dagen efter.

Ingredienser:

  • 800 g gulerødder
  • 2 store æbler – eller et utal af små ildrøde pigeoner
  • 1 appelsin
  • ½ dl rosiner
  • 75 g solsikkekerner
  • Evt. en spsk agavesirup, hvis man gerne vil have det sødere

Fremgangsmåde:

Skræl gulerødderne og fjern bunden. Riv dem groft på et rivejern ned i en skål. Skyl æblerne og riv også dem groft på et rivejern ned i skålen, så kun kernehuset er tilbage og kasseres. Pres en appelsin og hæld saften over salaten. Sæt rosinerne i blød i kogt vand et par minutter, inden de også tilsættes. Vend evt lidt agavesirup i, hvis du synes salaten skal være sødere. Rist solsikkekerne på en pande og drys dem over.

Forår i haven – med svingende temperaturer

Abrikos i blomst i Danmark

Wuhuu, så kom foråret endelig, og begejstringen vil ingen ende tage, når man er havemenneske. Men det danske forårsvejr er en spøgefugl. Først en weekend med temperaturer op til 17 grader og solskin, hvor vi har været en hel masse i haven hele familien med forskellige gøremål. Og nu nattefrost og is på hønsenes vand om morgenen.

Det er altid spændende med de svingende temperaturer for lige nu blomstrer abrikostræet. Det står så smukt sydvendt ved vores terrasse, men er selvsagt ret sårbart i blomstringsperioden. Det plejer dog at give nogle frugter på trods af nogle nætter med nattefrost, så vi krydser fingre for, at nogle af frugtsætningerne også klarer det igen i år.

Mandel i blomst i Danmark

For første gang blomstrer vores Mandel også i år. Så med nattefrosten er jeg virkelig spændt på, om vi alligevel skulle være så heldige at få lov at smage vores første hjemmedyrkede mandler i år. Hvor om alt er, så er træets skønhedsværdi, når det står i blomst det hele værd!

Af andre haveglæder her i april skal nævnes, at Artiskokkerne er rykket ud i bedet efter at have stået beskyttet inde i drivhuset vinteren over. De kan sagtens tåle, at temperaturen svinger ned under frysepunktet et par nætter, og det gode ved at få dem ud er, at man ikke selv skal gå og slæbe vand hele tiden, hvis der da kommer regn ind imellem.

I drivhuset har jeg sået nogle nye flerårige kålsorter i år, som jeg er meget spændt på. Der er både en grønkål med krøllede blade, som jeg ikke har prøvet før, som skulle have tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som jeg vil forsøge at stiklingeformere. Denne plante købte jeg som lille og har haft i 5 år, og den har været virkelig stærk i modsætning til nogle frø af samme sort, som jeg købte andetsteds. De vokser godt nok til det første år, men synes ikke i samme grad at danne sideskud. Og efter en hård vinter, hvor de tabte bladene, skød de ikke igen.

Det varme forårsvejr i weekenden gjorde også, at børnene fik mig overtalt til at lave snobrød. Jeg har en rigtig god opskrift som både er nem at lave, flot og smager godt – og så er den selvfølgelig fuldkorn.

Artiskok

Artiskokker, der lige er kommet på friland

Artiskokker har jeg haft i haven i mange år, og både jeg og børnene elsker Kogte artiskokker. De er ret lette at have med at gøre, men fylder selvfølgelig en del. Til gengæld er de meget dekorative med deres tidselgemytter.

Artiskokker er i Danmark ikke 100% vinterhårdføre, men overvintrer fint ude på milde vintre. Man kan evt. dække dem med grankviste, hvis man alligevel har noget, der skal klippes tilbage eller tilovers fra julen (og man tør vente så længe). Eller man kan bruge halm. Vinterdækker man dem, skal man blot huske at fjerne det igen i det tidlige forår, da deres rødder ikke bryder sig om for meget fugt.

Jeg tør dog ikke løbe den risiko, så jeg flytter dem ind i mit Drivhus hvert efterår, når vi har plukket de sidste drivhustomater. Så bliver de plantet ud igen i foråret, før tomater, agurker og de andre drivhusplanter, skal have pladsen igen. Når de alligevel flyttes er der samtidig en anledning for at dele dem, så sideskuddene kan blive til selvstændige planter. At flytte dem ud og ind fungerer godt, og med den beskyttelse artiskokkerne får i drivhuset, overvintrer de fint. Jeg vander dem nogle enkelte gange i løbet af vinteren, hvor der er perioder uden frost, mere behøver de ikke. Når de lige er blevet flyttet, skal de selvfølgelig have lidt vand den første tid.

Snobrød, fuldkorn

Så blev dette års snobrødssæson officielt skudt i gang herhjemme, da forårstemperaturerne i weekenden nåede op på 17 grader og solen skinnede. Børnene var henrykte!

Denne snobrødsudgave er både fuldkorn, dejlig let og smidig at arbejde med, og så smager den også godt. Når man så samtidig tilføjer 2 spsk rødbedesaft, så den bliver flot lyserød eller en god håndfuld spinat, så den bliver flot grøn, så bliver alle børn lykkelige. Hvis man passer på sin vægt, kan man jo nøjes med selv kun at spise en ½.

Ingredienser:

  • 500 g fuldkornshvedemel
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 brev tørgær (hvis man laver det aftenen i forvejen og langtidshæver det koldt, kan man nøjes med halvdelen)
  • 4 dl mælk eller plantemælk
  • 3 spsk rapsolie
  • 2 spsk rødbedesaft fra et glas syltede rødbeder eller en stor håndfuld friske spinatblade.

Fremgangsmåde:

Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål. Mål mælken af og bland rødbedesaften heri inden det tilsættes, så får dejen en mere ensartet lyserød farve. Hvis du ønsker grønne snobrød, så blend spinaten med mælken inden det tilsættes. Tilsæt så rapsolie og ælt dejen grundigt til den er smidig og glat. Er dejen for klistret, så tilsættes lidt mere mel. Dæk skålen til med et fugtigt klæde, og lad den hæve i 1 time. Og så er dejen klar til at blive trillet til lange pølser og viklet om snobrødspindene.

Ovnbagte rødbeder med kanel og spidskommen

Bagte rødbeder med kanel og spidskommen

Denne opskrift er såre enkel, men smager bare helt fantastisk. Enten som tilbehør til et godt stykke kød. Eller som del af en større (vegetar-)buffet fx med en yoghurtdressing.

Den tager ikke lang tid at bikse sammen, men skal helst have en god tid i ovnen. Mens rødbederne klarer sig selv i ovnen, kan man så med fordel bruge tiden på at tilberede resten af måltidet.

Ingredienser:

  • 2 store rødbeder
  • 1 tsk rapsolie
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk agavesirup (hvis man gerne vil fremhæve rødbedernes sødme)

Fremgangsmåde:

Start med at skrælle rødbederne og skær dem i 1 cm x 1 cm tykke strimler. Fyld dem i et ildfast fad. Hæld rapsolie og agavesirup på og vend med spidskommen og kanel. Sæt rødbederne i en forvarmet ovn på 175 grader og bag dem i ca. 50 min. Vend dem gerne rundt et par gange undervejs for jævn afbagning.