Rugbrød med gulerod og surdej, fuldkorn

Ingredienser:
- 1000 g rugmel
- 400 g fuldkornshvedemel
- 400 g rugkerner
- 15 g tørgær
- 40 g salt
- 350 g ung Surdej (hvede eller rug)
- 1 l lunkent vand
- 3 store gulerødder
Fremgangsmåde:
Tag din Surdej frem fra køleskabet et par dage før brug. Giv den lidt ekstra mel og vand og lad den stå lunt på køkkenbordet og komme i gang igen.
Riv gulerødderne. Bland alle ingredienser sammen og ælt dejen godt – evt. i en røremaskine. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 2 timer. Smør 4 små rugbrødsforme på ca 1,2 l med rapsolie og fyld dejen i. Lad brødene hæve i yderligere 1 ½ time.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Sæt brødene ind og skru ned på 180 grader. Bag brødene i 1 time og 15 min.