Persille er uundværligt i køkkenet, men de almindeligt kendte sorter kruspersille og bredbladet persille er desværre kun toårige.
Derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg for nogle år siden i 2019 læste om den specielle flerårige persille fra Christiansø. Siden har jeg prøvet at få fat i frø, hvilket endelig er lykkedes i år (2022).
Frøene er spiret fint og nu plantet ud i bed, og så er jeg spændt på, om de bliver ved med at komme hvert forår fra nu.
Pralbønner er fantastiske vækster, der sås i maj og juni, når der er god varme. De vil gerne stå solrigt. På meget kort tid klatrer de op af, hvad end man tilbyder dem. De får smukke blomster og imponerende store bælge.
Men mange ved ikke, at pralbønner også smager skønt. Bælgen kan koges – som stangbønner – inden selve bønnefrøene er store. Lader man bælgene sidde til de bliver gule, kan de bælges og bønnerne tørres, udvandes og koges som andre bønner. De smager skønt!
Pralbønne er flerårig, hvis den kan overvintres uden hård frost.
Sukkerrod er en flerårig skærmplante, hvor rødderne spises enten rå som gulerødder eller let blancheret på en pande fx sammen med andre grøntsager eller til at afkøle og blande i en salat. De er meget sprøde rå, men bliver lækkert bløde udenpå efter få minutter på panden.
Sukkerrod har et stort rodnet af lange, tynde rødder. Men da man kun høster nogle ganske få rødder pr plante, skal man ikke regne med en kæmpe høst, men nærmere en lille delikatesse som tillæg til de øvrige ingredienser.
Når planten har er et par år gammel graves den op i efteråret. Man tager nogle af de længste og tykkeste rødder fra til madlavningen. Resten af rødderne kan forsigtigt deles med top på og sættes igen til videre formering.
Sukkerrod er letdyrkelig staude som er meget frosttolerant, men har godt af nogle år på bagen før første hørt for længere og tykkere rødder. Den vil gerne gødes godt i foråret.
Sukkerrod har, som navnet antyder, en sød smag og et højt indhold af sukker. Smagen minder lidt om gulerod eller persillerod.
Nine star er en flerårig kålplante, som laver små hvide broccoli om foråret. Planten er stor og fylder meget. Min står i højbed i fuld sol.
Klip de små broccoli af og spis dem rå i salater eller lynsteg dem i lidt olivenolie. De er meget sprøde og lækre i smagen.
Mit drivhus har flere funktioner. Det fungerer både som planteeksperimentarium, til fødeproduktion, men også som et haverum til afslapning i varme, tørre omgivelser. Derfor har jeg et lille bord og 2 stole placeret i det ene hjørne. Det er et skønt sted lige at trække sig lidt tilbage og nyde haven og fuglene fra. Børnene holder også af at sidde og snitte derude.
Drivhuset er placeret centralt i min køkkenhave, hvor det har sol formiddag og aften, men skygge en periode henad eftermiddagen, så planterne ikke bliver brændt helt af. Det stod allerede i haven, da vi købte huset, så jeg har designet køkkenhaven rundt om det. Jeg bruger både mit drivhus til flerårige nytteplanter som Laurbær, Vindrue og mynter i krukker og til etårige drivhusafgrøder som tomat, agurk og peberfrugt. Det dejlige ved at have krydderurter som mynte i drivhuset er – ud over at flere af de sarte myntesorter ikke klarer sig så godt i de hårde vintre – at man næsten hele året kan hente friske blade ind til at bruge i salater som fx Rødbedesalat.
I foråret forspirer jeg og har småplanter fra roddelinger og stiklinger i drivhuset, som en børnehave klar til udplantning i køkkenhave, have og til at forære væk. I vinterhalvåret flytter jeg planter som Artiskok og pralbønne ind i drivhuset for at overvintre dem i mindre udsatte omgivelser, hvis vinteren bliver meget hård.
I vores have har vi 2 slags æbletræer: et enkelt Cox orange træ samt et espalier med tre Ildrød pigeon, der danner ramme om en lille terrasse, vi har på siden af huset og giver skygge på meget varme sommerdage. Træerne er valgt for deres skønne smag. Jeg elsker simpelthen Cox orangens sødme og de små ildrøde pigeoners lidt nøddeagtige smag. Ildrød pigeon er samtidig smukke med den flotte røde farve og pynter at hænge op fx på juletræet eller i vinduet.
Begge sorter er sene og gode at gemme til vinteren. Vi plukker Ildrød pigeon i september og lægger dem på havebordet, hvor vi går og vender dem, så de får den karakteristiske røde farve på alle sider. Herefter pakkes de i kasser og stilles koldt, men frostfrit i vores skur. Her holder de sig fine indtil en gang i foråret, hvor de begynder at blive rynkede. Vi tager af dem løbende og bruger i næsten alle vores Salater, da frugt tilfører salater både sødme og karakter.
Cox orange plukkes også i september og frem til oktober, når de får den karakteristiske orange farve. Herefter lægges de i kasser og gemmes koldt, men frostfrit. De holder ligesom Ildrød pigeon til hen på foråret og er måske endnu mere oplagte at bruge i salater, fordi de er større og dermed lettere at håndtere. Som med Ildrød pigeon gælder det, at de skal plukkes før de er modnet helt færdige og så modne det sidste nogle dage i kasser for at få mest mulig smag og sødme. Cox orange er også gode i Æbleflæsk.
Nogle af æblerne juicer vi også, gerne i kombination med Druer. Jeg har også købt en dehydrator, så vi kan tørre æbler til børnenes frugtposer, men det gør jeg mest med de sommeræbler, som jeg henter ved gode venner, da de ikke har ret lang holdbarhed.
I vores have har vi plantet mange forskellige bærbuske, så der er bær hele sommersæsonen igennem. De står i et hævet bælte midt gennem haven i overgangen mellem de høje træer bagerst i haven og græsplænen forrest i baghaven. På den måde er de med til at inddele haven i de skyggefulde rum bagerst i vores miniskov og de solrige områder ved køkkenhaven og tættere på huset.
Mange af vores bær såsom Skovjordbær og blåbær bliver spist direkte fra buskene, når vi er i haven – især børnene nyder den luksus at kunne fylde munden med de små, sødmefyldte vitaminbomber. Men jeg sørger også for at plukke løbende til at fryse ned og lave blodsukkervenlige kager, is og Syltetøj. Og så er der som regel også nok til at venner kan hente og fuglene kan tage deres del. Hønsene slutter af med at samle alle de nedfaldne bær op sidst på sæsonen.
Når Jordbærrene er færdige er Ribs og Solbær klar. Ribs bruger jeg primært i det salte køkken til Salat og Marinade. Men faktisk er det mit yndlingsbær at spise direkte fra busken – jeg elsker de små syrligheder. Solbær derimod bruger jeg både i det salte og det søde køkken. I det salte køkken er de skønne i en Salat sammen med søde rødbeder. I det søde køkken går de perfekt sammen med noter af lakrids og anis. Selv holder jeg mest af dem i IS og Crumble – gerne i følgeskab med andre bær, mens min mand er glad for Solbærsyltetøj.
Når det er på det sidste med Solbær og Ribs, begynder Stikkelsbærrene at få farve og sødme. Vi har både gule og røde, men som voksen synes jeg bedst om smagen af de røde, og de er også flotte i crumble eller Is. Ikke så snart er de sidste Stikkelsbær spist før Brombærrene begynder at modne på de Tornfrie brombærbuske. Brombærsyltetøj er ubetinget min favorit-syltetøj. Sådan har det været siden jeg som barn var med min far ude at sanke Brombær i Mols bjerge og fik syltetøj serveret på hjemmebagt brød og ymer, mums. Men Brombær er også skønne i bagværk som Muffins og Crumble og i Is.
Sidst på sæsonen kommer Hindbærrene. Det er godt at vælge sene sorter, da de ikke angribes af orm om efteråret. Vores Hindbær giver lidt allerede i juli og august, men først i september og oktober, kommer der mange. Her sidst på sæsonen er der også mange Vindruer i drivhuset. Og først her modner Stikkelsbærkiwierne der kravler op af mit hegn på siden af huset.
Faktisk har jeg også en Bøffelbærbusk i haven. Det var en stikling, jeg fik dengang, jeg havde bier. Den skulle efter sigende være en biernes yndlingsbusk. Min er ikke så stor endnu, men den sætter knagme mange bær henimod september. Jeg fandt nogle opskrifter på gele på amerikanske og canadiske hjemmesider, hvor busken er hjemmehørende. Og jeg har prøvet at lave gele af den et enkelt år, men gele er ikke min store specialitet, og da bærrene har meget store kerner indeni, er det svært at lave meget andet af dem. Men måske jeg engang vil prøve at kaste mig ud i chutney eller is, smagen fejler i hvert fald ikke noget!
Der er ikke mange der ved det, men rabarber er faktisk en grøntsag. Den er dejlig at have i den flerårige nyttehave, da den er ret robust, tåler skygge og skyder tidligt på foråret, når man mest af alt trænger til det.
Mine 2 rabarberplanter står i et højbed inddelt i rum, men sammen med jordskok og kvan. De står ret skyggefuld mellem drivhuset og hækken. Jeg har valgt at have jordbærrabarber, da den ikke er så omfangsrig, og derfor ikke optager så meget plads i min relativt lille køkkenhave. Har man pladsen findes der større sorter. Der findes også både tidlige og sene sorter, så man skal tænke over behov og spørge sig for, inden man køber planter.
Rabarber er skønne i det søde køkken i kager som fx Rabarbercrumble. Men laver man sig en god Rabarberkompot, kan den både bruges som dessert i det søde køkken med ristede havregryn og flødeskum, og i det salte køkken til kød eller som topping på en lækker sprød Grønkålssalat med grønkålsblade fra flerårige grønkålsplanter fx Daubenton.
I går opdagede jeg nogle kviste frisk mynte i en af mine store potter i drivhuset. Wow, vi er kun i slutningen af februar! Da jeg samtidig vidste, at der var rødbeder i køleskabet, måtte jeg bare lave yndlingssalen over alle yndlingssalater.
Den er en sand vitaminbombe og består i al sin enkelhed af tern af kogte rødbeder, fetaost og æbler. Hertil en lille pose af sommerens solmodne solbær og et drys af ristede valnødder. Når muligheden er der tilføjer jeg finthakket mynte og overhælder salaten med den lækreste dressing.
Salaten kan eneten laves om sommeren med grønt, bær og frugter direkte fra haven. Eller endnu bedre som vintersalat, hvis man har husket at gemme æbler og fryse solbær ned. På denne tid, trænger man virkeligt til et vitaminboost og en reminder om sommerens sol og haveglæder. Bon appetit!
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Start med at tage solbær op af fryseren om morgenen. Kog rødbederne med skræl på i ca 30 min alt efter størrelse, så de stadig har lidt bid. Imens rødbederne koger tages kernehuset ud af æblerne og de snittes i tern og hældes i en skål sammen med de optøede solbær. Fetaen skæres også i tern og hældes i skålen. Valnødderne ristes og dressingen bestående af agavesirup, balsamicoeddike og olivenolie røres sammen. Tag bladene af myntekvistene og hak dem fint.
Når rødbederne er kogt færdig tager jeg levnedsmiddelhandsker på og så kan skrællen ligesom gnubbes af. Alternativt kan man vælge at skrælle rødbederne inden, men handsker er altså en god ting, hvis man ikke vil have lilla hænder i flere dage efter. Køl rødbederne lidt af (evt under koldt vand), og skær dem i mindre bidder, og hæld dem i skålen til æble, feta og solbær. Hæld dressing over, drys med mynte og valnødder og vend forsigtigt salaten rundt nogle gange. Pynt evt med mynteblade.