Flerårige grøntsager

Løgplanter

, , , , , , , , 5 Comments

Etageløg

Løgplanter er skønne i madlavning og derfor et must i enhver nyttehave. Purløg er fx uendeligt let at dyrke og kræver ikke meget plads. Og så smager der skønt på en æggemad.

Nogle løgplanter som ramsløg får smukke, hvide blomster. Mens andre løgplanter som slangehalshvidløg og etageløg er sjove og dekorative at have i haven.

Etageløg

Som navnet siger, så vokser etageløg i etager. Den danner topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg, som igen sætter stængler ud med nye topløg.

Topløgene kan godt spises, men de er ret små. Derfor foretrækker jeg at høste dem som yngleløg og sætte dem. Og så i stedet bruge de ekstrastængler, som planten sætter i det tidlige forår i siderne af hovedstængler, som man bruger forårsløg. Prøv fx at snitte dem fint i salater eller i squashdeller.

Slangehalshvidløg

Slangehalshvidløg

Som det ses på billedet, danner slangehalshvidløg en top, som først på sommeren ligner en slangehals. Senere dannes et helt hoved fyldt med bittesmå topløg. Disse kan høstes til yngleløg og sættes. Hvert år fordobler løget i jorden feddene, sådan at der det første år, dannes 1 fed, så 2, så 4 osv. Hvis man vil høste hvidløget i jorden er det derfor vigtigt hele tiden at have planter af forskellig alder, således at man hvert år sætter nye yngleløg.

Hvidløgene i jorden er ikke kæmpestore og skal høstes i slutningen af juni/start juli, før skallen om feddene åbner sig. Man kan også vælge bare at lade dem gro i et område – og de er grovillige og spreder sig meget let. Så kan man høste af toppe som smagsgiver i supper og gryderetter . Eller man kan høste stængler og evt. småløg og snitte fint i fx sqauashdeller.

Purløg

Purløg er nemme at dyrke og hører hjemme i et hvert krydderurtebed. De er bedst at høste tidligt på sæsonen for allerede i maj, danner de smukke lilla blomster og stænglerne bliver lidt grovere i det. Man kan dog stadig høste fra de stængler, der ikke har dannet blomster. Der er ikke noget så skønt som purløg på en æggemad eller en æggesalatmad. Og hvis man har havehøns og får mange æg, er det jo helt oplagt.

Ramsløg

, , , , 0 Comments

Lige nu kan man sanke de lækreste ramsløg i de danske skove landet over. De er lette at genkende og har en duft og smag, der minder lidt om en blanding af løg og hvidløg. Jeg har valgt også at have dem i et bed i haven, så der er let adgang til dem her i foråret.

Man må ikke tage hele rodplanter med hjem fra skoven, men man kan købe frø og selv så. – Eller evt. hente frø i skoven, når blomsterne er afblomstrede. De er ret såvillige og spreder sig gladeligt. Til gengæld har de en ret kort periode før de visner bort og kan derfor sagtens dele bed med andre planter, som enten er flerårige eller først kommer senere.

Mine børn synes, at rå hvidløg er ret skrappe i smagen, og her kan ramsløg være en god erstatning i retter. Prøv fx Ramsløgsfrikadeller eller Ramsløgstzatziki.

Forår i haven – med svingende temperaturer

, , , , , , , , , 0 Comments

Abrikos i blomst i Danmark

Wuhuu, så kom foråret endelig, og begejstringen vil ingen ende tage, når man er havemenneske. Men det danske forårsvejr er en spøgefugl. Først en weekend med temperaturer op til 17 grader og solskin, hvor vi har været en hel masse i haven hele familien med forskellige gøremål. Og nu nattefrost og is på hønsenes vand om morgenen.

Det er altid spændende med de svingende temperaturer for lige nu blomstrer abrikostræet. Det står så smukt sydvendt ved vores terrasse, men er selvsagt ret sårbart i blomstringsperioden. Det plejer dog at give nogle frugter på trods af nogle nætter med nattefrost, så vi krydser fingre for, at nogle af frugtsætningerne også klarer det igen i år.

Mandel i blomst i Danmark

For første gang blomstrer vores Mandel også i år. Så med nattefrosten er jeg virkelig spændt på, om vi alligevel skulle være så heldige at få lov at smage vores første hjemmedyrkede mandler i år. Hvor om alt er, så er træets skønhedsværdi, når det står i blomst det hele værd!

Af andre haveglæder her i april skal nævnes, at Artiskokkerne er rykket ud i bedet efter at have stået beskyttet inde i drivhuset vinteren over. De kan sagtens tåle, at temperaturen svinger ned under frysepunktet et par nætter, og det gode ved at få dem ud er, at man ikke selv skal gå og slæbe vand hele tiden, hvis der da kommer regn ind imellem.

I drivhuset har jeg sået nogle nye flerårige kålsorter i år, som jeg er meget spændt på. Der er både en grønkål med krøllede blade, som jeg ikke har prøvet før, som skulle have tendens til flerårighed og en blomkål, som dog skulle minde mere om broccoli. Da min store gamle Daubenton-grønkål er begyndt at blive hul indeni og grenene derfor knækker, har jeg klippet nogle sideskud af, som jeg vil forsøge at stiklingeformere. Denne plante købte jeg som lille og har haft i 5 år, og den har været virkelig stærk i modsætning til nogle frø af samme sort, som jeg købte andetsteds. De vokser godt nok til det første år, men synes ikke i samme grad at danne sideskud. Og efter en hård vinter, hvor de tabte bladene, skød de ikke igen.

Det varme forårsvejr i weekenden gjorde også, at børnene fik mig overtalt til at lave snobrød. Jeg har en rigtig god opskrift som både er nem at lave, flot og smager godt – og så er den selvfølgelig fuldkorn.

Artiskok

, , , , , 2 Comments

Artiskokker, der lige er kommet på friland

Artiskokker har jeg haft i haven i mange år, og både jeg og børnene elsker Kogte artiskokker. De er ret lette at have med at gøre, men fylder selvfølgelig en del. Til gengæld er de meget dekorative med deres tidselgemytter.

Artiskokker er i Danmark ikke 100% vinterhårdføre, men overvintrer fint ude på milde vintre. Man kan evt. dække dem med grankviste, hvis man alligevel har noget, der skal klippes tilbage eller tilovers fra julen (og man tør vente så længe). Eller man kan bruge halm. Vinterdækker man dem, skal man blot huske at fjerne det igen i det tidlige forår, da deres rødder ikke bryder sig om for meget fugt.

Jeg tør dog ikke løbe den risiko, så jeg flytter dem ind i mit Drivhus hvert efterår, når vi har plukket de sidste drivhustomater. Så bliver de plantet ud igen i foråret, før tomater, agurker og de andre drivhusplanter, skal have pladsen igen. Når de alligevel flyttes er der samtidig en anledning for at dele dem, så sideskuddene kan blive til selvstændige planter. At flytte dem ud og ind fungerer godt, og med den beskyttelse artiskokkerne får i drivhuset, overvintrer de fint. Jeg vander dem nogle enkelte gange i løbet af vinteren, hvor der er perioder uden frost, mere behøver de ikke. Når de lige er blevet flyttet, skal de selvfølgelig have lidt vand den første tid.

Flerårig kål, Daubenton

, , , , , 4 Comments

Daubenton

En af mine yndlingsgrøntsager, er kål. Og så er det endda helt fantastisk let at dyrke sin egen flerårige kål. Jeg har i flere år haft Daubenton i min køkkenhave, men det har mest været børnene og hønsene, der har spist af den. Nu er jeg imidlertid kommet i gang med både at bruge de smukke, gule blomster som en fin og smagfuld dekoration i salater. Men også bladene er velsmagende, hvis de bruges på den rette måde. Mest fantastiske er de som svøb i Kåldolmere eller bare Lynstegt på en pande, men man kan også bare lave en straight grønkålssalat, en grønkålssalat med rabarberkompot eller grønkålschips.

Mine kål er sået og plantet ud i køkkenhaven om foråret, og man kan allerede høste blade fra dem i sensommeren. De er lette at passe og grovillige, og så står de med grønne sprøde blade året rundt. Kun ved meget hårde frostperioder visner de tilbage, men skyder beredvilligt igen, så snart foråret melder sig.

Man kan selv tage frø fra planterne, og en god ven siger, at man helt sikkert også kan knibe nogle af de mange sideskud af og lave stiklinger af. Planterne bliver ret store, så alt efter behov, og hvor meget plads man har, vil de fleste nok kunne nøjes med 2-3 planter. Hvis man har høns, kan det være godt med lidt flere, da de elsker de grønne blade om vinteren.

Jeg har mine kål stående i et højbed i fuld sol. Her gror de fint, men de har også ret meget bitterhed. Jeg har sidenhen læst mig til, at de skulle få mindre bitterhed, hvis de i stedet plantes i halvskygge. Derfor er det planen at få etableret i kålbed på siden af huset, hvor der ikke er fuld sol på hele dagen.

Chips af grønkål

, , , , , , , , , , , , , , 2 Comments

Grønkålschips

Ude i haven står selv her om vinteren Daubentonkålen med friske grønne blade. Lige til at plukke af. Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvad jeg egentlig bruger den flerårige Daubentonkål til, som jeg har i haven. Indrømmet, i starten vidste jeg heller ikke selv, hvad jeg kunne bruge den til. Men efterhånden dukker der nogle opskrifter op, som den er super velegnet til.

En af disse opskrifter er grønkålschips. Ok, men hvad bruger man så grønkålschips til? Jeg er selv stødt på det flere gange i salatbare. Selv synes jeg, at disse knasende sprøde, salte bidder er lækre som ekstra tilbehør til aftensmaden sammen med fx et stykke lækkert kød og noget frisk salat. Man kan vælge at lave dem helt enkelt med kun olie og salt. Eller man kan tilføre dem et ekstra pift ved også at dryppe dem med citronsaft og give et drys fx parmasanost. Selv brugte jeg en manchegoost, da det var den, vi havde i køleskabet, og den også har masser af smag.

Ingredienser:

  • En god stor håndfuld grønkålsblade
  • 2-3 spsk rapsolie
  • Et gavmildt drys salt
  • Saften fra en 1/4 citron (Kan udelades)
  • 10-15 g parmasanost (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Start med at skylle bladene og duppe dem tørre. Riv dem så i mundrette stykker. Vend dem med olie og citron. Fordel bladene på bagepapir på en bageplade og giv dem et drys salt og ost. Bag dem i 10-12 min. ved 170 grader. Hold øje, så de ikke brænder på. Spis enten med det samme eller gem i bøtte med tætsluttende låg.

Om bloggen

, , , , ,

Mette Vennerstrøm

Denne blog er til dig, der elsker mad og lækkerier, men som samtidig gerne vil leve sundt, holde din vægt (eller tabe dig). Den er også til dig som er interesseret i gode råvarer som bl.a. kan hentes direkte i din egen baghave år efter år – uden at du hele tiden skal tænke på at så, plante ud og luge en masse. Og så er den til dig, som godt kan lide at lave god mad, uden at det behøver kræve en hel masse teknikker og udstyr og tage en halv dag. Langt de fleste af mine opskrifter er enkle og lige til at gå til, og varerne kan købes i almindelige supermarkeder.

Min rejse hertil

Jeg hedder Mette Vennerstrøm, er gift og mor til to børn fra 2012 og 2015. Jeg er cand.mag i dansk og teatervidenskab og har jobmæssigt bevæget mig lidt omkring fra undervisning, redaktion og til politik. Min fritid har jeg altid tilbragt udendørs med heste, vandring, løb, høns og have. Jeg har landmandsblod i årerne og elsker selv at producere min mad. Men samtidig er jeg blevet særligt interesseret i at skabe en have med så mange forskelligartede flerårige afgrøder som muligt. Afgrøder man kan høste fra år efter år.

I august 2016 blev jeg bidt af en flåt, og jeg nåede at gå med borrelioseinfektionen i 1 1/2 år, før lægerne fandt den rigtige diagnose, og jeg blev behandlet. I dag er jeg stærkt gangbesværet og spastisk i benene, da infektionen har givet mig en varig rygmarvsskade, så signalerne ned til benene er nedsat. Da jeg i sin tid blev diagnosticeret og behandlet, sagde alle læger til mig, at nu skulle jeg til at passe på vægten, fordi jeg ikke længere kunne bevæge mig så meget som før, og fordi øget vægt ville gøre det sværere for mig at gå.

Heldigvis kendte jeg allerede en vej til vægtkontrol. Da jeg var gravid med mit andet barn, fik jeg graviditetsbetinget diabetes og lærte at spise efter mit blodsukkerniveau. Jeg lærte, at det er bedre med 5-6 mindre måltider end 3 store. Og at fjerne de hurtige kulhydrater helt fra min mad uden at føle, at jeg skulle gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Jeg lærte, hvordan jeg med ganske små ændringer kunne sammensætte et sundt måltid, som både fik tænderne til at løbe i vand, mættede og pirrede smagsløgene. Når først man lærer koderne at kende, er der heldigvis også plads til både bagværk og noget til den søde tand.

1 2